Høgskolen i Vestfold | Biblioteket | Digitale tekster | Lokalhistorie 
 Sem og Slagen - en bygdebok. Gårdshistorie, bind 1 . Tønsberg: Høgskolen i Vestfold, 2002.
Gå til: | Forside | Innhold |< forrigeneste >


51. Sem kongsgård - Jarlsberg hovedgård


     Det gamle navn uttales: sæmm. Eldre navneformer: a næme (Eldre Borgartings kristenrett 3, 8 og II, 16 (Norges gl. Love I, s. 343, 3,58), hånd fra 1 ste fjerdedel av 14. årh.) ; a Sæm, smstds. III, 11 (N. gl. L. I, s. 367) og Nyere Borgartings kristenrett I, 4, (N. gl. L. II, s. 294), hånd fra omkr. 1350; 1372: Sææms sakn (DN I, 318) ; 1373: Sæms s. (DN I, 321) ; 1320 og 1380: Sæmsherad (DN II, 119 og III, 326); 1533: Seem (DN XIII, 655). 1552: Kongs-Sæm (DN I, 11115) ; 1552: på kungs Sæm (DN V, 1125) ; 1547: Konsis Sem (DN XV, 569) ; 1528: Sæm gaard (N.R-R. I, s. 13) , og således oftere; 1556: Sem gaard (N.R.-R. I, s. 199), og således oftere; 1618: Sæms Gaard (N.R.-R. IV, s. 699), og således oftere; 1633: Sæms Residents (N.R.-R. VI, s. 578). 1723: Semb. Det oprinnelige navn er Sæheimr, Sæeimr, heimen ved sjøen, efter beliggenheten ved bunden av Vestfjorden (Tønsberg-fjorden). Navnet betegner oprinnelig gården og er fra den overført på sognet og herredet.

     Skyld, leidang. Der finnes ingen angivelse av Sems skyld og leidang fra middelalderen eller fra det 16. århundre. Grunnen er at gården tilhørte kongen. I 1661 blev skylden for Jarlsberg og Auli m. m. satt til 150 rdl. Denne skyld stod ved makt til den trykte matrikkel kom i 1838, da skylden blev satt til 164 daler 8 skilling. 1905 for Jarlsberg hovedgård: 311 skyldmark og 32 øre.

Eiere. 

     Sem har muligens vært kongsgård alt under fylkeskongene og var det helt sikkert i sagatiden. Ved Sem kongsgård blev fylkeskirken reist. Før bygningen av Tunsbergshus under Håkon Håkonsson har Sem rimeligvis vært et administrasjonscentrum, og kongene må på sine reiser omkring i landet ha tatt ophold her. I Sem fylkeskirke tett ved kongsgården gikk Harald Gille på gloende jern, ledsaget av to bisper, i overvær av kong Sigurd Jorsalfarer og hans hird (Ågrip, k. 50, sp. 91).
     Sem kongsgård omfattet bare den del av den senere Jarlsberg hovedgård som ligger på østsiden av Auli-elven, den annen hoveddel, Auli på vestsiden av elven, utgjorde 1 det 14. årh. tre gårder, Vestre, Nordre og Østre Auli, de 2 siste på tils. 10 markebol. Navnet brukes ennu om den del av Jarlsberg hovedgård som ligger vest for elven og som navn på denne (Auli-elven). Om dette navns forekomst og betydning, se under Auli.
     Ved oprettelsen av St. Olavs kloster i Tønsberg i annen halvdel av det 12. årh. blev dette visstnok rikelig dotert med jordegods av kongene, og det erhvervet efter hvert mere. Islutten av det 14. årh. hadde det bare i Sem sogn 41 eiendommer, deriblandt en rekke store gårder som Vestre, Nordre og Østre Auli, Manum, Vermeli, Nordre, Søndre og Sønste Låne, Fadum, Rise, Nordre og Søndre Hasle m. fl. Mulighetene for en utvidelse av kongsgården i Sem var dermed for lang tid avskåret, og efter anlegget av festningen på Slottsfjellet under Håkon Håkonsson blev Tunsbergshus aministrasjonscentrum og residens for kongene under deres ophold i denne idel av landet. Sem førte senere i middelalderen en lite bemerket tilværelse, men vedblev dog stadig å være kongsgård og lokalt oppebørselscentrum. Således vidnet 12 menn den 24. juli 1552, forsamlet på Sem kongsgård, at Olavsklostrets landbønder på den tid dette kloster var ved makt (d. v. s. før 1532), pleide å gjøre et nøie bestemt høstningsarbeide for klostret, men betalte sin leidang til Kongs-Sem (DN I, nr. 1115), og at Gundersby (d. e. Gunnarsbø) var klostrets ladegård og ingen annen, altså ikke Sem. Dette har vær den rådende ordning i senmiddelalderen. Av et kongebrev fra 1576 fremgår det videre, at klostrets bønder fra arilds tid hadde gjort «Egter og Dagverk» også til kongsgården Sem (N.R.-R. II, s. 192).
     På den tid da disse brev blev skrevet var Sem på nytt blitt et adnnintstrasjonscentrum for et større omeråde nemlig hele det daværende Tonsberg len, svarende til det senere Jarlsberg grevskap.  Under de svenske innfall og de almuereisninger i Norge, som fant sted efter mordet på Knut Alvsson den 28. august 1502, blev nemlig Tunsbergshus festning tatt og brent 1503 av en svensk hæravdeling, hvortil bøndene i Sande skibrede hadde sluttet sig (Tønsbergs Historie I, s. 394) . Tønsberg len synes derefter en tid å ha ligget direkte under Akershus.

Husdyr. Høiavling Utsæd.


Hester Kuer Ungfe Sauer Griser Høilass Hvad de sådde
1661* 16 60 16 50
360 7 t. .bygg, 11 t. blandkorn,
 60 t. havre. Et jordstykke,
 hvorpå 24 t. havre, 20 t. trede.
1723** 13 1/2 120 naut
66
694 2 t. 1 skj. blandkorn, 9 t. 13
 skj. bygg, 124 t. havre, 4 t.
7 skj. hvete.
1835*** 47 270
88
163 8 1/4 t. hvete, 16 13/16 t. rug, 36 t.
 bygg, 18 t. blandkorn, 356 t.
 havre, 156 1/4 t. poteter.
1865**** 39 128
30
12 10 t. hvete, 30 t. rug, 20 t. bygg,
 150 t. havre, 25 t. poteter.

* Kongs-Sem, Auli, S. Tom, Kjelle, Kapelløen og Kjærnes. 
** Jarlsberg residensgård, Søndre Tom, Kjelle, en del i Kapelløen, noen englandsholmer i stranden samt Kjærnes og Auli (Ullen) hadde tils. 24 hester, 60 naut og 40 sauer, avlet 500 høilass, sådde 2 t. bl.korn, 9 t. bygg, 80 t. havre og 4 t. hvete. I oppaven 1723 kommer hertil 12 andre husmannsbruk under grevskapets residens. 
*** Hovedgården med Auli og 37 plasser. 
**** Jarlsberg hovedgård alene. Oppaver over plassenes besetn. m. m., se hvert enkelt bruk.
 
 

Erik Ugerups gravsten.

Lensherrene på Sem kongsgård.

     Den første lensherre vi kjenner på Sem kongsgård, var Erik Ugerup (Urup). Alt i 1524 fikk han kongsgården og Tønsberg len mot avgift (N.R.-R. I, s. 6). Den 21/5 1528 fikk han derpå Tønsberg len og Sem kongsgård i pant for et lån til kongen på 600 mark i danske penger og 400 lodd sølv kølnsk vekt. Regnskap skulde han bare avlegge for vrak (N.R.-R. I, s. 13). Forleningen blev fornyet i 1532, og s. å. fikk han også St. Olavs kloster med Auli og øvrige jordegods som tjenestelen uten avgift, men med forpliktelse til å underholde klosterfolkene med føde og klær (N.R.-R. I, s. 37-38). Ugerup var en dansk adelsmann fra Skåne. Han kom som ung til Norge og var blandt deltagerne i det norske riksråd, som blev samlet i Bergen i august 1524, hvor det opsa kong Christiern II troskap og valgte hertug Fredrik til konge av Norge (DN IX, nr. 532, 534). Kort tid i forveien (1523-24) hadde han ektet Anne (Anna) Nilsdatter (Gyldenløve), d. 1557, begravet i Sem kirke, datter av rikshovmesteren Nils Henriksson (Gyldenløve) til Austråt i Trøndelag og hustru Inger Ottesdatter Rømer. Barn: Henrik Urup (Ugerup) til Vapnø i Skåne, Ulen (Auli) i Sem og Skjærsnes i Stokke, befalingsmann over Stavanger len, d. 1567 på Akershus, begravet i Sem kirke; ektet 1560 Karin (Karen) Iversdatter (Jernskjegg), datter av Iver Jensen til Fritsø i Hedrum og hustru Karen Galde, f. 1538 på Hovin i Aker, d. 1587 på Skjærsnes, begravet i Sem kirke. De hadde 5 barn, 3 døtre og 2 sønner. Den eldste Axel Urup til Vapnø, f. 1564 på Akershus, var 1597 forlent med Utstein kloster i Rogaland, d. 1601 på Vapnø, g. 1588 m. Helle Marsvin. Den yngre sønn Jørgen, f. 1567 på Skjærsnes, døde s. å.
     Erik Ugerup bodde i en årrekke på Sem kongsgård, hvor hans svigermor, fru Inger Ottesdatter opholdt sig våren 1539, utvilsomt som gjest hos sin datter og svigersønn. Senere flyttet han til Auli og skrev sig til denne gård («Ulen»). 1547 mistet han Tønsberg len, som blev overtatt av Bent Bille; men klosterlenet beholdt han avgiftsfritt som en slags pensjon, og vedblev å bo på Auli helt til sin død i 1571. Han blev bisatt i Sem kirke, hvor hans vakkert forsirede gravsten fremdeles finnes. Da graven blev åpnet i slutten av forrige århundre, fant man hans knokler.
     Erik Ugerup var en karakteristisk type på datidens godskjære, heftige og egoistiske nordiske stormenn. I 1535 var han skibshøvedsmann på Peder Skrams flåte, og hadde i 1536, sammen med Morten Krabbe, befalingen på Akershus. I 1555 (blev han utskrevet fra St. Olavs kloster til en ferd i Vestersjøen. Se for øvrig under Auli.
     Bent Bille, 1547-1556, var sønn av den danske riksråd Anders Bille; han hadde studert teologi og innehadde i katolsk tid flere geistlige embeder, men gikk i 1536 over til den evangelisk-lutherske lære og trådte i kongens tjeneste. Med kongens tillatelse innløste han i 1547 Tønsberg len fra Erik Ugerup for 700 mark .danske og 4 lodd sølv, og mottok så lenet av kongens hånd som pantelen uten andre forpliktelser enn å holde bøndene ved lov og rett, vedlikeholde Sem gård og gods, frede viltet i lenets skoger og gjøre regnskap for vrak (N.R.-R. I, s. 100). Bille bodde på Sem, når han var i Norge, men opholdt sig ellers meget på sitt gods Bregentved i Sjælland. Han var en fint dannet mann med lærde, teologiske interesser, men Erik Ugerup viste ham stort fiendskap og forfulgte ham med intriger og prosesser. Bille døde allerede i 1556 av pest (Danmarks Adels Aarbog VIII, s. 488 flg.; Chr. Brosch, Gamle Eiere af Bregentved (1873), s. 128-42).
     Efter Bent Billes død blev Sem gård med Tønsberg len i 1556 overdratt til lensherren på Akershus, Kristiern Munk (N.R.-R. I, s. 199). Han bodde selv på Akershus, men holdt en fullmektig på Kongs-Sem. Lenet lå derefter under Akershus slott til 1565, da det blev overdratt til Axel Urne, 1565-1570. Bøndene i lenet, «som ligge og tjene til Sæm gaard», skulde nu svare til ham (N.R.-R. I, s. 468). Fra desember 1570 blev lenet lagt under Akershus (NR.-R. I, s. 671), men alt i 1572 blev det overdratt til Fredrik Lange, fremdeles som pantelen.
     Fredrik Lange, 1572-1612, stammet fra Skåne og var g. m. Dorthe Christophersdatter Lindenow. Han kom i strid meld innehaverne av St. Olavs klosterlen, først Vincents Juel og derefter Johan von Ahlefeldt, som forbød klostrets bønder både å svare leidangsskatt og å gjøre de sedvanlige dagsverk til Sem kongsgård (N.R.-R. II, s. 149-50, s. 192 og s. 307, 311). Striden blev avgjort ved at Ahlefeldt i 1579 opgav klosterlenet mot å få igjen 5000 rdl., som han hadde lånt kongen; Lange overtok derpå også denne forlening. Bøndene måtte utrede leidang og gjøre de samme ekter og dagsverk til Sem som av arilds tid (jfr. N.R.-R. II, s. 342-43 og 360). Fr. Lange beholdt begge len helt til sin død i 1612; men fra september 1598 blev de omdannet fra pantelen til blandede avgifts- og regnskapslen, idet kongen s. å. innløste pantene. Avgiften blev satt til 500 daler årlig for den ”visse innkomst”, d. v. s. leidang og landskyld, som så ubeskåret og regnskapsifritt skulde tilfalle lensherren. For den «uvisse innkomst», d. v. s. bygselpenger, landbohold (eller holding), d. e. tredjeårstage, en mindre avgift, som leilendingen betalte til jorddrotten hvert tredje år, og sakfall (bøter), skulde han derimot avlegge regnskap og selv bare beholde den femte part som lønn. Regnskap skulde han også avlegge for toll, sise (= accise, en forbruksavgift som betaltes av varer, som blev innført til byene), vrak og overordentlige («ekstraordinære») skatter, som ellers uten avkortning gikk i kongens kasse (NR.-R. III, s. 5511). Fredrik har visstnok hatt Sem til residens, men har rimeligvis holdt duk og disk også på sin hovedgård Falkensten, det gamle Sledavagr i Borre. Han var en dyktig lensherre. Bare i 1580-årene, da han opholdt sig i Danmark og lot en foged styre sine to norske len, hører vi om klager fra bøndenes side. Formynderregjeringen befalte ham derfor i 1589 å dra op til Sem igjen (NR.-R. III, s. 70-71). Ved hans død fikk sønnen Gunde Lange Tønsberg len med Sem gård og St. Olavs kloster, i hovedsaken på samme vilkår som faren, men med særlig pålegg om å føre opsyn med utlendingenes skibsfart og trelasthandelen (N.R.-R. IV, s. 460-61).
     Gunde Lange, 1612-1633, fikk ved kongebrev av 15. august 1618 sin forlening utvidet til å omfatte Tønsberg by. Formelt hadde denne tidligere hørt under Akershus, men faktisk hadde, som lensregnskapene viser, Tønsberg by, hvad lensstyrelsen angår, alt i Fredrik Langes tid ligget under lensherren på Sem, som gjorde regnskap både for landskyld, leidang, sakfall, toll og accise m. m. av Tønsberg by såvel som av landdistriktene omkring. Gunde Lange fikk nytt lensbrev på sine len 1622 på hovedsakelig de samme betingelser som før (N.R.-R. V, .s. 2117-18), og blev ved oprettelsen gav landmilitsen 1628 ved siden av sin lensherrestilling utnevnt til oberstløitnant over det Tønsbergske regiment. Han var g. m. Anna Litle, datter av kansler Hans Pedersen Litle stil Foss sog Elise Gyldenstierne. Gunde Lange var en ivrig godssamler og blev en av landets allerstørste godseiere. Hans jordebok over sitt eget private jordegods fra 1625 viser en samlet skyldmasse på 600 skippund tunge eller ca. 1186 tønner hartkorn. Da Sem gård i 1618 skildres som aldeles forfallen, er det rimelig å anta, at Gunde Lange mest har opholdt sig på noen av sine mange andre gårder i lenet, særlig Falkensten, men han har sikkert også ofte gjestet Sem, og holdt fullmektig der. I 1633 måtte han efter 21 års tjenestetid opgi sine len. 1644-45 deltolk han som oberst i Hannibalsfeiden; han var da en avfeldig olding, ”av alder ganske tør og kroget, bevende paa hænder og hoved.” Stattholderen Hannibal Sehested grav ham en dyktig medhjelper i presten Kjeld Stub. Gunde Lange døde i april 1647.
     Ved Gunde Langes fratreden i 1633 blev Tønsberg len og St. Olavs kloster gitt til den norske adelsmann 
     Pros Knudsen Hørby til Nørholm, 1633-1636. Han gjorde i sin ungdom tjeneste som kongens sekretær og assisterte senere med kgl. oppnevnelse Norges rikes kansler Jens Bjelke ved undersøkelsen av fogdenes og sorenskrivernes forhold rundt omkring i landet. Han overtok Sem kongsgård våren 1633 og innberettet efter overtagelsen, at kongsgården var meget brøstfeldig på tak, vinduer, låser, dører, svader osv. Også gulver, bord og benker var i dårlig stand. Det blev pålagt bøndene i lenet å bestride utgiftene ved dens istandsettelse. Pros Knudsen skaffet sig dessuten kgl. ordre om å rive en del av de mange gresstorvtekte småhus på gården og bruke materialene til utbedringen av de større hus (N.R.-R. VI, s. 578). Det gikk likevel smått med dette. Ennu i begynnelsen av året 1636 klager lensherren over at hans residens er helt forfallen. Pros Knudsen residerte nemlig på Sem. Kongen bevilget ham så 200 rdl. av lenenes uvisse innkomster til raparasjoner (N.R.-R. IV, s. 693). Pros Knudsen døde på en reise til Danmark sommeren eller høsten 1636. Den 25. oktober s. å. gav kongen ordre om å registrere og forsegle hans efterlatte gods i Tønsberg len (N.R. –R VII, s. 155)
 
