|
den høres i
Ordet Lære. Ikke heller bør j kaldes Jod, men Je. Ved
disse Benævnelser lettes Stavningen.
Børn bør strax lægge
sammen. Det fornøier dem, at der udkommer
et Ord, som de kjende, og hvorom der kan tales med dem.
Der bør tales meget med
Børnene om det, de læse, hvilket er i flere
henseender nyttigt for dem.
Det er nyttigt, at Børnene
vænnes til at kunne sige, hvormange Sta-
velser Ordene bestaae af, og at de lære at kjende
de Regler, hvorefter
der staves. Det er ogsaa gavnligt at lade Børnene
øve sig i at stave
udenad, førend de begynde at stave af Bogen. Til
Udenadsstavningen bør
først benyttes Bogens Exempler; siden bør
Læreren ogsaa vælge andre.
Først nævner man Bogstaverne for Børnene,
og de stave Ordet. Naar
de ere vel drevne deri, nævner man Ordet for dem,
og de maae selv
finde Bogstaverne. At lade Barnet af et allerede stavet
Ord udfinde et
andet ved at føie et Bogstav til, er ogsaa af
megen Nytte. |