Ny
Kjærligheds-Vise
om
da Lars skulde ut aa fri
Af
L a r s U d f o l d i n g
Hør denne visen i innspilling med Sviskeprinsene!
Velg format: 
MP3 (2,1MB) -
RealAudio (1,2MB)
|
Les om visa - Les
om forfatteren Carl Heinrich Mørch 
Skillingsviser
nr 4/2000
M e l.:
En lille bitte Mand (eller:
I Krigen den store til Garden bliver
sendt,
den Lille bliver hjemme ved Konens
Regiment).
Det var herbortpaa Bygda, det er
ei langt herfra.
Lars Jensen voxte op saa troskyldigen
og bra.
Han slap naa fram for Præsten,
skjøndt han var inte rar,
men Lars han blev forresten
en noksaa dygtig Kar,
:,: en noksaa dygtig kar;:,:
han kunde greie Plaugen, aa sætta
op en Gar.
Da Skjæg kom
paa Hagen, og saa lidt andet med
blev Lars saa rent betagen, at ei
han havde Fred.
Da bar det op til Lien,
hans første Friervei;
men den kan være vrien,
ja den er ofte lei,
:,: ja den er ofte lei.:,:
Aa Mar'n i Lia var naa da heller
inte grei.
Saa kom han op til
Gaarden, der alting var saa tyst;
Men oppaa Maren's Kammer, der var
saa deilig lyst.
Da banked Lars saa stille:
Kom M a r e n, luk mig ind!
Inat jeg gjerne vilde
faa hvile ved din Kind.
:,: faa hvile ved din Kind:,:
Ja kjære, vakre Maren, kom
ned og luk mig ind!
Men Maren sig betænkte:
Du vente faar en Stund;
vi fare maa forsigtig - jeg har min
egen Grund.
Han vented, og han stirred
i Mørket frydefuld,
og var som rent forvirred,
for Maren var ham huld
:,: ja Maren var ham huld:,:
Saamangen Lars faar Messing, naar
han har tænkt sig Guld.
Nu Døren den
blev aabnet, og Bommen tat ifra,
Og Lars i Kroppen skjælved,
saa lykkelig og gla;
Saa gik de op ad Trappen,
og Maren sagde da:
Saa stands nu her, min Kjære,
til jeg faar klædt mig a (f).
:,: Til hun faar klædt sig
a.:,:
Jo alle skjælmske Piger, de
vil nok Moro ha.
Nu maa vi mer ei
nævne, selv allermindste Ord;
thi ellers kan vort Stevne bli hørt
af Far aa Mor.
Saa om en Stund man lukked
da Lars i Mørket ind;
han bare stille sukked
med et oprigtigt Sind
:,: med et oprigtigt Sind,:,:
og derpaa saa han førtes mod
Sengen som en Vind.
Han favnede sin Elskte,
alt som han kunde bedst,
Og laa der kun aa tænkte paa
Klokker aa paa Præst.
Med rosenrøde Drømme
han sov i Nattens Fred,
til Morgenlysets Strømme
slog over Sengen ned,
:,: slog over Sengen ned:,:
og dermed saa han vaagned, og Søvnen
af sig gned.
Derpaa han da beskued,
den som han havde kjær,
saa var det - Gamle Berte, som bagte
Fladbrød der!
Aa Berte laa aa gliste:
Gumaarn min hjertens Ven!
mens Maren kom og fniste:
Du kommer vel igjen
:,: du kommer vel igjen.:,:
Men Lars kom fort fra Sengen aa rapped
sine Ben.
Ja Pigerne er falske,
det nok enhver Mand ved;
aa aldrig kan de lade de Mandfolk
have Fred.
Men Lars af Elskov brænder,
og tror paa bedre Held,-
om dig, min Pige! - hænder,
du staar for første Smeld!
:,: du staar for første Smeld!:,:
Tag paa den nye Tistil' til næste
Lørdagskvæld!
Kildahls'
Bogtrykkeri 1888
|