 

Ove Gjedde.
Efter maleri av A. Wuchter.

     Ove Gjedde var utsett til hans eftermann (NR.-R. VII, s. 273, 275, 343 flg.).
     Ove Gjedde, 1/5 1637-1/5 1640, var en dansk adelsmann fra Skåne med god og allsidig civil og militær utdannelse. Blandt hans mange hverv i Norge kan nevnes, at han var direktør for Kongsberg sølvverk og admiral på den norske orlogsflåte. Som lensherre over Tønsberg len og St. Olavs kloster har han visstnok likesom sin forgjenger mest holdt til på Sem. Fra 1640 fikk han Bratsberg len. Under Ove Gjedde må de store reparasjoner på Sem kongsgård, som var krevd av Pros Knudsen, ha funnet sted. Da gården den 20. juni 1640 blev overdratt til den nye lensherre Knud Ulfeldt, var de på det nærmeste ferdig. De mange små gresstorvtekte hus, som tidligere efter gammel norsk skikk hadde stått på gården, var nu borte. Den gjenværende bebyggelse falt i to avdelinger, våningshusene eller ”Herregården” og ladebygningene, ”Ladegården”. ”Herregården” bestod av 4 hus i to stokkverk, liggende på hver sin side av en firkantet gårdsplass (Borggården), omtrent på samme tomt hvor Jarlsberg hovedgård nu ligger, men den inntok et mindre område og var orientert mot øst istedenfor som nu mot syd. Vannposten dannet den gang som nu anleggets midtpunkt. Vi inntar her efter Tønsbergs Historie II, s. 11-14, en detaljert beskrivelse av Sem gård, som den var i 1640; den hviler på besiktigelseseberetningen av s. å. blandt Tønsbergs lensregnskaper i Riksarkivet:
 
 

Riss av lensherreresidensen på Sem fra 1671.

     Lensherren bodde i det østre hus. Her lå i første stokkverk Friserstuen med 2 ekevinduskarmer med 8 buer og 8 vinduer av fransk glass samt 1 karm med 6 vinduer av danzigerglass. Fra Friserstuen førte en kjellerhals med dør og innenfor denne en lem ned til to kjellerrum, av hvilke det ene, som kaltes Svennekjelleren, hadde utgang til Borggården. En annen dør fra Friserstuen førte inn i fruens og lensherrens felles sengekammers, som atter gjennem en vindeltrapp stod i forbindelse med leneherrens kammers i annet stokkverk. Gjennem ein tredje dør fra Friserstuen kom man til «Pigernes kammers», og derfra førte en gang inn til Ammestuen, som atter med en dør var forbundet med Skolen. Disse to rum, Ammestuen og Skolen, «var brøggers i Ove Geddes tid», som det heter i besiktigelsesdokumentet. De var begge forsynt med skorstener med fotjern og jernspjell. Til hvert hørte en vinduskarm med 3 vinduer. Gulvene var belagt med hollandske muffers. I skolestuen fantes 5 hyller. Disse to rum var adskilt med en vegg av bugne bjelker med dør imellem.
      Fra en forstue med 7 dører førte en vindeltrapp op til lensherrens leilighet i annet stokkverk. Den bestod av et forværelse med to senger og en fotskammel, og innenfor det lensherrens eget kammers, som før hadde vært rustkammer; det hadde 2 vinduskarmer med 5 vinduer, hvorav 3 kunde åpnes, og en ny, fullt ferdig skorsten med fotjern og jernspjell. Videre nevnes et kammers over Friserstuen og et over Skolen og Ammestuen, «som tilforn var et gammelt brøggersloft». Fra det sistnevnte førte en dør ut til Svalen på husets nordside. Vinduene i lste etasje var forsynt med kryssjern. Hengsler, låser, nøkler, hasper o.s.v. var for det meste nye, og, som det synes, også en del av skorstenene. Både i første og annet stokkverk fantes et såkali «hemmelig gemakk»; i første stokkverk lå dette ved ”Pigernes kammers”, i annet lå det i Svalen. Utenfor Fruerstuens vinduer mot syd lå ”en liden urtehave”, innhegnet med et gjerde av bord.
     I det søndre hus gikk «den store port» midt gjennem bygningen. Her var to portkammers, det ene vendte mot Borggården, det annet mot Ladegården. Begge var forsynt med sengesteder, men uten skorstener. Her lå, også i første stokkverk, Fadeburet (kontoret), hvorfra en ennu uferdig trapp førte ned i kjelleren og en vindeltrapp op til de 4 kamers i annet stokkverk; to av dem var rummelige og vel utstyrt.
    I det vestre hus lå Borgestuen og kjøkkenet. I Borgestuen fantes en fangeblokk med hasper. Nærmest op til kjøkkenet lå saltbuen, en kornbinge, en melbinge og et hemmelig gemakk. Dessuten fantes i 1ste og 2net stokkverk flere kammerser.
     Det norderste hus vendte mot kirken og var likesom det søndre hus forsyret med port ut til bakgården ( Bakgården lå mellem det norderste hus og den søndre kirkegårdsmur. På risset fra 1671 er hele plassen her avstengt med plankegjerder i øst og vest). Porten lå, som risset fra 1671 viser, også her omtrent midt i bygningen, såleden at en del av annet stokkverk var bygget over den. I den vestre ende av bygningen lå Vaskerstuen og ved siden av den, nærmest porten, «Deistuen»*, som var utstyrt med skorsten, 4 vinduer og 12 hyller til melkekar. Gulvene var her  i Vaskerstuen belagt med astrag. Ellers fantes også i denne bygning flere kammers. På vestsiden i annet stokkverk lå en sval, og i denne et hemmelig gemakk. Da fleste rum her så vel som i de øvrige bygninger var forsynt med skorstener. Ovner var ikke noe sted innsatt; dog var der nylig innkjøpt 3 jernkakkelovner til 13 daler stykket; de skulde anbringes henholdsvis i Borgestuen, Skolen og «Deistuen».Utenfor nordbygningens port lå et hus med en stue, som før hadde vært brukt til melkestue, men som nu var innrettet til borgstue. Her lå også gårdsfogdene kammers, som ved et skillerun var delt i to og var forsynt med sengested, fotskammel, skorstener, 2 bord etc. Dette hus tillikemed Brøggerhuset, Smedjen, Fangehuset og et plankegjerde dannet et særskilt mindre gårdsrom som kaltes Brøggergården**. I Brøggerhuset, som nylig var bygget op fra nytt av, fantes bl. a. 2 bakerovner og 1 skorsten med skorstensjern og lysepipe. Smedjen var utstyrt med dobbelt esse, Fangehuset med 2 fangerum, hvis dører var forsynt med tverrjern.
     Brøggergården lå på nordøstsiden av den norderste bygning, mellem denne og kirkegården, Ladegården derimot på sydsiden av den søndre; den var innbygd med hus og plankegjerde. I porthuset lå lensherrens egen stall med 8 spilltau, som ennu ikke var helt ferdige, samt likeså mange ferdige krybber og hekker; her enten også 2 stallkammers. Porten gjennam samme hus førte inn til Ladegården. På søndre side av den lå «en arbeidsstall til 2 hester med krybber og hekker», mens spilltauene også her var uferdige. Til Ladegården hørte videre 2 kornlader, av hvilke en ene var nybygd. I 1671 var, som risset viser, Ladegården utvidet med flere nye bygninger.
     Både Borggården og Ladegården var brolagt med sten så vel i portene som på selve gårdsplassen. Midt i Borggården stod ”en stor vannpost med en stor kobberhane ned jern (drikkekar av jern?) og en liten jernlenke til posten fastgjort ”. Vannet lededes dit inn i renner fra Tomsbakken. De 4 bygninger som omgav Borggården, var forsynt med teglstenstak, mens takene på ladegårdshusene var belagt med spån. Taktekningen var ny; men for øvrig var alle husene gamle med undtagelse av den nye ladebygning. Kjellerrommene var overalt forsynt med vinduer, beskyttet av kryssjern med ringer og vinduslemmer.
     Nede ved elven, på kongens grunn, stod en sjøbod som Gunde Lange gjorde krav på som sin eiendom, og som vel var bygget av ham; den var nu meget brøstfeldig. Bygningene på Auli (Ulen) avlsgård var på denne tid (i 1640) forråtnet, så de måtte bygges op helt fra nytt av. På Tom avlsgård fantes bare en gammel, nesten ubrukelig lade uten dør. På Kjærnes avlsgård fantes lade og fehus som var brukelige; men fremhusene var neppe beboelige uten en større reparasjon. Disse gårder var således alt på denne tid sunket ned til underbruk under Sem kongsgård og gikk efter hvert helt op i den.
* Sål. dok Deistuen=Deisestuen, e.r. tjenestepikestuen.
** Denne og omgivende hus er ikke avsatt på risset fra 1671 og vqar måskje på den tid nedrevet. 
     Ove Gjeddes efterfølger, Knud Ulfeldt, 1640-1646, var også en dansk adelsmann, 31 år gl. Hans lensbrev på Tønsberg len og St. Olavs kloster er datert 5. mai 1640. Det går ut fra, at han likesom sine forgjengere "holder hus" på Sem, og han forpliktes likesom de til å holde gårdene der «ved hevd og makt» uten utgift for kronen. Også ellers var betingelsene de samme som tidligere (N.R.-R. VII, s. 664 flg., 666, 675). Knud Ulfeldt har utvilsomt også bodd på Sem i de første årene av sin funksjonstid.  I februar 1643 brente avlsgården på Auli; den blev bygd op igjen av bøndene, uten omkostning for kronen (NR.-R. VM, s. 265). Under Ulfeldts fravær fra lenet i 1645 blev det overdratt til stattholderen Hannibal Sehested midlertidig å føre tilsyn med «at altingest med justitien, skattene, tollen, utskrivelser, visitaser, ødegods og alt annet går skikkelig og rett til», og at kronen fikk sitt i rett tid (N.R.-R. VIII, s. 358). Alt det følgende år blev Ulfeldt forflyttet til Landskrona len i Skåne.
     Ulfeldts efterfølger, Vincents Bildt, 1647-1658, født 31/12 1606, tilhørte en dansk adelsætt som var kommet til Norge omkring midten av det 16. århundre og ved giftermål hadde erhvervet eit betydelig jordegods, som dog blev sterkt opstykket gjennem fordeling mellem hans mange søsken. Han var opkalt efter sin bestemors far, Vincents Lunge, og nedstammet gjennem sin oldemor, Vincents Lunges hustru, også fra Austråt-ætten og den gamle norske høiadel. Allerede som kongens lensmann over Brunla og senere over Eiker len hadde han vært meget benyttet også i Tønsberg lens saker, f. eks. til å besiktige Tønsbergs prostis gårder og skoger (N.R.-R. VIII, s. 389), og til å bistå ved jomfru Ida Langes makeskifter med kronen (N.R.-R. VIII, s. 411). Han var derfor godt kjent her i distriktet, da han i 1647 overtok Tønsberg len og St. Olavs kloster på samme betingelser som forgjengeren. Året efter blev han forlenet også med Tønsbergs prosti, d. v. s. Lavranskirkens gamle jordegods, som inntil 1627 hadde fulgt prestene ved denne kirke, men siden var gjort til et verdslig len (N.R.-R. VIII, s. 609, jfr. 389). Alt i 1656 blev dette len dog overdratt til Mogens Friis, mot at han betalte Vincents Bildt en årlig erstatning i hans livstid. Vincents Bildt var siden begynnelsen av 1640-årene oberstløitnant over det Tønsbergske regiment (Hist. Tidsskr. 5. R. II, s. 172) og ellers meget benyttet til offentlige hverv. Han var sterkt interessert for jordbruket, skrev sig i 1653 inn som medlem av ”Det frugtbringende Selskab” og doterte dette selskap med 500 rdl. (W. Lassens Personalhist. samlinger i Ra.). Han satte igjennem at bøndene i Tønsberg len fikk befaling om å betale arbeidspenger til Sem kongsgård istedenfor de dagsverk de skyldte til denne gård, og som de en lang tid hadde søkt å unddra sig. Pengeavgiften blev satt til 1 rdl. årlig for en fullgård, ½ rdl. for en halvgård og 1 ort for en ødegård.
     Vincents Bildt residerte på Sem kongsgård og der er bevart brev fra ham, datert Sem. Flere ganger i årenes løp fikk han ordre om å ligge i slotsloven på Akershus og måtte da ta ophold der, men det var bare korte midlertidige fravær. Vincents Bildt skaffet sig efter hvert et stort jordegods både i og utenfor Tønsberg len. I Stokke kjøpte han i 1649 hovedgården Melsom og 25 andre gårder av kronen, senere også Skjærsnes. Han skrev sig mest til sin fedrenegård Nes (nu Torsnes) i Borge i Østfold, men også til Verne kloster. Tross sin rikdom tok han det ikke så nøie med vedlikeholdet av kongsgården. Vi hører at 2 av de gamle hus på Residensen i hans tid falt ned og at bare ett blev gjenopført. Vincents Bildt deltok som generalkrigskommissær i krigen 1657 og døde i mars 1658. Han var siden 1637 g. m. Else Friis (av Skaktavl-Friiserne) som først døde i jan. 1677 (Danm. Adels Aarb. 1887, s. 78; Hist. Tidsskr. 5. R. II, s. 31, 171-76).
     Vincents Bildts efterfølger, Johan Brockenhuus, 1658-1661, fikk sig Tønsberg len og St. Olavs kloster overdratt ved lensbrev av 5. mai 1658 på de sedvanlige betingelser. Forgjengerens enke Else Friis, hadde av kongen fått bevilget et nådsens  år, men mot en pengeerstatning fikk Brockenhuus lenet straks (N.R.-R. XII, .s. 203; Danm.s Adels Aarb. XIV, s. 81) og tok ophold på Sem. Han blev den siste lensherre her. Hans regnskaper som sådan slutter med året 1661; men han fortsatte som amtmann i ca. 11 år til i desember 1671, da har fratrådte stillingen. Som vanlig ved slike leiligheter blev det foretatt befaring og besiktigelse av gården. Den søndre bygning var da nyopbygd. Vesthuset var falleferdig eller nedfalt, og kjøkkenet var flyttet derfra over til det østre hus. Borgestuen var flyttet inn i den nyopbygde søndre bygning, mens ”fadeburet” (skriverstuen) er forsvunnet, ”melkeriet” likeså. Nordhuset står som i 1640, men bryggerhuset er nu ”gammelt og udyktig”. Brockenhuus hadde latt bygge et malttørreri (”kylle”) med ovn og loft over. Ladegården var omgitt av et plankegjerde, og her var også fehusene anbragt. Frukthagen var flyttet innenfor innhegningen.
     Det ser ut til at Brockenhuus fikk lov til å bo på Sem også efter besiktigelsen. Han daterer brev herfra endog så sent som i desember 1672. I januar eller februar det følgende år døde han.
 
