 |
18
"ak", svarede vilhelm, "de kalde
mig en gris,
moder".
"men hvorfor kalde de dig da
en gris, mit kjære
barn?" vilhelm betænkte sig lidt, og sagde endelig
ganske skamfuld: "det er nok - fordi - jeg ikke er
saa pen og ren som - de andre."
"jeg kunde næsten tro,
at det var saaledes", ved-
blev moderen. "hør, ved du hvad; imorgen skal
du
faa dine nye klæder paa, en ren krave og pussede
støvler. saa kanske de sige: hvor den lille gris
er ren
idag! men saa maa du ikke bryde dig derom, men
vogte dig vel for at blive skiden og tilsølet,
saa at
du kan være ligesaa pen iovermorgen. da vil de
vel
neppe kalde dig en gris; og om de ogsaa blive ved
at kalde dig grisen, saa forsøg det samme næste
dag.
inden en uge er gaaen, tænker jeg, at de have glemt
det stygge navn; ti nu kan du vel ikke nægte, at
du
har fortjent det." vilhelm fulgte sin moders raad,
tog sig vel iagt for at fortjene det stygge klængenavn,
og han fandt snart, at moderen havde havt ret. nu
er den samme vilhelm en af de ordentligste og pene-
ste gutter paa hele skolen.
__________
|