Sveinung
aa Astri
[ Les om visa og forfatteren
Hans Hanson ]
Skillingsviser
nr 3/2001
(Mel: Vant er aa liva ti Heima
saa længje).
Sveinung.
Denti Du, Astri, saa mykje hæld ta mæg,
Da Du saa blilig ti Fangjet mit laag;
Denti Du græt, qvargang æg gjik ifraa Dæg,
Da du saa gla mæg qvar Lur'dagsqvæl saag:
Da var æg Bygdis den sælaste Guut,
Ingkje æg bytta mæ Præst eller Fuut.
Astri.
Denti Du hæld uta Astri aleine,
Dent'kje Svanoug var venra for Dæg;
Denti Du var naa saa snæge paa Beine,
Naar Du qver Lurdagsqvel ela tæ mæg:
Inkje mæ Skrivarens Dotter ha æg
Dengangen bytta, sku æg mista Dæg.
Sveinung
Heretter bare te Svanoug æg belar
Ho, som er stændigt saa gosli aa bli,
Ho, som saa jilskli paa Langeleken spelar;
Svanoug den vene ska naa væra mi.
Jenne saa ville æg tvo Gange døi,
Naar eg kunn' glæe mi venøgde Møi.
Astrid
Naa hæl æg bara ta Torgrim den flinke,
Eismal æg væhlt' en ta Belare fleir;
Sveinund, jo Sveinung! Du tar naa slet inkje
Tænkje at æg ska faa Huug te Dæg meir.
Tri Ganger maatte Du slaa mæg ihjæl,
Naar bar' æg viste, at Torgrim var sæl.
Sveinung
Men om æg skulle Svanoug forlate,
Om æg naa kom ho 'kje meire ihuug:
Om æg te Dæg skulle naa komme atte,
Om æg te Astri igjen sku faa Huug;
Om æg no banna, at æg blei Dæg tru:
Astri, mi Astri! haat svara da Du?
Astrid
Denre hel Soli, som klar bakom Fjølle,
De er en Torgrim, de seier æg Dæg;
Aa Du er argar hel villaste Trølle,
Falskar hel Skomme paa Vatne mot mæg:
Men æg er likvæl' di trugnaste Møi,
Bara mæ Dæg vi æg liva aa døi.
Christiania
Trykt og tilkjøbs hos F.
Steens Enke.
|