 

Peder Griffenfeld.
Efter maleri i Tønsberg Museum.

Tønsberg amt blir grevskap.

     Ved skjøte av 16. juli 1671 (UB, Ms. 84 in folio) overdrog kong Christian V Tønsbergs prostis jordegods og inntekter, Sem kongsgård med tilliggende krongods i Tønsberg og Brunla len som et stamgods, utstyrt med alle adelige friheter, til sin allmektige minister, oversekretær i Kanselliet m. m. den borgerlig fødte Peder Schumacher. Godset fikk navnet Griffenfeld, og Schumacher, som samtidig blev optatt i adelsstanden, antok dette navn. Som forvalter på godset innsatte Griffenfeld den tidligere forvalter av Tønsbergs prostigods, Hartvig Nielsen Oxenløve, f. 1624 i Stege på Møen i Danmark, d. som vicelagmann 28/10 1677 i Tønsberg, g. m. Anne Lauritsdatter Hagedorn, d. 1675.
     Sem gård omfattet på denne tid, foruten den oprinnelige Sem kongsgård, også flere omkringliggende avlsgårder, husmannsplasser og mindre eiendommer, som tildels tidligere var lagt inn under Sem, dels nu blev tillagt det fra prostigodset. Efter en jordebok fra 1667 (UB, ms. 514) hørte på den tid under Sem: Søndre Tom (”vannpostgården”), Kjelle, en del av Kapelløen ”med nogle engelandsholmer udi stranden”; videre Kjærnes (Tiernes), St. Olavs klosters gamle avlsgård Auli, nu skrevet Ulen, de to øiene Mellem og Øvre Bollærn (Bolleren), av hvilke den første gav jord til et småbruk på 1/2 t. korns utsæd, 2 kuer og 3 sauer, mens den annen bare blev brukt om sommeren til gressgang for hester og småfe. Videre Teglhagen ved Tønsberg, på den tid et engstykke med en årlig avgift av 1 rdl.  Efter en noe senere jordebok (UB, ms. nr. 305 in folio) hørte under Sem også Søndre Hasle, Nordre Tom, Skjerpe ødeplass og den halve ødegård Kapellbakken. Dessuten blev følgende eiendommer, som tidligere var blitt brukt under prostiresidensen i Tønsberg, nu lagt under Sem: de to ”skog- og engstykker” Ramdal med Danholmen og Kaldnes, som hvert skyldte 1 pd, smør, Lindholmen ved Nøtterøy, hvis skyld var 1/2 tylft huggenbord, Øde Smidsrød, som på den tid bare bestod av noen engstykker på Nøtterøy, og Munkeløkken nordøst for Møllebakken i Tønsberg. Andre noenlunde samtidige, men udaterte jordebøker, nevner også Langholmen (i Aulielven), Slottsberget, Øde Oseberg, Kongs-Eik, Gjersø og et hus på Svendsrød eie som plasser under Sem.
     Blandt det krongods utenfor Sem med tilliggelser som nevnes i skjøtet til Griffenfeld av 1671, lå følgende eiendommer innenfor Tønsbergs daværende byområde: Husøy med underliggende øier og holmer, Nedre Råel og Bytangen, Munkeløkken ved Olavsklostret i sydvest for Møllebakken og 24 av St. Olavs klosters tomter i Tønsberg med en samlet grunnleie av 2 rdl. og 19 skilling årlig. Med prostigodset fulgte bl. a. også 8 strandsittere i Holmestrand, som tilsammen gav 3 1/2 rdl. i årlig avgift, Åsgårdstrand eller ødeplassen Bollerød under Åsgården, hvor der etter jordeboken av 1667 satt 5, og ifølge skjøtet av 1671 bare 4 strandsittere, som hver gav 1 rdl. årlig i grunnleie.
     Ved kongebrev av 27. august 1672 fikk Griffenfeld rett til å innløse og makeskifte til sig gårder, som andre hadde fått overdratt av kronen, samt jordegods som tilhørte kirkene, prestene og Oslo hospital, en adgang han også benyttet sig av (Budstikken V, sp. 705-06). Den 26. nov. 1673 blev derpå grevskapet Griffenfeld oprettet. Det omfattet hele det gamle Tønsberg len, altså Sem, Stokke, Andebu, Nøtterøy, Borre, Svarstad, Hof, Botne, Våle, Ramnes og Sande hovedsogner med tilhørende annekser. Innen hele dette område skulde bøndene svare leidang, landskyld, arbeid, sikt og sakfall m. v. til greven istedenfor som før til kongen (Budst. V, sp. 716-17).  Den 1. mars 1675 fikk Griffenfeld, som nu var avansert til rikskansler, skjøte på en mengde gårder i og utenfor Tønsberg amt, deriblant Øvre Strøms hovedgård i Drammenselven med dens tilliggende store jordegods og alle strandsittere på Strømsø og i Liersund; der nevnes i alt 195 tomter. Samtidig blev også Tønsberg by med underliggende havner og ladesteder, deriblandt også Holmestrand, inkorporert i grevskapet. Dette skulde for fremtiden hete ” Griffenfeld og Tønsberg ”.  Kongs-Eik i Slagen, den gang en ødegård, som blev brukt til eng, blev ved dette skjøte innlemmet i Sem eller ”Griffenfeldgård”, som den gamle kongsgård og lensherreresidens nu kalles (Budst. V, sp. 732-35) .
     Forvalter Oxenløve hadde fra 2/11 1671 overtatt Sem kongsgård og Tønsbergs prostigods og fra 13/1 1674 hele grevskapet i forpaktning. Ved påsketid sistnevnte år flyttet han inn på Griffenfeldgård. Forpaktningsavgiften blev i 1671 satt til 900 rdl. og i 1674 til 3150 rdl. årlig, med tillegg av en del gamle avgifter til kirken, skolen og de fattige i Tønsberg, som Griffenfeld efter den første forpaktningskontrakt selv skulde bestride. Oxenløve forpliktet sig til å bo på hovedgården og vedlikeholde den, holde full besetning der, drive et forsvarlig jordbruk med tilstrekkelig engbruk, foring og gjødning av jorden; han måtte ikke hugge mer enn lovlig i godsets skoger; i ekelunden ved hovedgården måtte han ikke hugge eller la andre hugge. Han skulde påse både at bøndene gjorde sin plikt, og at de ikke blev forurettet ved for sterk beskatning.
     I Oxenløves tid foregikk i årene 1673-1676 ganske omfattende reparasjonsarbeider på Griffenfeldgård. De var kanskje ikke enda helt avsluttet ved Griffenfelds fall i mars 1676. Grevskapet Griffenfeld og Tønsberg såvel som den falne storhets øvrige gods falt nu tilbake til kongen. Griffenfeldgård kalles atter rett og slett Sem gård. Grevens forvalter, Oxenløve, flytter ut, og en ung tyskfødt offiser, oberstløitnant Hans Ernst Tritschler flytter inn i den nyreparerte gård med kongelig utnevnelse som amtmann. (Et minne fra hans amtmannstid er den lysekrone som han skjenket Sem kirke og som fremdeles henger der.)   Denne restaurasjon blev imidlertid kortvarig, for alt ca. 2 år efter Griffenfelds fall overdrog Christian V ved skjøte av 28. mars 1678 hele grevskapet Griffenfeld og Tønsberg til sin halvbror, Norges stattholder Ulrik Frederik Gyldenløve, for den høie kjøpesum av 99 5771/2 rdl., nu under navn av grevskapet Tønsberg. Med grev skapet fulgte kallsretten til begge kirkene i Tønsberg såvel som til andre kirker i grevskapet, kongens part av tienden, rådighet over kirkenes eiendommer og inntekter samt over prestegårdene og degnebolene over hele grevskapet. Skjøtet blev offentlig kunngjort her i distriktet i mars 1679 (UB, ms. 83 in folio).
     Hovedgårdens grenser blev på Gyldenløves foranstaltning undersøkt og nærmere bestemt. Visse utvidelser fant sted. Således blev Søndre Hasle og Nordre Tom nu innlemmet i hovedgården. Langholmen, som en tid hadde tilhørt Anders Madsen, blev påny lagt inn under Sem. Sognepresten avstod prestegården ved Sem kirke mot en årlig godtgjørelse i penger. Sems sognekall blev slått sammen med St. Laurentii kirkesogn i Tønsberg til ett prestegjeld under en felles sogneprest, som fikk bolig i den gamle prostegård ved Lavranskirken i Tønsberg. Prestehusene ved Sem blev likevel ikke straks nedrevet, men forfalt litt efter litt.   (Ennu i 1702 stod noen lafter igjen uten tak, men de var helt forsvunnet ca. en menneskealder senere (Tbg.s Hist. II, s. 347)
 
 

Ulrik Frederik Gyldenløve.
Efter maleri på Jarlsberg.

     I 1680 var alt ordnet med overdragelsen av grevskapet til Gyldenløve.  Tritschler overgav i dette år regnskapene og embedsforretningene til Gyldenløve. Denne innsatte i hans sted en dansk mann Søren Herculis, tidligere foged i Brunla, til gods- og amtsforvalter, og han tok ophold på Sem gård eller Jarlsberg hovedgård, som den fra denne tid av heter. Navnet Jarlsberg skriver sig sikkert fra Gyldenløve, som var interessert i Norges gamle historie og vel selv har laget dette velklingende navn i tilknytning til det gamle Jarlsøy (Jersøy) ved Tønsberg og under påvirkning av den engelske earlverdighet. Det forekommer første gang brukt i et offentlig dokument (i Norske Tegnelser) den 6. mars 1680 og betegner der hele grevskapet; men samtidig eller meget snart efter blev det også festet til Sem gård, som kaltes ”Jarlsberg (Jarelsberg) grevelige residens” eller ”Jarlsberg hovedgård” (R. Tank i Vestfoldminne I, s. 73). I det 17. århundre er skrivemåten Jarelsberg den mest brukte. I den udaterte jordebok over grevens eiendommer i grevskapet fra 1680-årene, som finnes i Jarlsberg hovedgårds arkiv, anføres under Sem prestegjeld foran fortegnelsen over fulle, halve og øde gårder, den grevelige residens på følgende måte:
     ” Den græflige Residens Gaard Jarels-Berg bestaar i Efterskrefne Jarels-Berg Hofved Gaardt sig Selff Med dens underliggende og Brugende Pladzer, som af Arilds Tid derunder ligget, Navnlig: Ullum (feilskrift for Ullen, d. e. Auli), Præste Semb (d. e. den gamle, nedlagte prestegården), Søndre Tomb, Søndre Hasle, Kiernes, Cappelbacken, Mellum Boleren, Østre Boleren, Teigel Hafven, Langholmen, Munckeløcken, Øde Smidzrød, Cappel Øen, Slodtzberget underliggende Løcke, Ramdal med Danneholmen, Kaldnes, Øde Aasseberg eller Prousti Ødegaard, Lindholmen, Kongseg, Giersøe, Eet Huus paa Svendtzrød Eje.”
 
 

Grev Gustav Wilhelm von Wedel og grevinne Maria von Wedel, f. b.esse von Ehrentreiter.

