 |
15
hun vilde have i et bur. der vare mange fugle i hen-
des forældres Hauge, og hun løb længe
omkring for
at fange en. nu havde en sagt for spøg, at man
kan
fange en fugl, naar man bare faar strøet salt
paa
ryggen paa den. dette trode hun og kastede den ene
haandfuld salt efter den anden efter smaafuglene;
men de kan vel begribe, at hun ikke fangede nogen. |
|
laura holdt meget af syltetøi.
hun havde faaet
nogle syltede kirsebær af sin moder. da hun nu
saa,
at hendes fader stak æblekjerner i jorden, for
at faa
dem til at spire og med tiden faa æbletræer
deraf,
lagde hun ogsaa et par af sine kirsebær i jorden.
det
kan dog gjerne være, at laura ikke vidste, at bærene
vare kogte, og at de altsaa ikke kunde spire; men det
var dog dumt, at hun ikke spurgte sig for. |
42 |
lauras broder fredrik gjorde
ofte nar af hende.
men han var dog ikke meget klogere, skjønt han
var
et par aar ældre og burde have mere forstand. han
havde hørt, at man kan fange harer under en stok,
som er saaledes opstillet, at den falder ned over ha-
ren, naar den kommer springende derunder. strax op-
stillede fredrik en saadan stok i sin faders vedskjul.
men der kom ingen hare; det kan du vel begribe. |
43 |
fredrik havde vovet sig op paa
en hest; som stod
ved hans faders port med sadel og bidsel. han lø-
ste bidselet og gav sig til at slaa paa hesten. men
da den nu gav sig til at springe, begyndte fredrik at
skrige og holdt saa godt, han kunde, i hestens man.
men var paa god vei til at falde af, da en voxen |
44 |
|