|
30
Men nu kom begges Eiermand. Han forsømte
sig ikke, lagde Æselets Byrde paa Hesten,
og
dertil med Æselets Hud, som han flaaede af.
Nu angrede Hesten at den havde været saa
utjenstvillig, da den nu blev nødt til at
bære
en endnu større Byrde end Æselet.
-------------
M y r e n o g G r æ s h
o p p e n.
En Myre samlede hele Sommeren
igjennem
Forraad for Vinteren, medens dens Naboe, Græs-
hoppen, sang hele Dagen, og blot bekymrede sig
om sin daglige Næring.
Men da Kulden kom, og
ødelagde Alt paa
Markerne og Engene, gik Græshoppen til My-
ren, og bad i en ydmyg Tone om lidt Mad.
Myren undrede sig over, at den ikke havde sam-
let Noget til Vinteren, og spurgte hvad den
havde bestilt hele Sommeren? "Jeg har syn-
get," var Græshoppens Svar. "Jeg kan
ikke give dig Noget," svarede Myren; "thi
dersom vi skulde underholde alle Lediggængere,
skulde vi til Slutning selv komme til at døe
af
Hunger."
------------
|