     Gyldenløve solgte alt i september 1683 sitt nye grevskap til general, baron Gustav Wilhelm von Wedel.
     G. W. von Wedel var født i Kønigsberg 24/6 1641, sønn av generalmajor og godseier Georg Ernst von Wedel og hustru Anna von Ahlefeldt. Han fikk en militær utdannelse, steg hurtig i gradene som officer i aktiv tysk og fransk krigstjeneste, kom 1677 til Danmark som generalløitnant og sjef for et tysk hjelpekorps på 11000 mann, som kong Christian V hadde leid under krigen med Sverige. 1679 blev han dansk feldmarskalkløitnant og 1681 kommanderende general i Norge; i 1687 norsk feltmarskalk; han innla sig i Norge stor fortjeneste av hæren og dens organisasjon og særlig ved anlegget av de nye festninger og skanser som skulde sikre landets forsvar mot Sverige. G. W. von Wedel ektet 12/6 1665 på Evenburg i Ost-Friesland Marie, riksfriherrinne von Ehrentreiter til Evenburg, f. 31/7 1633, d. 26/10 1702. Ved dette ekteskap kom von Wedel i besiddelse av slottet og godset Evenburg samt barontitelen. 6 barn. Eldst var Georg Ernst, greve Wedel Jarlsberg, f. 23/5 1666 på farens gods Bütow i Neumark, diplomat, blev i 1697 utnevnt til overlanddrost i Oldenburg og Delmenhorst og 1703 til viceguvernør sammesteds. Ektet 2/4 1689 i København Wilhelmina Juliana, comtesse von Aldenburg, f. 4/5 1665, d. 18/11 1746 i Bremen. Deres sønn var grev Frederik Anton, som overtok Jarlsberg grevskap efter bestefaren. Greve Georg Ernst, som siden sitt 22de år led av heftige giktsmerter, døde allerede den 30/1 1717 i Bremen, henved et år før faren. Denne, som 1692 var blitt utnevnt til stattholder i Oldenburg og tilbragte de senere år av sitt liv der, døde i Oldenburg 21/12 1717. Både han og sønnen Georg Ernst ligger begravet i St. Lamberti kirke i Oldenburg.
     General G. W. von Wedel gav i 1633 77 000 rdl. for grevskapet Jarlsberg. I denne sum blev likvidert Gyldenløves gjeld til v. Wedel, i alt 40 800 rdl.; for resten mottok selgeren av von Wedel jordegods i Holsten (skjøte i UB, ms. 649 in folio, d. 11/9 1683, kjøpekontrakt, dat. 12/9 1683 i Jarlsberg hovedgårds arkiv). Den lave kjøpesum forklares ved at residensen var brent i 1682 og at Strømsgodset var fraskilt, likeså rettighetene over Tonsberg by og Holmestrand og Strømsø ladesteder med jurisdiksjon og jus patronatus til kirkene sammesteds, dog slik at Sem kongsgårds gamle gårder, tomter og grunnleieinntekter i Tønsberg og Holmestrand fremdeles skulde følge grevskapet, likeså landtaugpenger av alle til disse byer ankommende fartøier, avgift av sutlere o. a. fremmede kremmere sammesteds og grunnleie av last, som blev lagt i oplag der og på alle havner og grunner, som ikke tilhørte gårder som betalte årlig grunnleie for slike oplag.
     Forutsetningen for kjøpet var ellers at kongen gav sitt samtykke til at grevskapet Jarlsberg skulde opretholdes som kgl. len med samme immuniteten og privilegier som før. Greven skulde som før være overøvrighet i distriktet; han utnevnte dommere, fogder og prester, dels helt selvstendig, dels med samtykke av kongen; han ledet utskrivningen og bestyrte veivesenet; var selv fri for tiende og skatt av sine eiendommer, men var på den annen side ansvarlig for at skattene til staten blev svart fullt ut av lenet. Grevskapet kunde ikke pantsettes eller selges uten kongens samtykke; det blev nedarvet i grevens ætt efter bestemte regler, angitt i ereksjonspatentet, slik at eldste ektefødte sønn alltid hadde fortrinsretten. Kongen skulde også gi de nærmere bestemmelser om grevskapets utstrekning og grenser. Dette skjedde ved ereksjonspatentet av 3. januar 1684, hvor grensene m. m. for ”det grevskab Tønsberg, som her efter skal kaldis Jarlsberg”, bestemmes slik som ovenfor angitt. Navnet skrives i ereksjonspatentet dels Jarlsberg, dels og som oftest Jarelsberg. Det originale patent er skrevet på latin, men en autorisert oversettelse med samme datering som originalen blev vedlagt.

     Den nye greve beholdt Søren Herculis som amtsforvalter inntil hans død 1686, da han blev efterfulgt av Jørgen Olufsen Mandal (1686-1699), nordmann fra Mandal, som også tidligere i flere år hadde vært knyttet til grevskapsforvaltningen og efter hvert kom til å forene stillingene som overinspektør, amtsforvalter og birkedommer, en allsidig og meget virksom mann, høit skattet av greven. Han bodde mest på Reggestad i Våle. Samtidig er Peder Klausen Nørholm (fra 1690-1699) forvalter på Jarlsberg hovedgård og sorenskriver i Slagen skibrede, han blev senere borgermester i Tønsberg (se Tønsbergs Historie II, s. 250). Nørholm var g. m. Anne Orlow.  Må ikke forveksles med Peter Claussøn, som  var født 1682, blev g. m. Mandals datter Bodil Maria, og fra 1718 blev overbirkedommer og kirkeinspektør samt overinspektør i grevskapet og bodde på Brekke i Våle. Da Tønsberg med dets ladesteder blev utskilt fra grevskapet, lot nemlig grev Wedel dette skille ut fra Tønsberg lagting og oprettet i stedet et eget birketing med egen birkedommer for grevskapet. Birketinget skulde holdes på Fon i annekset av samme navn, Ramnes prestegjeld, første gang den 17. januar 1685 og annen gang den 4. søknedag efter St. Hans og så fremdeles hvert år. Senere (fra 1689) blev det flyttet til Jarlsberg i Sem. Til dette birketing skulde dommer av birkeskriverne appelleres (gjenpart av brev i Jarlsberg hovedgårds arkiv, dat. Chri.a d. 1/10 1684, utstedt av G. W. v. Wedel). Jarlsberg blev fra 1691 også militær samlingsplass for soldater fra Sem prestegjeld, som dette år brev utskilt fra fellesskapet med nabobygden som et eget kompani. I 1699 blev Peder Klausen Nørholm efterfulgt som hovedgårdsforvalter av Heinrich Bull, f. i Osterrade i Holsten 1670, d. på Jarlsberg 1717, sønn av kgl. forvalter Jacob Bull. Heinrich Bull var også sorenbirkeskriver i Jarlsberg grevskaps søndre distrikt. Fra 1710 overtok han Jarlsberg hovedgård i forpaktning. En gravplate over ham finnes innmurt i den søndre vegg i Sem kirke.
 
 

Heinrich Bulls riss av Jarlsberg hovedgård og omliggende jorder 1699. Jfr. R. Tank, Jarlsberg hovedgaard, s. 128 - 130, hvor betydningen av bokstavene er angitt.

     I 1691 utbrøt det strid mellem bøndene i grevskapet og borgerne i Tønsberg om tømmerhandelen. Fire borgere i Tønsberg klaget den 12. oktober nevnte år til kongen over at bøndene i strid med byens privilegier solgte trelast til hollenderne på havner i byens nærhet. De bad kongen forby denne handel og befale bøndene såvel som de fremmede ikke å handle med andre enn med borgerne alene (kopi i Jarlsberg hovedgårds arkiv). I denne strid var også greven sterkt interessert, fordi borgernes enerett til trelasthandelen, som var slått fast ved byprivilegiene av 1662, efter bøndenes og grevens opfatning hadde ført til en pengeknapphet blandt bøndene, som gjorde det vanskelig for dem å svare sine skatter og avgifter. Greven skred også i et andragende til kongen av 4. desember 1691 skarpt inn til fordel for bøndene (konsept sammesteds). Han skriver her, at grevskapets bønder i Stokke, Arendal, Skjee, Andebu og tilgrensende sogner fra arilds tid har hatt den frihet å selge sin trelast i Melsomvik, ikke til hollendere, men til noen skippere fra Lessø, som pleier å komme dit med sine skuter og for rede penger å kjøpe den last bøndene bringer til dem, og på samme måte gikk det til i Frebergsvik og i Sande sogn.  ”Hvor ved Almuen sig hid inntil meget bedre befunden, end naar de imod all billighed skal tvinges med største Umage och fortred til deris hestes og deris egen forventelig totale ruin en, toe og en Part half tredie Miil at føre deris Last til byen Tønsberg eller Holmestrand, och der for halv verdi selge deris Last til en del Fanter, som intet andet har at gifve udi betalning end forlegne Wahre och raadden Sild etc., en gang saa høyt anslagen som de fattige bønder kand kiøbe det for rede Penge.” Han ber kongen ”ansee de fattige bønders slette tilstand, och for tre à fire borgeres skyld ey lade ødelægge heele Grefskabet, som visseligen skeer, dersom de under slig plausible prætext faar bonden i deris Kløer”. - ”Och hafuer mand endnu ikke fornummet, at bonden har forderfued en kiøbmand; mens derimod findes des werre udi Norge utallige exempler, at de med deres schinderie har ruinerit mangfoldige bønder, indtil baade de och dem tilsammen er blefven til Tiggere.”
 
 

Grev Frederik Anton I og grevinne Louise, f. von Raben.
 
 

Grev Frederik Anton 1717-1738.

     Grev Frederik Anton Wedel Jarlsberg var født i København 1694, sønn av ovennevnte grev Georg Ernst Wedel Jarlsberg og grevinne Wilhelmina Juliana von Aldenburg; d. på Konnerud verk ved Drammen 1738. Ektet 2/6 1717 Louise von Raben, f. 1696 i København, d. 1736 i Flensburg. Ekteskapet blev opløst 15/10 1727. Barn: 1. Frederik Christian Otto, se nedenfor. 2. Frederik Wilhelm, baron W. J., f. 1724, officer, 1755-57 deput. for finansene, fikk 1759 sete i Høiesterett, 1767 geheimeråd, 1768 amtmann, 1772-73 overlanddrost i Oldenburg og Delmenhorst 1774 geheimekonferentsråd, 1783 blå ridder, landøkonomisk og historisk forfatter; d. 1790 i København. G. 1748 m. Charlotte Amalie Bülow, f. 1719, d. 1780. Fra dem nedstammer den yngre linje av familien W. J. i Norge. 3. Anton Carl, baron W. J., f. 1726.
     Grev Frederik Anton også kalt Anton I, fikk sin utdannelse i Tyskland og Holland, talte tysk og skrev fransk. Han gikk inn i den danske hær som officer blev kaptein 1715, oberst 1719, brigadier 1731, generalmajor 1733, deltok i flere felttog. 1732 blev han sendt som envoyé extraordinair til det spanske hoff. Under et spansk felttog i Algeriet i Afrika blev han såret i venstre arm og var senere lam i venstre hånd. - Grev Frederik Anton blev nærmeste arving til Jarlsberg grevskap ved sin fars, Georg Ernst W. J.'s død 1717, og overtok grevskapet ved bestefarens død i desember 1717, 23 år gl. Han tok ikke fast ophold på Jarlsberg, men besøkte det av og til i sommertiden og viste stor interesse for hovedgårdens utbedring og forskjønnelse. Således lot han plante alléer og anlegge en hage på sydsiden av  hovedfløien og lot den omgi med et stakittverk. Til å lede dette arbeide sendte han op fra Danmark gartner (”urtegårdsmann”) Engelhart Flastrup,* (*Gartner Engelhart Flastrup ektet 1720 Anne Lucie Jensdatter Mørch, d. 1758, 64 år. Barn: 1. Rasmus, f. 1721, var i 1758 overvisitør på strandstedet Støa ved Rødtangen, ektet 1752 Sophie Lund. 2. Friderica Louise, f. 1723, ektet 1739 Georg Joachim Wilborn, se s. 340. 3. Friderich Anton, f. 1725, var i 1758 hyttemester ved Konnerudverket. 4. Peter, f. 1727, var 1758 schichtmeister ved nevnte verk. 7. Friderica Christiana Othilia, f. 1732, d. før 1758. 8. Bodil Maria, f. 1733, var ugift og hadde hjemme hos faren.) som var gartner på Jarlsberg ca. 1719-1739 og i sistnevnte år kalles veimester. Fra slutten av 1720-årene satte greven også i gang et energisk arbeide med istandsettelse, oppusning og møblering av residensen, så den stod ferdig, malt og tapetsert til kong Christian VI's og hans dronning Sophie Magdalenes besøk på Jarlsberg den 23. juni 1733. Rimeligvis er sydfløiens østre del først ved denne leilighet blitt innredet. Samtidig blev også gårdsplassen brolagt. Greven kjøpte det sølvholdige blyverk på Konnerud og satte betydelige kapitaler inn i driften; men verket svarte ikke til forventningene og bragte greven og hans arvinger store tap. I januar 1737 pantsatte han med kgl. tillatelse sitt eiendomsgods i Jarlsberg grevskap utenfor hovedgården for 20 000 rdl. til Oslo hospitals direktører, stiftsbefalingsmann Benzon og biskop Hersleb, og i desember s. å. også sin grevelige residens Jarlsberg gård og grunn med underliggende gårder og plasser samt alle grevskapet tilhørende kongetiender for et ytterligere lån på 10 000 rdl., likeledes med kgl. tillatelse (Pantebok for S. Jarlsberg nr. 5, fol. 129 flg., Sta.). Grev Frederik Anton synes å ha vært noe påvirket av den pietistiske retning i datiden. Han interesserte sig for å fremme skolevesenet i grevskapet og stod høit i gunst hos kong Christian VI.
 
 

Jarlsberg gamle hage og omgivelser efter løitnant H. W. Tillischs kart fra 1811.

     Fra grev Fr. Antons tid kjennes en ansøkning fra leilendinger i Sem og Slagen under Jarlsberg med forslag til en partiell omlegning av leilendingenes arbeidsplikt til hovedgården (Jarlsberg hovedgårds arkiv). Ansøkningen gjelder åpenbart ikke hele arbeidsplikten, som visstnok blev betydelig øket i løpet av det 17. og 18. århundre, men bare ”Den aarlige 12 miles skyds eller flytning in natura”. som har falt bøndene særlig trykkende (se Pantebok for S. Jarlsberg IV, fol. 7); de ønsker derfor å få den ombyttet dels med annet arbeid, dels og især med leveranse av gårdsprodukter. I Sem er det leilendingene på gårdene Sanderød under Myre, på Nordre Hasle, Rise, Nordre Ås, Søndre Ås, Mellem Fadum, Søndre Undrum, Vestre Kjær, Nauen under Åleborgen, Panne, Nordre Fresje, Huseklepp og Tveitan som søker, i alt 13 gårder og 24 opsittere. I Slagen leilendingene på Søndre og Nordre Velle, Søndre Rom, Søndre Roberg, Oseberg med Ubberød, Bø med Horgen, Lindum under Røren, Sande, Presterød, Rørås, Vestre Rom, Skogs-Rom, Basberg, Juttelsrød under Ringshaug, Mellem Eik, Nordre Hassum, Mellem Rørsås, Ulleviken, Krogs-Rom, Stang, Gullerød, Søndre Karlsvik, Nedre Råel og Husøy, i alt 24 gårder og 46 opsittere.
     Hvad de ydelser angår, som leilendingene tilbyr greven istedenfor den årlige 12 miles skyss eller flytning, skal her bare nevnes enkelte eksempler. De to leilendinger på Sanderød i Sem, Anders Anderssen og Hans Matthisen, tilbyr å skaffe, den ene 4 favner tørr granved hvert år, den annen 4 favner tørr oreved. De tre leilendinger på Nordre Hasle, Kiøstel Torgierssen, Giermund Torgierssen og Lars Kiøstelsen, vil hver skaffe 2 favner ved samt kjøre høy i 3 dager med et par hester og skaffe de arbeidsfolk, som behøves til dette arbeide. De 3 leilendinger på Søndre Ås, Ole Larssen, Ole Hansen og Jan Tollefsen, tilbyr å sette op 6 favner stengjerde hver, altså tilsammen 18 favner. Ole Ditmandssen på Panne tilbyr å gi 2 bismerpd. smør, Hendrik Pedersen på Nordre Fresje 5 favner bjerkeved osv. I Slagen anneks tilbyr de 4 leilendinger på S. Velle, Børre Christensen, Sølver Pedersen, Lars Simensen og Ole Andersen, hver å pløie og harve 1 tønne aker for sæd, og hver å kjøre høi med et par hester en dag og skaffe folk til det. Hans Nielsen og Ole Nelausen på Juttelsrød under Ringshaug vil årlig levere 6 bjelker, 18 fot lange, til Ulleviksbogen. Gullich Nielsen Ulleviken tilbyr sig å kjøre sand i 3 dager, Tora Sørensdatter Husøy å levere 1 kvarter høstmakrell.
 
