|
28
16, 17, 18, 19, 20;
dernæst 30, 40, 50, 60,
70, 80, 90, 100.
Da disse Tal vare lærte,
begyndte han paa
at regne, og kom snart saavidt, at han vidste
ligesaagodt som Hans, hvormeget 5 og 7 er.
-----------
M a a n e n.
Den lille Lovise stod en Høstaften i Vinduet
med sin Moder, og saae paa Maanen, der klar
og fuld skinnede imellem Træernes Blade uden-
for Vinduet. Hun morede sig længe med at
see hvorledes den snart hist snart her tittede
frem, og fik tilsidst det Indfald at vinke til
den,
idet hun raabte: Kom, kom Maane!
Moderen loe, og sagde
til Lovise: Det gaaer
ikke an, min Pige! Maanen er langt borte fra
os; den sidder høit oppe paa Himmelen, og
der
har den gode Gud sat den, for at den skal
lyse for dem, der ere ude og reise i de mørke
Nætter, saa at de kunde finde hjem igjen.
Der-
som du nu fik den ned dig, da kunde den
|