 |
13
det til et stort æ-ble, man maa la-de det bli-ve
hæn-gen-de paa træ-et, ind-til det er ble-vet
mo-
dent. Da bli-ver det saa rødt, som di-ne kin-der. |
|
har blom-ster og-saa rød-der?
ja vist. de
har rød-der, og stam-me, men stam-men kal-der
man stilk. se paa den-ne blomst, hvor vak-ker den
er. her ne-den-for blom-sten er bæ-ge-ret el-ler
frø-hu-set. naar blom-sten vis-ner be-gyn-der
frø-et at mod-nes. se her ser du et frø.
naar det
er lagt i jor-den, vox-er en plan-te op der-af. |
35 |
hør-er du, hvor den hest
der bor-te skri-ger?
men man si-ger jo ik-ke om hes-ten, at den skri-
ger. hvad si-ger man da? hest-ten - - vrin-sker.
og hun-den? -- --. katten? -- --. Sau-en?
-- --. ko-en? -- --. svi-net? -- --. ha-nen?
-- --. du-en? -- --. en lop eller frosk? -- ---.
hvad si-ger man om den lyd, som vin-den gi-ver?
vin-den? -- --. fos-sen? -- ---. bæk-ken? -- --.
reg-nen? -- --. tor-de-nen? -- -- |
36 |
det kom-mer regn, tror jeg;
det er bedst, at
gaa ind i hus. reg-nen kom-mer fra sky-erne.
nu kom-mer der og-saa tor-den. hu, det var et
lyn. det er dog godt at staa her tør i vor stu-e.
se
den stak-kels hest, som staar saa taal-mo-dig u-
den-for. den ser be-drø-vet ud. der ser jeg og-
saa en hund, som skra-ber paa dør-en for at kom-
me ind. nu luk-ker vor na-bo op for den. det er
hans hund, som hed-der mufti. al-le dyr og men-
ne-sker e-re be-drø-ve-de o-ver det slet-te vejr. |
37 |
|