Skillingsviser
Skillingsviser / innhold  

Høgskolen i Vestfold
Biblioteket
Digitale tekster

OSLO - MARKEN 1951

UNG HJALMAR
og skjøyten

En sørgelig vise med
lykkelig ende.

Forfattet
av
ARNE SVENDSEN

UTGITT AV J. W. CAPPELENS BOKHANDEL
OG ANTIKVARIAT


Lydfiler Lyd:
Her kan du høre melodien Midi-fil
[Åpne i eget vindu]
  Faksimiler Faksimiler:
Tittelside (47 kB)

  Noter Noter:
Gif-fil (111 kB)

Les historien om Hjallis og EM på Bislett 1951. Foto: Johan Brun ©. Gjengitt med tillatelse av fotografen.
Les historien om Hjallis og EM pň Bislett 1951

Skillingsviser nr 11/2000


Melodi: På blomsterklæd bakke sad Hjalmar og kvad........

          På isen på Bislet gik Hjalmar så glad,
                    derom vil jeg dikte et kvad.
          Hands Majestæt stod på sin tribun så stolt,
                    Prins Harald i hånden han holdt.
          Orkesteret spilled', alt folket var fulde
          av spænding om hvordan alt avløbe skulde?
          En mand ifra Holland løb Hjalmar imod,
          og folket det jubled - Thi farten var god.

          Der siges, at isen var rådden og skjør,
                    thi vinden den blæste fra sør -
          Dog Hjalmar han "spurted" så let som en fjør,
                    han haver så godt et humør!
          Men nu må der siges, at skjæbnen var lumpen,
          thi Hjalmar han falder og seiler på rumpen
          bent imod en påle av hårdeste stål,
          langt før end han rak til at komme i mål.

          Hands Majestæt blegned' og folket det gråd,
                    thi bag blev ung Hjalmar så v å d.
          Hands skøyte var sundslå't. Det var ingen råd.
                    Da - op! sprang ung Hjalmar så k å d!
          Han hoppet og hinkede henover isen
          og smilede tappert til Oscar Mathisen.
          Men, ak, al hans tapperhed hjalp ei hans mod,
          thi manden fra Holland i målet alt stod.

          Ei dikterens pen kan beskrive hvordan
                    nu sorgen nedknuget hver mand,
          og kvindene hulket og tårenes flod
                    løb stille ung Hjalmar i mod.
          I båd kom nu Zakken, selv måtte han dukk' - ned
          og redde vår elskede helt fra at drukne -
          De gredende barn og en hylende hund
          var alt hva man hørte i selsamme stund.

          Da lyder et råb ifra Finn Amundsen
                    som intervjuerte vår venn -
          En blitzfotograf hadde blindet hans syn,
                    så synet blev vekk som et lyn -
          Den fotograf fremstod og tilstod sin brøde,
          såvidt slapp den nidding med livet at bøde.
          At han var fra Dagbladet frælse hans sjæl,
          en flirende svenske blev slået ihjæl!

          Vår helt løb sit løb om, og nu gik det vel.
                    Ung Hjalmar vandt over sig selv.
          Av glæde stod Zakken og åd op sin hatt,
                    alt folket det skreg som besat!
          Så hurtig kan sorgen til glæde sig vende.
          Ung Hjalmar var ei engang blå i sin ende.
          Hans Majestæt sa da han drog til sit slot:
          Når enden er god, så er alleting godt!

                                                                     a.s.

           

Copyright 1951 by
J. W. Cappelens Forlag.
Offentlig framførelse
forbudt.

Pris: 25 øre

J. Petlitz Boktrykkeri (Rolf Rannem), Oslo


Publisert med tillatelse av Cappelen forlag ©

 


Skillingsviser / innhold    toppen av siden

Høgskolen i Vestfold
/ Biblioteket / Digitale tekster