 

Grev Frederik Christian Otto, 1738-1776,

f. 1718, d. 1776 på Sønderskov slott ved Ribe i Jylland, g. 1745 i Fredrikstad m. Sophie Rigborg Amalie Huitfeldt f. 1723 i Chri.a, d. 1776 på Sønderskov, datter av general Hartvig Huitfeldt. Barn: 1. Louise Sophie, f. 1746, d. 1808, g. 1781 m. kammerherre, generalcapitain Thomas Wedelsparre til Sparresholm, f. 1753, d. 1806. 2. Frederik (Fritz) Anton, se nedenfor. 3. Hartvig Frederik, baron W. J., f. 11/6 1749, oberst, d. i Chri.a 18/2 1805. - 4. Catharina Wilhelmina, f. 1751 på Jarlsberg, d. 1786, g. 1777 m. oberst C. F. Juul til Store Borup gård. 5. Juliane Wilhelmine, f. 1752 på J., d. 1802, g. 1781 m. amtmann i Stavanger amt, P. U. F. Benzon. Greven hadde dessuten med sin elskerinne frk. Antonette Frølich på Teie en sønn, Frederik Christian Otto Wedelskiold, f. 1739, d. i Onsøy 1809.
     Grev Frederik Christian Otto blev 1734 sekondløitnant, 1739 kaptein ved et norsk infanteriregiment, 1746 oberst og sjef for 2. smålenske inf.reg., 1760 sjef for det sønnenfjelske gev. Infanterireg., opnådde titel av generalløitnant (1763) og general (1774). Han eide til tider forskjellige godser også i Danmark og skriver sig foruten til Jarlsberg også til Basnæs på Sjælland, Glorup på Fyn, Dronninglund og Sønderskov i Jylland. I motsetning til de øvrige grever Wedel i det 17. og 18. århundre bodde han gjennem en lengere årrekke på Jarlsberg hovedgård, og i motsetning til sin forgjenger talte og skrev han såvel som hans gemalinde, det dansk-norske fellessprog.
 
 

Frederik Christian Otto og grevinne Sophie, f. Huitfeldt.

     Den nye greve overtok fra faren en gjeld på 70 000 rdl., som visstnok vesentlig skyldtes det mislykte grubeforetagende, Konnerud sølvholdige blyverk eller Jarlsberg sølvverk, som det ofte kalles. For å skaffe kontanter til avbetaling på gjelden erhvervet greven under 6. februar 1750 kgl. tillatelse til å avhende sitt leilendingegods innen grevskapet. Hans yngre bror, baron Frederik Wilhelm (se ovenfor) protesterte mot salget, som vilde forringe også hans descendenters rettigheter, men kunde ikke hindre det. I løpet av 1750 blev følgende gårder i Sem og Slagen avhendet (Pantebok nr. 6, fol. 910):
     I Sem: Sanderød, 1 bpd. smør for 150 rdl. Tottestad, 1 lpd. tunge, og Fresje, 12 m. smør, for tils. 100 rdl., V. Kjær, 3 bpd. smør og 10 lpd. tunge, for 401 rdl., Mellem Hesby, 3 lpd. tunge, for 16 rdl., Ø. Eikeberg, 19 lpd. tunge, for  99 rdl., Nauen under Åleborgen, 2 lpd. tunge, for 70 rdl., Panne, 3 bpd. smør, 5 lpd. tunge, for 260 rdl., Ø. Lensberg, 1 1/4 bpd. smør, for 99 rdl., M. Berg, 1 bpd. smør, for 30 rdl., Huseklepp, 3 bpd. smør, for 291 rdl., Tveitan,  3 bpd. smør, 3 lpd. tunge, for 430 rdl.,  Mellem Undrum, 1/2 part, for 240 rdl. 
     I Slagen: S. Rom, 5 bpd. 12 m. smør, for 400 rdl., S. Roberg, 3 bpd. smør, 15 lpd. tunge, for 466 rdl., Store Oseberg, 5 bpd. smør, med Ubberød, 2 lpd. tunge, og Vollen, 21/2 lpd. tunge, 400 rdl., Horgen, 5 lpd. tunge, med Øde Horgen og Kursrød, 8 lpd. tunge, 110 rdl., S. Bø og Ø. Horgen, 6 lpd. tunge, 420 rdl., Lindum (Røren), 11/2 lpd. tunge, for 133 rdl., Sande, 4 bpd. smør, 10 lpd. tunge, for 502 rdl., Presterød, 6 bpd. smør, 510 rdl., Nordre Rørås, 4 bpd. 22 1/2 m. smør for 311 rdl., Vestre Rom, 4 bpd. 12 m. smør, for 180 rdl., Haug-Basberg, 1 1/2 bpd. smør. 200 rdl., Juttelsrød, 4 lpd, tunge, for 101 rdl., Kongsmerke under Stusrød, 4 lpd. tunge, for 11 rdl. (-), N. Hassum, 3 bpd. smør, for 231 rdl., Mellem Rørås, 1 bpd. smør + 19 m. smør solgt 1725, i alt 160 rdl., Adamsrød, 2 bpd. 12 m. smør, for 212 rdl., N. Ullevik, 8 bpd. 4/7 m. smør (16 m. smør), for 100 rdl. (-), Krogs-Rom, 10 lpd. tunge, for 212 rdl., Lille Stang, 1 bpd. 12 m. smør, for 212 rdl., Gullerød 18 m. smør (-) for 70 rdl., S. Karlsvik, 5 lpd. tunge, for 160 rdl., Nedre Råel, 4 bpd. smør, 5 lpd. tunge, for 311 rdl., Husøy, 3 bpd. smør, for 402 rdl. Dessuten blev S. Undrum, 6 bpd. smør, 2 1/2 lpd. tunge, solgt ved auksjon i 1751 i 3 parter for tils. 322 rdl., Ø. Rom (Skogs-Rom), 1 bpd. smør, i 1752 for 60 rdl.
     Salgene innbragte i Sem sogn i alt 1967 rdl. 2 ort og i Slagen 5821 rdl. Samtlige bruk blev solgt til opsitterne. Se nærmere herom under de enkelte gårder. Det var avgiftenes mere enn skyldens størrelse som bestemte kjøpesummene. Lignende auksjoner foregikk også i en rekke andre prestegjeld i grevskapet. På Nøtterøy innbragte salget 5000 rdl. 1 ort, i Stokke 4493 rdl., i Ramnes 4343 rdl., i Borre 1549 rdl. 2 ort, i Andebu bare 159 rdd. 1 ort. Auksjonsskjøter på de solgte gårdene i Sem og Slagen blev utstedt i januar 1751. I 1766 solgte derpå grev Frederik Christian Otto og hans sønn sin rett til odelsløsning til gårdenes daværende eiere. Disse måtte for denne betale beløp som nærmet sig kjøpesummene i størrelse. Som eksempel kan nevnes at Huseklepp, som i 1750 blev solgt for 291 rdl., med tillegg av odelsløsningssummen i 1766, i alt kom på 550 rdl. Det var følgelig ganske store summer greven alt i alt skaffet sig ved disse transaksjoner, men likevel hadde nok baron Frederik Wilhelm rett i, at de betydde et stort tap for familien Wedel Jarlsbergs efterkommere. Bøndene som kjøpte gårdene, måtte nok ofte skaffe pengene dertil ved lån, og dette kunde volde dem vanskeligheter, men i lengden blev det til stor fordel for bygden at der ved disse salg skaptes så mange selveiere og odelsbønder.
     Med Tønsberg borgerskap kom grev Frederik Christian Otto i strid om grensene mellem grevskapet og byen. Greven lot i begynnelsen av 1740-årene på egen hånd sette op et såkalt buskegjerde mellem grevskapets eiendommer og Tønsberg bymark. Dette vakte uvilje i byen, og i 1750 inngav 5 ansette borgere i Tønsberg til kongen en klage over dette og andre formentlige overgrep fra grevens side mot byen. I denne skrivelse betegnes det nyopsatte gjerde som helt lovstridig; det berøvet efter klagernes mening byen nesten den halve del av det område, som tilkom den efter de gamle grensemerker, som var godkjent av den daværende greves far. Videre klaget de over at sogneprest Soelberg i Sem og Slagen hadde fått grevens tillatelse til å innhegne plassen straks nord for Slottsfjellet, som byens borgere i lang tid hadde brukt til mønstrings- og ekserserplass. Endelig hadde den samme greve, Frederik Christian Otto, også inndratt under grevskapet 4 gårder på Bytangen, Søndre og Nordre Nes, Teien og Husvik  som fra umindelige tider hadde hørt under byens jurisdiksjon.
     Det blev opnevnt en kgl. kommisjon på 4 dommere til å dømme i striden. To av dommerne gav byen rett på de fleste punkter, men kommisjonens formann, justisråd Fleischer, og sorenskriver Hagerup, avsa en dom som gikk i grevens favør, og la store bøter og saksomkostninger på de fem klagere (Varia, Grænsetvist, Rettsprot. 1751-54 i Tønsbergs byarkiv). Overhoffretten underkjente imidlertid kommisjonsdommen på alle punkter. De to første om presten Soelbergs innhegning og grensen mellem Jarlsberg og byen, henviste den til fornyet gransking. Om de 4 gårder på Bytangen dømte den, at «Jurisdiksjonen bør henhøre under Tønsberg bys magistrat», da det var bevist, at de nevnte gårdene «med alter- og kirkegang, samt ting og stevne stedse have ligget under Tønsberg by». Saksomkostningene blev pålagt greven med 200 rdl. (Overhofrettens Afsigtsprotokol 1757, no. 88, fol. 4-7, Ra.). Saken blev derpå appellert stil Høiesteret i København. Denne sluttet sig ved dom av 5. februar 1759 med 6 stemmer til Overhoffretten. Et mindretall på 5 stemmer voterte derimot for, at kommisjonsdommen skulde stå ved makt m. h. t. tredje post, de 4 gårder på Bytangen. De to andre poster henviste de til fornyet granskning og påkjennelse ved Overhoffretten. Høiesteretts voteringsprot. av 1758, s. 444 i DRa.; dombøkene er brent.) De 4 gårdene på Bytangen blev derefter påny henlagt under byens jurisdiksjon; men grensene mellem grevskapet og byen vedblev å være omtvistet.
     Tønsbergs borgere trodde at Slottsfjellet tilhørte byen, likesåvel som plassen nordenom fjellet mot Teglhagen. De mente også at løkkene på østsiden av fjellet mellem dette og veien til Jarlsberg (nu Farmannsveien), som omkring 1750 blev brukt av tolder W. S. Resch og sogneprest Soelberg, egentlig tilhørte byen; men greven kunde bevise at hans forgjengere i grevskapet hadde oppebåret årlige avgifter både av selve Slottsfjellet og i det minste av én av løkkene, den nordligste, Soelbergs løkke; disse grunner tilhørte følgelig grevskapet. Oprinnelig synes dette å ha vært tilfelle også med den løkke som blev brukt av tolder Resch; men forholdet var her ikke så klart, fordi den årlige avgift til greven i en lang årrekke hadde henstått ubetalt og tolder Resch hadde kjøpt løkken av to tidligere besittere og selv hevdet eiendomsrett til den. Plassen nordenfor Slottsfjellet, som Soelberg hadde innhegnet, hadde greven derimot aldri oppebåret noen avgift av.
     Vanskeligst å løse var spørsmålet om bymarkens grenser mot Jarlsberg. Det «buskegjerde» grev Fr. Chr. Otto hadde latt opsette, berøvet efter borgernes mening byen en stor del av dens havnegang. Selv kommisjonsdommerne Fleischer og Hagerup, som ellers gav greven rett på alle punkter, foretok i sin domsavsigelse 1754 enkelte rettelser i den grenselinje greven egenmektig hadde optrukket. Spørsmålet blev uavgjort, da Høiesterets flertall såvel som Overhoffretten fant at materialet ikke var tilstrekkelig til at de kunde avsi en endelig dom. Spørsmålet vedblev derfor å være omtvistet Tønsbergs Historie II, s. 415 flg.).
     Bortsett fra disse uoverensstemmelser har det visstnok i Tønsberg rådet tilfredshet med at greven nu selv residerte på Jarlsberg. Greven var nemlig en god kunde for kjøpmennene der. Vi har tilfeldigvis bevart et par regninger, en fra kjøpmann Andreas Bull i Tønsberg, datert 18. februar 1739, og en fra skredder Jens Møller sammesteds, utstedt 10. april 1746 og betalt 19. mai s. å., begge i Jarlsberg hovedgårds arkiv. I kjøpmannsregningen merker vi oss et ganske stort forbruk av lemoner (d. e. Sitroner) sukker og kaffebønner, som er levert en rekke ganger i løpet av året 1738; men der er også kjøpt ganske meget rhinskvin og rødvin, en del pommerantser (d. e. appelsiner), sjokolade, mandler, risengryn, perlegryn osv., i det hele varer som tyder på at greven og grevinnen har ført et selskapelig hus på Jarlsberg. Dette siste bestyrkes også derav at de gjentagne ganger kompletterer sin beholdning av vinglass. I juni mottar de 12 stykker ,store og 12 stykker mindre vinglass à henholdsvis 8 og 6 sk. pr. stykk, i oktober 2 dusin store vinglass à 8 sk. pr. stykk. Av andre varer som kjøpes i Tønsberg, kan nevnes forskjellige slags tøier som nettelduk, sort fløiel og blå taft, bomullsgarn m. m. Av skredderregningen fra 1746 sees at greven og grevinnen lot sy og reparere sine klær i Tønsberg, og at han sørget for klær også til sine tjenere. Grevinnen får en grønn kjole for 1 rdl., greven en grønn kledning for 2 rdl. 2 mark, et par bukser for 1 mark og 12 skilling, og lar sette fór under en sort kjole for 2 mark. Gartner Flastrup får en grønn og en sort kledning for tils. 4 rdl. og 1 mark; to grønne kjoler blir fóret, hver for 16 skilling. Petter får en sort kledning for 2 rdl., Anders en ditto for samme pris, Rasmus et par bukser for 1 mark osv.
 
 

Joh. Rachs maleri av Tønsberg og Jarlsberg hovedgård fra 1747.

