 |
14
|
nei ik-ke al-le; for se, hvor ly-stig an-den sej-ler
der med si-ne un-ger. det er mor-somt. og der
kom-mer en gaa-se-flok. den er nok og-saa glad
i regn. |
| 38 |
i-gaar var det et slemt vejr,
men i dag er det
saa in-der-lig vak-kert, at jeg ik-ke kan si-ge, hvor
vakkert det er. ved du, hvor-af det ko-mer, at
det er saa vak-kert i-dag, carl? just for-di det reg-
ne-de og ly-ne-de i-gaar. saa du, hvor vis-ne
blom-ster-ne saa ud, og lø-vet var næ-sten
blegt.
det var og-saa ret kvalmt og tungt at træk-ke vej-
ret. men reg-nen har for-fri-sket luf-ten og læ-
sket træ-er, blom-ster og græs. tor-den-vejr
er
end-nu me-re for-fri-sken-de end ba-re regn-vejr.
________
|
| 39 |
den lille laura var ret et taabeligt
barn. hun
faldt paa mange urimelige ting, fordi hun aldrig vil-
de bruge eftertanke. engang havde hun syet et skjørt
til sin dukke. "ddet gaar nok an sagde moderen;"
men det er lidt for kort forneden. hvad tror du nu,
laura gjorde? hun klippede et par fingre af oventil
og gav sig til at sy det afklippede stykke nedentil. |
| 40 |
engang stod en tom draabeflaske
i et vindue,
hvor solen skinnede klart. hurtig satte laura en kork
i flasken og lagde den i sit syskrin for at gjemme sol-
skinnet til en anden gang. en gang lagde hun sne
paa kakleoven for at tørke den. |
| 41 |
laura havde stor lyst til at
faa sig en fugl, som |
|