En Dag jeg nærmere nu
veed,
Jeg er min Grav og Evighed;
Jeg veed jeg gaar al Kjødets Vei,
Men Dødens Time veed ei jeg.
O! at hver Dag maa bruges saa,
At vi kan Livsens Krone faa.
Til Hvile stunder Hver og Een,
Gud veed, om vi seer Morgenen;
Thi vi idag gaar karsk og rød,
Imorgen ligger syg, ja død.
Hver Aften du til Hvile gaar,
Gjør op dit Regnskab, - sov derpaa.
Vel lukker Søvnen denne
Nat,
Saa mangt et Øie, træt og mat;
Thi Verden skjænker kuns Uro,
Blandt Folk som her paa Jorden bor;
Men først i Gravens stille Bo,
Hos Frelseren vi finder Ro.
Naar da den Time bryder frem,
Naar samles skal de Dødes Been;
Vi maa udraabe: «Gud er stor!»
Hvor findes nu det Muld, den Jor',
Som gjemte Adams Kjød og Been,
Vi veed det ei, kun Gud aleen
-----------------------------------------
Forlagt
og trykt af Theodor Rose i Tønsberg.
Sammesteds
forefindes
et godt og stort Udvalg af flere Hundrede Viser, Drøm
=
mebøger, Spaabøger, Eventyrbøger, Historiebøker,
Morskabsbøger,
Brevbøger, Lykke- og Temperamentsblade, Nytaarsønsker
m. m. m.