     Grev Frederik Christian Otto foretok i tiden fra 1745 til henimot 1765 en ikke ubetydelig utvidelse av Jarlsberg hovedgård ved forskjellige byggetiltak, tildels med lange mellemrum. 1745-46 blev hovedfløien (sydfløien) ombygd og utvidet i bredden, slik at arealet mellem paviljongenes fremspringende sider og hovedfløiens yttermur blev lagt inn under hovedbygningen og bygd op i høide med paviljongene. I 1750-årene blev byggearbeidet fortsatt. To nye etasjer blev reist over hele hovedfløien, og her blev riddersalen anbragt. De to paviljonger mot syd blev forhøiet og helt inkorporert i den nye hovedfløi. Denne stod, som det synes, ferdig i 1761. På den østre side av Sem kirke opførte greven omkring 1770 det nuværende indre gravkapell.
     Jordbruket på Jarlsberg hovedgård blev siden 1710 i en lang årrekke drevet av forpaktere. Efter Heinrich Bulls død (se s. 331) fulgte Jacob Morsing til sin død 1729, da gartner Engelhart Flastrup overtok forpakningen; han beholdt den helt til 1746, da grev Frederik Christian Otto synes å ha overtatt driften selv.Forpaktningen hadde ikke vært videre fordelaktig for greven. Bull hadde betalt 100 rdl. årlig for Jarlsberg hovedgård med inventar og besetning, foruten 12 1/2 tønne havre og 2 1/2 tønne bygg til presten ved St. Laurentii kirke i Tønsberg og en avgift til skolen. For Auli betalte han 50 rdl. årlig i avgift til greven og for Kjærnes like meget, tils. 200 rdl., som kom greven tilgode. I 1729, da Jacob Morsing blev avløst av Flastrup, var forpaktningsavgiften for Jarlsberg 90 rdl.; for Auli, som greven bortforpaktet til Jacob Bull i Tønsberg, en yngre bror gav Heinrich Bull, var avgiften nu 65 rdl., for Kjærnes som overinspektør Peter Claussøn forpaktet, bare 29 rdl. Tils. 184 rdl., altså tilbakegang.
     Kildene til jordbrukets historie på Jarlsberg i Fr. Chr. Ottos tid flyter i det hele sparsomt. Det ser ut til at forpakterne har forsømt kornavlen og lagt hovedvekten på husdyravlen, hvad der så har ført til at større arealer er blitt lagt ut til eng. Om Fr. Chr. Otto, efter at han selv hadde overtatt godsdriften, har foretatt noen forandring i motsatt retning, vet vi ikke; men noen større omlegning har neppe funnet sted; det var lettere å gjøre penger av fjøset ved salg av slaktedyr enn av kornlandet. Ett viktig fremskritt i jordbruket fant likevel sted i den tid Fr. Chr. Otto ledet driften. Fra omkr. år 1750 begynte greven å dyrke poteter på marken syd for den nye hage foran hovedfløien. Greven var blandt de aller første akerdyrkere i Norge som tok til med potetdyrkning. Hvad hagebruket på Jarlsberg angår, synes grev Fr. Chr. Ottos bestrebelser vesentlig å ha innskrenket sig til å vedlikeholde de nye anlegg fra farens tid. Der var også i hans tid en egen gartner på Jarlsberg. Engelhart Flastrup blev som sådan avløst av sin svigersønn, ”urtegårdsmannen” Georg Joachim Wilborn.*  (*Wilborn ektet i 1739 Friderica Louise Flastrup.  Barn: 1. Friderich Christian Otto, f. 1742.  2. Johan Henric f. 1744.  5. Friderich Anton, f. 1750.   7. Sophie Amalia, f. 1753. 8. Engelhart, f. 1761.)
     I 1752 overdrog grev Fr. Chr. Otto Kongs-Eik til prestegård for Sem og Slagen. Sogneprest Johan Soelberg, som døde 22/12 1751, hadde bodd i Tønsberg. Menigheten skulde sørge for hus og satte også op et våningshus og en uthusbygning, men erklærte så at den ikke maktet mere. De øvrige bygninger som trengtes, samt innhegning og hageanlegg, blev bekostet av den nye prest David Faye, hvorfor greven i 1754 bestemte at disse utlegg skulde erstattes Fayes bo av eftermannen ved Fayes død.  Videre kan nevnes at greven på egen bekostning lot installere et stort og prektig orgel i Sem kirke.
Grev Fr. Chr. Ottos hustru, grevinne Sophie, f. Huitfeldt, var en meget rik dame, og skjønt hun hadde særeie, har hun sikkert øvet stor innflytelse på byggearbeidene på Jarlsberg, og rimeligvis også bidratt av egne midler til dem. Der førtes i denne grevens tid på Jarlsberg et herskapelig liv, som bygden tidligere, da hovedgården bare blev bebodd av grevens betjenter eller embedsmenn, ikke hadde sett make til. Greven led imidlertid meget av gikt, og denne sykdom tiltok med årene. Sine siste år tilbragte greveparet, som nevnt, på sitt slott Sønderskov i det sydlige Jylland.

Grev Frederik Anton II, 1776-1811.

     Grev Frederik (Fritz) Anton Wedel til grevskapet Jarlsberg blev født 26/6 1748 på Jarlsberg hovedgård og vokste op der; han studerte i sin ungdom 3 år i Leipzig, blev 1765 premierløitnant ved fotgarden og s. å. kaptein. I 1772 ektet han Catharina von Storm, f. 1756, datter av Stiftamtmann Caspar Herman v. Storm. Ekteskapet blev opløst i 1797. Hun døde 1802 og blev begravet i Holmens kirke i København; først i 1884 blev hun bisatt i familiegravkapellet ved Sem kirke. Grev Fr. Anton II blev kammerherre 1773 og hvit ridder 1777. Han opgav den militære løpebane han fra først av hadde slått inn på, blev i 1779 utnevnt til gesandt ved det neapolitanske hoff og tok s. å. ophold der med sin familie. Efter eget ønske blev han i 1784 forflyttet til Haag og i 1789 til London, hvor han virket som Danmark-Norges gesandt i 15 år. Her kom det til brudd med hustruen, som efter å ha født ham 9 barn; i 1797 flyktet fra ham til Danmark med deres eldste datter. Sommeren 1799 flyktet derpå også de to eldste sønnene fra fedrehjemmet i London og kom over Norge til sin mor i Esrom i Danmark. Efter sin første hustrus død 1802 ektet grev Frederik Anton II i august 1803 i Traventhal den 32 år yngre komtesse Nicoline Wilhelmine von Luckner, f. 26/6 1780, d. i Bonn 1873. Til tross for aldersforskjellen blev ekteskapet lykkelig. Greven blev efter et par års permisjon i 1806 utnevnt til minister ved det østerrikske hoff og tok med sin hustru ophold i Wien, hvor han døde i 1811.
     Barn: 1. Christian Frederik, f. 1773, d. 1787 i Colmar. 3. Juliane (Julie) Marie, f. 1775 i Aalborg, d. 1861. 5. Johan Caspar Herman, se nedenfor. 6. Ferdinand Carl, f. 1781 i Neapel. 7. Caroline, f. på Jarlsberg i januar 1784. 8. Wilhelm, f. i Haag 1786. 9. Christian Frederik, f. på Jarlsberg 24/7 1788.
 
 

Grev Frederik Anton II og grevinne Catharina,  f. von Storm.

     Grev Frederik Anton II skildres i samtiden som en mann av fin legemsbygning og slepne manerer, hvad også de billeder vi har av ham gir inntrykk av. Han var fullblods aristokrat, meget konservativ i sine anskuelser og i motsetning til sin første hustru, som var sterkt påvirket av tidens frihetsidéer, en stor hater av den franske revolusjon og alt dens vesen. Han stod sig godt med Ove Høgh Gullberg, men mindre godt med reformregjeringen, og kom i sterk motsetning til den Schimmelmannske familiekrets, som støttet hans første hustru efter hennes flukt. Med toryregjeringen i England stod han sig også godt. Forskjellen i politisk syn alene vilde dog neppe ha ført til brudd med hustruen, selv om dennes frisinn og franske sympatier kunde vekke anstøt i England, som lå i kamp på liv og død med det republikanske og keiserlige Frankrike. Men greven hadde også et hårdt sinn, var sykelig og pirrelig, hvad der ved leilighet kunde utarte til brutalitet, ikke bare overfor tjenere, men også mot den nærmeste familie. Han fikk derfor alt i samtiden et uheldig ry på sig som hustyrann. Greven, som ved festlige leiligheter holdt av å optre med prakt og eleganse, var i det daglige liv meget påholden og sparsommelig og fikk ord på sig for gjerrighet Han var imidlertid en god husholder og en nøktern og innsiktsfull forretningsmann som samlet sig en meget betydelig formue.
     Til Jarlsberg kom grev Frederik Anton II av og til, men med lange mellemrum, således i 1783-84, hvor datteren Caroline blev født i januar sistnevnte år, og i 1788-89, da sønnen Christian Frederik, ”den lille nordmann”, blev født i juli det førstnevnte år. Kronprins Fredrik, som dette år besøkte Norge, og prinsene Carl og Frederik av Hessen, stod faddere for ham. Derefter kom greven neppe til Jarlsberg før i august 1802; han var da fraskilt enkemann og blev boende på hovedgården til ut på sommeren 1803, da han reiste til Traventhal for å inntre i nytt ekteskap. Det er, som R. Tank har antatt, sannsynlig at han også senere har besøkt Jarlsberg sammen med sin annen hustru, men bestemtere oplysninger derom savnes. På Jarlsberg la han vekt på en standsmessig optreden utadtil. Han foretok kjøreturer i de tunge karosser og sleder fra fedrenes dager og samlet en og annen gang grevskapets embetsmenn til stor galla på slottet. Han var en flittig kirkegjenger og lot grevskapets prester, den ene efter den annen, holde gudstjeneste for sig på Jarlsberg.
     Grev Frederik Anton II solgte Konnerudverkets eiendommer og inventar ved auksjon for 19 000 rdl. og avviklet således bestefarens mislykte grubespekulasjon  som, sammen med godskjøp i Danmark, hadde truet med å ruinere grevefamilien. På Jarlsberg opgav han forpaktningssystemet som mindre fordelaktig og innskrenket personalet til det minst mulige. I 1801 bodde på hovedgården bare overbirkedommer Olaus Hammer med familie, fullmektig og tjenere, samt gartneren Johannes Christopher Holst med hustru, sønn og datter, tils. 15 personer, hvorav 9 kvinner. Hammer drev for egen regning et mindre jordbruk, og gartnerfamilien hadde et par kuer til eget behov; men ellers blev det ikke drevet noe virkelig jordbruk på det store godset, det største i Norge. De svære vidder av fruktbar jord lå hen som eng. Det blev veldige arealer å slå, men det kostet ikke greven meget, fordi arbeidet dermed, såvel som høikjøringen, blev utført av husmenn og leilendinger dels gratis, dels for billig betaling. En ladefoged, bosatt på en av plassene under Jarlsberg, førte tilsyn med innhøstningen. Høiet blev solgt ved auksjon, og under de sterkt opadgående tider i siste fjerdedel av det 18. og i de første årene av det 19. århundre gikk avsetningen strykende for stigende priser. For greven, som med sin familie til stadighet opholdt sig i fjerne fremmede hovedsteder, var dette utvilsomt den fordelaktigste måte å drive godset på, men jordbruket forfalt, det blev ikke pløid, ikke sådd, ikke gjødslet, bortsett fra det lille jordbruk som Hammer drev for sig og sin familie; det måtte i lengden føre til at også gressveksten gikk tilbake.
     Fra grev Frederik Anton II's tid er der bevart noen dokumenter, som gir oplysninger om leilendingenes og husmennenes vilkår under Jarlsberg hovedgård ved århundreskiftet omkr. 1800. De er utstedt på grevens vegne av grevskapets daværende amtsforvalter Gregers Plade Stranger. Vi gjengir nedenfor et par bygselsedler på plassen Søndre Holmen og en part av Søndre Ås, datert henholdsvis 30. mars og 10. april 1799, og dernest en fortegnelse over avgiftenes størrelse for året 1801 på leilendingsgodset, husmannsplassene og øiene under Jarlsberg hovedgård. For å forstå dokumentene rett, må en vite at ordet part betegner en hoveripart, og en sådan forklares i 1812 å bestå av: 20 kjørselsdager om året, de 12 med 1 mann, 1 kvinnfolk og 1 hest med redskaper, de 8 med mann, hest, sele, kjærre eller slede, samt 40 gangdager av en voksen mann, tils. altså 60 arbeidsdager om året. En hoveripart ved år 1800 har måskje vært noe, men ikke meget mindre. Den byrde som påhviler leilendingene og særlig husmennene, er ganske stor, og den synes å være øket meget sterkt siden omkring midten av det 16. årh. (jfr. s. 318).

Bøxel-Sædel.
(Etter Pantebok for S. Jarlsberg, nr. 11 b, fol. 504, nr. 23, Sta.).

     Paa Hans Høygrevelige Exellence Herr Geheimeraad Grev von W. J.s Vegne, bekiendtgiør herved hans Constituerede Amtsforvalter Gregers Plade Stranger, at da forrige Bøxelmand Rolf Tollefsen er død og hands ældste Datter Anne Rolfsdatter er gift med Ellef Thoressen, som med vedkommendes Approbation har vundet Løfte paa, at vorde lovlig fæstet Pladsen Søndre Holmen underliggende den grevelige Residenc J., saa bliver herved besagde Ellef Thoressen byxlet og fæstet til Beboelse, Brug og Raadighed Pladsen S. H. i hensigt til baade Huuser og Jordvei, saaledes som samme nu befindes, alt med Vilkaar at hand aarlig haver deraf at udreede som Afgift Penge 13 rd. 3 m. Skriver Tretten Rigsdaler 3 Mark, og at svare Hoveri for een fuld Part med Avlingens Indhøstning paa de Jorder og Marker som for den grevelige Regning aarlig bruges, item end videre med denne Forpligtelse, at hand paa og af Pladsen skal forskaffe sin blinde Svoger Torger Rolfsen, der er en Søn af Rolf Tollefsen, fremtidelig Ophold og Levebrød for Livs Tiid.  Naar nu Ellef Thoressen rigtig tilsvarer og fyldestgiør de ham saaledes paaliggende Pligter, forsvarlig bruger og hevder Pladsens Jordvej, vedligeholder dens Gierder, afholder sig ganske fra ald slags Skovhogst i de grevelige Skove, og for øvrigt i alle Deele viser sig sit Herskab og dets Befalinger hørig og lydig, som en Leilending, saa skal han i Kraft af dette Fæste Brev for hans og Hustrues Livstiid til Brug og Besiddelse nyde og beholde forbemeldte Plads S. H. Saa hastig denne Bøxel Kontrakt af Leilendingen eller hans Hustrue i ringeste Maade skulle overtrædes skal Bøxel Rettigheden vært tabt og Pladsen til første Fahrdag under Udkastelses Adfærd røddiggiøres uden videre Lov og Dom. Bøxel Pengene er betalt efter Loven, og til Vaysenhuuset betaler Ellef Thoressen ved denne Bøxel Kontrakts Tinglysning 8 Skriver aatte Skilling.
Sande den 30te Marti 1799.                                Plade Stranger.

