 |
17
skulde se, hvem der først blev færdig, og
at den, som
først fik sit nye forklæde bundet om livet,
skulde have
en honningkage. sofie vilde nødig gjøre
denne prøve;
hun var næsten vis paa at tabe, men hun lod sig
dog overtale; ogde syede begge meget flittig. dog
var det sofie endnu vigtigere at sy riktigt og pent,
end at vinde honningkagen. da hun endelig saa op
fra sit arbeide, mærkede hun, at mina var kommen
dobbelt saa langt. men i det samme saa lærerinden
paa minas forklæde og skjændte over hendes
uordent-
lige søm. mina maatte sprætte hvert sting
op og
begynde paa den første fald. sofie fik ros for
sin søm
og havde sit forklæde færdigt længe
førend mina. |
|
vilhelm var en ganske snil gut,
læste altid vel
over paa sin lekse og var meget opmærksom, saalæn-
ge hans lærer underviste ham. ogsaa opførte
han sig
vel imod sine søskende og var meget føielig.
men
wilhelm havde en slem feil. han var sjusket og uor-
dentlig ved sit tøi og sine bøger. saasnart
skoletiden
var forbi, rendte vilhelm baade høit og lavt og
blev
derfor mangengang saa forreven og skiden, at hans
moder skammede sig over ham. derfor kaldte de an-
dre drenge ham gjerne grisen. dette øgenavn gjorde
ham meget ondt, og engang kom han grædende hjem
til sin moder og fortalte hende, at hans kammerater
havde givet ham et stygt klængenavn. "det gjør
mig
ondt", svarede moderen; "men sig mig da, hvad kalde
de dig?" |
48 |
|