|
29
ikke lyse for Fader,
som skal komme hjem til os
fra Byen i Aften. Husker du det?
Lovise. Ak, det tænkte
jeg ikke paa. Bliv da
deroppe, du søde Maane, og lys for Fader,
saa
at han maa finde Veien og ret snart komme
hjem til Moder og til Lovise!
-------------
H e s t e n o g Æ s e l e t.
En Hest og et Æsel
gik den samme Vei.
Æselet var belæsset med en tung Sæk;
Hesten
derimod havde intet at bære. Det bad derfor
Hesten, at den vilde bære Byrden for det
et
Stykke Vei, for at det kunde hvile sig lidt.
Men Hesten kaldte det et dovent Øg, der
ikke
vilde anstrænge sine Krefter, og som gjerne
saae
at Andre arbeidede for sig. Æselet forsikkrede
derimod, at det ikke kom af Dovenskab, men at
det frygtede for, at ligge under for den tunge
Byrde, da Veien var lang. Men forgjeves;
Hesten spottede kun dets Klager, og blev lige-
gyldig, selv da Æselet styrtede under sin
tunge
Byrde.
|