Bøxel-Sædel. 
(Etter Pantebok for S. Jarlsberg nr. 11 b, fol. 509, nr. 26, Sta.).

     Paa hans høygrevelige Excellence hr. Geheimeraad Grev von W. J.s Vegne, bekiendtgiør herved hans Constituerede Amtsforvalter Gregers Plade Stranger, at da Lars Olsen som forhen har været bevilget til Brug og Besiddelse for Livs Tiid 1/8 Part eller en halv Ødegaard af Gaarden Søndre Aas, frivillig har afstaaet samme, saa bliver besagde Anpart af Gaarden S. Aas herved Bøxlet og fæstet Ole Olsen Ness af Hedrum Præstegield med lige Vilkaar som Lars Olsen forhen har heft samme sc.: at hand aarlig foruden at betale Skatter og Landskyld som sædvanlig tilsvarer Hoverie, Arbeide, for een halv Gaard eller Part ved Avlingens Indhøstning paa de Jorder og Marker som for den grevelige Regning bruges. Naar nu Ole Olsen Ness rigtig tilsvarer og fyldestgiør saadanne sine Pligter, og desforuden vedligeholder Gaardepartens paastaaende Frem og Udhuusebygninger i Aabodsfrie stand, forsvarlig bruger og hævder Gaardepartens Jordvei og holder dens Giærder i lovforsvarlig Tilstand, samt forøvrigt i alle Deele viser sig sit Hærskab og dets Befalinger hørig og lydig som en Leilænding, saa skal han i Kraft af dette Fæste Brev for sin og Hustrues Livstid til Brug og Besiddelse nyde og beholde besagde 1/8 Part eller een halv Ødegaards Anpart af Gaarden S. Aas med alt hvad samme er tilliggende. Det fornødne Giærdefang skal ham aarlig af de grevelige Skove efter Skovfogdens Udvisning blive tilladt, men ald anden Skovhugst forbydes aldeles. Saa hastigt denne Bygsel Kontrakt af Leilendingen eller hans Hustrue i ringeste Maade skulle overtrædes, skal Bøxel Rettigheden være tabt og Gaardeparten ryddiggiøres til næste Fahrdag under udkastelses Adfærd uden videre Lov og Dom. Bøxel Pengene er betalt efter Loven og til Vaysenhuuset betaler Ole Olsen ved denne Bøxel Sæddels Tinglysning 8 skriver Aatte Skilling.
Sande den l0de Apriil 1799.                                Plade Stranger (L.S.)

Designation:

Over Afgifternes Beløb for Aaret 1801 af Land-Godset. Pladserne og Øerne, underhørende den grevelige Residentze Jarlsberg. (Efter original i Jarlsberg hovedgårds arkiv).

Nr. 1:, Gaarden Nordre Aas.
A:, Parten bruges af Anders Pederssøn og Ole Olssøn, og er 1/4 Part af Gaarden. Han svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, der giør i Penge = 3 rd. Udreder ellers Skat og Landskyld, men ingen videre Afgift.
B:, Parten har samme Størrelse og bruges af Jacob Syvertssøn paa lige  Vilkaar som A:Partens Opsidder har.
C:, Parten har samme Størrelse og bruges af Niels Halvorssøn paa lige  Vilkaar som A:Partens Opsidder har.
D:, Parten har samme Størrelse og bruges af Johan Anderssøn,paa lige  Vilkaar som A:Partens Opsidder har. Rdr. S.

Nr. 2:, Gaarden Søndre Aas.
A:, Parten bruger Anders Anderssøn, som er 1/4 Part af Gaarden. Han svarer aarlig Hoverie for en fuld Part der giør i Penge 3 rd. Udreder ellers Skat og Landskyld, men ingen videre Afgift.
B:, Parten bruges af Anders Pederssøn paa lige Vilkaar som A:Parten  og har samme Størrelse.
C:, Parten er af lige Størrelse som A:Parten, og bruges paa lige Vilkaar, som de af Anders Olssøn Hesbye.
D:, Parten bruges af Anders Olssøn paa lige Vilkaar og af samme størrelse som A:Parten. 

Nr. 3:, Gaarden Nordre Hasle.
A:, Parten bruges af Lars Rasmussøn, og er 1/4 Part af Gaarden. Han svarer aarlig Hoverie for en halv Part der giør i Penge 1 rd. 48 s., og betaler aparte Penge
B:, Parten bruges af Michael Nielssøn, og er den halve Part af Gaarden. Han svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, der gielder i Penge = 3 rd., og betaler ellers Penge
C:, Parten er 1/4 Part af Gaarden, som bruges af Mathias Christenssøn, der svarer Hoverie for en halv Part, som gielder = 1 rd. 48 s., og betaler aparte i Penge 1 – 483 – ”1 – 48

Nr. 4:, Gaarden Rise.
A:, Parten bruges af Hans Svendssøn og Søn Ole Olssøn, og er den halve Part af Gaarden, hvoraf enhver bruger det halve. De svarer begge aarlig Hoverie for en fuld Part, der gielder 3 rd:, og betaler ellers Penge
B:, Parten bruges af Borger Knudssøn og er den anden halve Deel af Gaarden. Han sidder paa lige Vilkaar som A:Partens Opsidder har, og betaler saaledes Penge 3 – ”3 – ”

Nr. 5:, Gaarden Mellem Fadum.
A:, Parten, der er halve Gaarden, bruges af Johannes Tostenssøn og Hans Johannessøn, som begge svarer Hoverie for en fuld Part, der gielder 3 rd., og betaler desuden aarlig
B:, Parten, der ligesaa er halve Gaarden, bruges af Anders Christenssøn, som svarer Hoverie for en fuld Part, der gielder 3 rd., og ellers betaler aarlig 3 – ”3 – ”

Nr. 6:, Gaarden Mellem Eeg.
A:, Parten, der er den halve Deel af Gaarden, bruges af Jørgen Christopherssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, der gielder 3 rd. Han udreder ellers Skat og Landskyld, men ingen videre Afgift.
B:, Parten, der er 1/4 Part af Gaarden, svarer aarlig Hoverie for en halv Part, der gielder 1 rd. 48 s., og bruges af Anders Abrahamssøns Enke, som udreder Skat og Landskyld, men ingen videre Afgift.
C:, Parten, der er 1/4 Part af Gaarden, bruges af Andreas Anderssøn som aarlig svarer Hoverie for en halv Part der gielder 1 rd. 48 s. Han udreder ellers Skat og Landskyld, men ingen videre Afgift. 

Nr. 7:, Gaarden Søndre Welde.
A:, Parten er 3/8 Parter af Gaarden, bruges af Lars Sørenssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, der gielder 3 rd., og aparte Penge
B:, Parten er ligesaa 3/8 Parter af Gaarden, bruges af Erich Mortenssøn, som aarlig svarer Hoverie for en fuld Part, der gielder 3 rd., og desuden betaler
C:, Parten er 1/4 Part af Gaarden, bruges af Hans Simonssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, der gielder 3 rd., og udreder Skat og Landskyld, men ingen videre Afgift. 1 – 481 – 48

Nr. 8:, Gaarden Nordre Welde.
A:, Parten, som er 1/4 Part af Gaarden, bruges af Christen Christopherssøn, der svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, som gielder 3 rd., og udreder Skat og Landskyld, men ingen videre Afgift.
B:, Parten er 1/4 Part af Gaarden, bruges af Klokker Mørch paa liga Vilkaar som A:Partens Opsidder har.
C:, Parten, der ligesaa er 1/4 Part af Gaarden, bruges af Jørgen Christopherssøn paa lige Vilkaar som A:Partens Opsidder har.
D:, Parten er ligesaa 1/4 Part af Gaarden, bruges af Jacob Hanssøn paa lige Vilkaar, som enhver af de øvrige Opsiddere har. 

Nr. 9:, Pladsen Tomb eller Kielde Eng.
A:, Parten bruges af Ole Jørgenssøn, som aarlig giør 13 luge Dage og Hoverie for en fuld Part, samt betaler Penge
B:, Parten bruges af Christen Abrahamssøn, som svarer aarlig 13 luge Dage, 86 arbejds Dage til Haugen og Hoverie for en fuld Part. - Betaler ellers allene Kakkelovns Leje 
C:, Parten bruges af Jacob Jørgenssøn, som aarlig svarer 13 luge Dage, Hoverie for en fuld Part, og udreder i Penge 
D:, Parten bruges af Reyer Ingebrethssøn. Denne Reyer Ingebrethssøn, blev ved Paaske Tider 1801 gift med Hans Jacobssøns Enke, som er antaget til Lahde-Foged og tiltrædede denne Plads. Han havde tilforn haft Fisker Pladsen. Denne Reyer blev ved Begyndelsen (af)1801 paalagt at forrette for Eftertiden de 86 arbejds Dage til Residentzen som forhen havde paalagt Pladsen Nr. 30, A: Bogens Opsidder, og denne Plads Hestehagen blev derimod paalagt at forrette de 86 arbejds Dage i Haugen. Her existerer saaledes endnu ingen Penge Afgift. 8 – 62” – 488 – 62

Nr. 10:, Pladsen Kiernæs.
A:, Parten bruges af Ole Olssøn, som svarer aarlig 25 luge Dage. Kiører aarlig 25 Tønder Sand til Haugen, og betaler i Penge 
B:, Parten, brugen af Lars Zachariassøn, som svarer aarlig 25 luge Dage til Haugen, giør Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge aarlig 7 – 229 – ”

Nr. 11:, Kiernæs-Bakken.  Denne Plads bruges af Ole Hansson, som gift med Christen Jørgenssøns Enke. - Svarer aarlig Hoverie for en halv Part, og giør ellers 43 arbejds Dage til Haugen, som hertil henflyttet  af de 62 Dage Nr. 22:, Pladsen Hagen, forhen var paalagt. 

Nr. 12:, Staldmæster-Pladsen, bruges af Christen Arvessøn, som aarlig svarer Hoverie for en fuld Part, og udreder Penge 11 – 48

Nr.13:, Pladsen Brua  bruges af Anders Christopherssøn, som svarer aarlig 86 arbejds Dage til Haugen, og giør Hoverie for en fuld Part. 

Nr.14:, Pladsen Brohuus,  bruges af Lars Olssøn som aarlig kiører 120 Tønder Sand til Haugen, svarer Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge  7 – ”

Nr.15:, Pladsen Ihlene. A:, Parten bruges af Anders Syvertssøn, som aarlig svarer Hoverie for en fuld Part, og betaler B:, Parten bruges af Arve Gunderssøn, som svarer aarlig 68 arbejds Dage til Haugen, Hoverie for en fuld Part, og betaler ellers Penge 8 – ”   - 56

Nr.l6:, Pladsen Rødningen bruges af Andreas Gunderssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler 9 – ”

Nr. 17:, Pladsen Aulie bruges af Gunder Arvessøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler i Penge 12 – ”

Nr.18:, Pladsen Rad.A:, Parten bruges af Niels Bendtssøn, som aarlig svarer Hoverie for en fuld Part, og betaler PengeB:, Parten bruges af Niels Gunderssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og Penge                                                 9 rd.samt Kakkelovns Leje                        ”      24 s       10 - 729 – 24

Nr. 19:, Pladsen Søndre Laschen, bruges af Johannes Larssøn, som aarlig svarer  Hoverie for en fuld Part, og betaler 13 – 72

Nr. 20;, Pladsen Nordre Laschen, bruges af Christen Kiøstelssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler i Penge 12 – 72

Nr. 21:, Pladsen Langerød. A:, Parten bruges af Halvor Anderssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge B:, Parten bruges af Ole Halvorssøn, som gift med Ole Christenssøns Enke, svarer aarlig 9 – ”3 – ”

Nr. 22:, Pladsen Hagen, har forhen svaret aarlig 62 arbejds Dage til Haugen; men disse er henlagte saasom: til Nr. 11:, Pladsen Kiernæs-Bakken 43, og til Nr. 37: Pladsen Mellem Berg B: Parten 19 Dage. Nu bruges denne Plads Hagen af Harald Taraldssøn, som derimod aarlig svarer for de 62 Dage à 12 s.                                                    7 rd. 72 s.aparte Penge                                                         ”      48 ”og Kakkelovns Leje                                              ”     48 ”item Hoverie for en fuld Part. 8 – 72

Nr. 23:, Pladsen Grina,  bruges af Niels Jacobssøn, som svarer aarlig 5 – ”

Nr. 24:, Pladsen Gulbrandsrød, bruges af Gullich Olssøn, som aarlig svarer Penge  8 – 24

Nr. 25:, Pladsen Kappelbakken.
A:, Parten bruges af Christopher Andreassøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge
B:, Parten bruges af Andreas Sørenssøn, som aarlig svarer Hoverie for en fuld Part, og udreder Penge 15 – 7215 – ”

Nr. 26:, Pladsen Kaken  bruges af Zacharias Knudssøn, som aarlig svarer 86 arbejds Dage til Haugen, Hoverie for en fuld Part, og betaler i Penge 3 – ”

Nr. 27:, Pladsen Søndre Hasle.
A:, Parten bruges af Hans Halvorssøn, som svarer aarlig 25 luge Dage til Haugen  50 Tønder Sands Kiørsel og Hoverie for en fuld Part, samt Penge
B:, Parten bruges af Christopher Hanssøn, som svarer aarlig 25 Luge Dage, 50 Tønder Sands Kiørsel til Haugen, Hoverie for full Part, og Penge 13 – ”13 – "

Nr. 28:, Pladsen Nordre Holmen, bruges af Halvor Christenssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og Penge 10 – 72

Nr. 29:, Pladsen Krigerød, brukes af John Halvorssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og Penge 9 – 16

Nr. 30:, Pladsen Hestehagen.
A:, Parten bruges af Lars Jahnssøn, som svarer aarlig 86 arbejds Dage til Haugen, Hoverie for en fuld Part, og Penge
B:, Parten bruges af Otto Syvertssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og Penge 5 – 4810 – ”

Nr. 31:, Hoemands-Pladsen, bruges af Christen Olssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og Penge 9 – ”

Nr. 32:, Pladsen Smaleng.
A:, Parten bruges af Even Hanssøn, som svarer aarlig Hoverie for en  fuld Part, og Penge
B:, Parten bruges af Anders Pederssøns Enke, som aarlig svarer Hoverie  for en fuld Part og 86 arbejds Dage til Haugen, men intet videre. 9 – ”

Nr.33:, Pladsen Kielde Grinden, bruges af Hr. Jens Samsing, som svarer aarlig Penge 18 – ”

Nr, 34:, Pladsen Østre Teilhagen.
A:, Parten bruges af Hr. Doctor Horn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge                                               7 rd. 48 s.samt for Havning paa Ihlene                           ”   48 ”

B:, Parten bruges af Skov Foged Svend Larssøn, som svarer aarlig  Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge                                      7 rd. 48 s.samt for Havning paa Ihlene                                            48 ” 8 – ”8 – ”

Nr. 35:, Pladsen Vestre Teilhagen, bruges af Skov Foged Svend Larssøn, som for Tiden er frie for Afgift. 

Nr. 36:, Pladsen Søndre Holmen, bruges af Ellef Thoressøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge 10 – ”

Nr, 37:, Mellem Berg.
A:, Parten bruges af Abraham Christenssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler
B:, Parten bruges af Peder Evenssøn og Poul Gullichssøn Grimestad, som begge svarer aarlig 87 arbejds Dage til Haugen à 12 s., hvoraf de 19 ere hidflyttede fra Nr. 22:, Pladsen Hagen, giør Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge
C:, Parten bruges af Hans Pederssøn, som aarlig svarer 86 arbejds Dage til Haugen, og udreder Penge 14 – 723 – ”2 – 50

Nr. 38:, Fisker-Pladsen.
A:, Parten bruges af Christen Abrahamssøn Tomb den yngre, som svarer aarlig 86 arbejds Dage til Haugen, og giør Hoverie for en fuld Part, og intet videre. 
B:, Parten bruges af Niels Nielssøn, som aarlig svarer Hoverie for en fuld Part, og betaler  9 – ”

Nr. 39:, Pladsen Søbod-Bakken, bruges af Christen Nielssøn, som svarer aarlig Hoverie for en fuld Part, og betaler Penge  19 – ”

Nr. 40:, Skomager Pladsen, bruges af Jonas Abildgreen, som svarer aarlig Penge 6 – 24

Nr. 41:, Slotsberg Lykken, bruges af Sadelmager Wideman, som svarer aarlig 3 – ”

Nr. 42:, Slots-Bierget, bruges af Skipper Niels Thue, som svarer aarlig    - 24

Nr. 43:, Ramdahl, bruges af Hr. Christian Kok, som svarer aarlig Penge 36 – ”

Nr. 44:, Kaldnæs, bruges af Hr. Kiøbmand Niels Bull, som betaler aarlig Penge  35 – 4

Nr. 45:, Rævodden med Due- eller Danholmen, bruges af Hr. Christian Kok, som svarer aarlig  8 – ”

Nr. 46:, Møllebakken eller Tombsbakken, bruges af Ole Olssøn, som svarer aarlig 8 – ”

Nr. 47:, Dammen, bruges af Fingar Endressøn, som svarer aarlig 4 – ”

Nr. 48:, Kielderen Huuse Vaaning, beboes af Andreas Olssøn, som svarer aarlig Penge 30 – ”

Nr. 49:, En Grund og Tomt i Teilhagen, som beboes af Anne Maria Holch, der svarer aarlig  2 – ”

Nr. 50:, En Grund og Tomt i Teilhagen, som beboes af Elias Sørenssøn, der aarlig svarer ” – 48

Nr. 51:, Mellem Bolæren, bruges af Ole Olssøn, som svarer aarlig 14 – ”

Nr. 52:, Østre Bolæren, bruges af Ellef Olssøn, som svarer aarlig 12 – ”

Nr. 53:, Vestre Bolæren, bruges af Jens Møllers Enke, som svarer aarlig 7 – ”

Nr. 54:, Lindholmen, som bruges av Torger Friderichssøn, svarer aarlig 5 – 4”

Nr. 55:, Giersøe, bruges af Ole Ingebrethssøn, som svarer aarlig 5 – 48”

Nr. 56:, Masseløen, bruges af Jacob Torgerssøn, som svarer aarlig 6 – ”

Nr. 57:, Haneflue, bruges af Jacob Torgerssøn, som svarer aarlig    - 72

Nr. 58:, Tørfest, bruges af Christopher Christenssøn, som svarer aarlig    - 72

Nr. 59:, Ormøe, som bruges af Christopher Raaels Søn, svarer aarlig    - 48

Nr. 60:, Hr. Pastor Sigvardt, er efter Hr. Over-Inspecteur Hammers Ordre affordret for bevilget Sommer Havn paa Ihlene, pro 1801  1 – ”
                                                                                                                              Summa                   574 rd. 60 s.
 
 

Sande den 29de Maji 1802.
Underdanigst
Plade Stranger.
 

     En kjenner ikke noen større byggeforetagender på Jarlsberg i grev Fr. Anton II's tid, bortsett fra at han i 1809 sønnenfor Sem kirke, rett utenfor hovedgårdens østre firkant, opførte den såkalte oktogon, et ottekantet gravkapell for sig selv og sin familie; den blev revet ned av sønnen grev Herman. Om Jarlsberg hovedgård forlyder det ellers, at hovedfløiens tredje etasje i 1774 blev ødelagt ved ildebrann. Denne må likevel være blitt reparert i grev Fr. Antons tid, da greven og hans familie under sine besøk på Jarlsberg bodde i grevens leilighet i hovedfløien og holdt store selskaper der. Da greven holdt gartner på Jarlsberg, må han også ha holdt hagen vedlike. De mange arbeidsdager bønder og husmenn måtte gjøre til «Haugen», viser det samme. Et kart over Jarlsbergs hage og omgivelser fra 1811 (s. 334) tyder på at det ikke har funnet noen omlegning av hagen sted i hans tid, men at den fra fedrene arvede barokkhage er bevart i sin gamle skikkelse.
     Grev Fr. Anton II efterlot sig ved sin død en nettoformue, som ved det endelige boopgjør i 1820 beregnedes til 240,930 spd., en sum som svarer til flere millioner kroner i våre dager. Denne store formue hadde greven selv oparbeidet. Hans fedrenearv utgjorde nemlig bare vel 3000 rdl. I 1803 hadde han dessuten utbetalt 50,000 rdl. til sine barn. Grev Fr. Anton II's kiste blev foreløbig bisatt i en kirke i Wien, vel for å føres til Jarlsberg; men det skjedde aldri, og den er senere forsvunnet.
 
 

Grev Herman Wedel Jarlsberg og grevinne Karen, f. Anker.
 
 

Grev Herman Wedel Jarlsberg, 1811-1840.

     Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg blev i familielivet, og vanlig også ellers, bare kalt ved sitt tredje fornavn, Herman. Han var født i Montpellier 1779 og blev opdratt i utlandet, særlig i England, hvor han bodde i sine foreldres hus i London fra 10- til 20-årsalderen og mottok sterke inntrykk av engelsk kultur, politikk og samfunnsforhold. Flyktet, som nevnt ovenfor, i 1799 fra faren til Danmark, blev s. å. immatrikulert som student ved universitetet i København, tok juridisk eksamen i 1801 og blev s. å. antatt som privatsekretær hos greve E. H. Schimmelmann, som i den Wedelske familiestrid avgjort tok morens parti. S. å. blev den unge greve premierløitnant, men militærlivet fanget aldri hans særlige interesse, slik som den yngre brors, og snart slo han avgjort inn på den civile embedsbane, hvor han snart gjorde sig bemerket ved sitt initiativ, sin arbeidskraft og helt ualmindelige dyktighet. Allerede i 1802 hadde han mottatt en stilling som sekretær ved den ekstraordinære finanskommisjon. I 1803 blev han assessor i Finanskassedireksjonen og 1806 amtmann i Buskerud amt i Norge. 1807 inntrådte han som medlem og formann i provideringskommisjonen og innla sig store fortjenester av Norges kornforsyning i krigsårene. Efter Enevold Falsens død 1808 blev han medlem av regjeringskommisjonen, og når denne fra 1809 mannet sig op til en selvstendigere og mer energisk optreden overfor regjeringen i København, skyldes det vesentlig ham. Grev H. Wedel Jarlsberg tok ledende del i stiftelsen av «Selskabet for Norges Vel» og innla sig store fortjenester også av oprettelsen av Universitetet 1811; men samtidig arbeidet han for å rive Norge løs fra Danmark og for en sammenslutning med Sverige.
     Ved farens død 1811 overtok grev H. W. J. som eldste gjenlevende sønn grevskapet Jarlsberg, og blev s. å. utnevnt også til amtmann over Larviks grevskap, som siden 1805 var overtatt av kongen. I 1813 tok han avskjed fra sine embeder, blev 1814 medlem av riksforsamlingen på Eidsvoll, og den egentlige leder av det parti som ønsket tilknytning til Sverige. Efter enstemmig valg inntrådte han i det overordentlige Storting 1814 som første representant for Jarlsberg grevskap. I november s. å. blev han statsråd og sjef for Finansdepartementet og blev stående som sådan til 1822. Han var medlem av alle de følgende Storting inntil 1830. I 1828 blev han prokansler ved Universitetet og var også ellers sterkt benyttet til en mengde offentlige hverv som ledende medlem av en rekke kommisjoner. I 1836 blev han utnevnt til stattholder for Norge. Han led i tiltagende grad av giktsmerter, og da han i juni s. å. efter sin læges råd drog til Wiesbaden for å søke helbredelse ved kurbadene der, støtte stensmerter til, og han døde i Wiesbaden 27/8 1840. Hans lik ble i oktober ført hjem til Norge på et av statens dampskib og bisatt i familiens gravkapell ved Sem kirke.
     Grev Herman W. J. ektet i 1807 Karen Christiane Andrea Anker, datter av statsminister Peder Anker på Bogstad og Anne Elisabeth Cold. Karen Anker var født 1789 i Christiania og hun var Overhoffmesterinne hos dronningene Desideria og Josephine; d. på Bogstad 1849.
     Barn: 2. Peder Anker, greve W. J., se nedenfor. 3. Harald, baron W. J. til Bærums jernverk, f. 1811, blev 1831 sekondløitnant i den norske marine, 1838 premierløitnant, tok avskjed 1846, blev 1837 bestyrer av Bærums jernverk m. m., preses i Selskabet for Norges Vel 1772-87, representerte Akershus på stortingene 1862-66, var i mange år medlem av herredsstyret og ordfører i Bærum. Eide store skogeiendommer; d. 1897. G. 1839 m. Elise Fredrikke Elisabeth Butenschøn, f. 1820, d. 1868.  -  4. Catrine Elisabeth, f. 1812, d. 1821.  5. Julie Caroline Helene f. 1815 på Bogstad, d. 1840 i Christiania; g. 1837 i Sem kirke med høiesterettssassor dr. jur. Otto Joachim Løvenskiold til Fossum jernverk, f. 1811, d. 1882.  6. Herman, baron W. J. til Bogstad i Aker, f. 1818, blev 1860 utnevnt til første hoffjegermester ved det norske hoff, d. 1888 på Sjursøya ved Christiania. G. 1849 m. Catharine (Ninni) Conradine Wilhelmine Heftye, f. 1827, d. 1897 på Egger i Eidsvoll.
     I grev Herman fikk grevefamilien på Jarlsberg en representant som stod på høide med stamfaren general Gustav Wilhelm i evner, energi, handlekraft og allsidig praktisk dyktighet; men hans anlegg og virksomhet lå i et høiere plan; ti mens stamfaren hovedsakelig var militær, var grev Herman politiker, statsmann og fremragende administrator. Han viet sine store evner og krefter vesentlig til det offentlige livs tjeneste, og i dette arbeide gikk han op med liv og sjel. Hans interesse for sin hovedgård Jarlsberg var av mer sekundær art. Han opholdt sig forholdsvis sjelden der, hans offentlige hverv knyttet ham jo fast til Christiania; men han bodde også meget på Bogstad og red derfra til sitt kontor i byen. Selv sine ferier tilbragte han oftere hos sin svigerfar på Bogstad og hos sin bror på Bærums verk eller Vækkerø enn på Jarlsberg. Likevel grep han avgjørende inn i sin hovedgårds drift og bygning og skapte på begge disse områder et solid grunnlag for de følgende slektsledd, som var langt mere personlig knyttet til Jarlsberg enn han eller noen av de foregående medlemmer av ætten.
     Bare det første året efter grev Hermans overtagelse av Jarlsberg 1811 fortsatte han nødtvungent farens énsidige engbruk, idet han lot overbirkedommer Nils Christian Nilsen (personalia, se u. S. Berg) passe slåtten og bortauksjoneringen av høiet. Alt det følgende år ansatte han overlærer ved Kongsberg skole, Jacob Liv Borch Sverdrup (personalia, se u. Rise) som forvalter på Jarlsberg hovedgård. Sverdrup hadde alt på Kongsberg vist sig som en energisk og kyndig jordbruker, og nu fikk han som leder av landets største jordbruk den beste anledning til å vise hvad han dudde til på dette område. Men omlegningen av driften kostet naturligvis penger, og greven vek ikke tilbake selv for store ofre. Den store arv fra faren, de grevelige inntekter av det samlede grevskap, tiende, leidang, foring m. v., hans gasjer som kgl. embedsmann i høie stillinger og hans private forretninger, som han i stor utstrekning overlot til sin utmerkede forretningsfører Niels Quist-Lassen på Grini ved Bogstad, skaffet ham tilstrekkelige midler til omlegningen av Jarlsbergs godsdrift fra et primitivt høstningsbruk til et moderne flersidig jordbruk. Snart gikk plogen og harven på nytt over gressvoldene på Jarlsberg. Vekselbruk efter engelsk mønster blev innført. Hovedgårdens areal blev utvidet ved nydyrkning, nedlegning av en rekke husmannsplasser og inndragning av størstedelen av S. Bergs innmark. Uthusene blev bygget op helt fra nytt av i åpen firkant nedenfor hovedbygningens vestre fløi, og efter hvert fyldt med en stor besetning, som muliggjorde en sterk gjødsling av jorden og en betydelig kornavl. Denne blev av Sverdrup drevet op til 2000 tønner om året, besetningen til 200 kreaturer og 32 hester foruten griser og småfe. Til fremme av kornavlen blev der oppe ved Tomsbakken anlagt et stort brennevinsbrenneri, hvis produkter nød stort ry for sin godhet. Til hjelp for melkeproduksjonen blev der opprettet et meieri på Auli. «Siden 1812», skriver Jens Kraft i sitt store topografiske verk om Norge fra 1822, ”begynner en ny Periode i Agerbruget her ved den forbedrede planmæssige Dyrkning af Jarlsberg frugtbare Hovedgaard under dens nærværende Besidder, hvorved baade et betydelig Product vindes og et gavnligt Exempel gives Egnen. Foderurters Dyrkning og ordentligt Sædskifte bruges ikke uden paa Jarlsberg.» For en mann med grev Hermans sterke fedrelandskjærlighet og interesse for det offentlige vel, har ønsket om å skape et jordbuk på Jarlsberg, som kunde tjene som mønster for omegnens og hele landets jordbrukere, sikkerlig vært et viktig motiv for hans bestrebelser på dette område.
     Omlegningen og intensiveringen av jordbruket på Jarlsberg, i forbindelse med nedlegningen av endel husmannsplasser, gjorde det til en nødvendighet for greven å sikre godset den nødvendige arbeidskraft og å øke denne ved utvidelse av leilendingenes og husmennenes arbeidsplikt; men da denne alt i forveien var stor, kunde det ikke skje uten erstatning, og grev Herman valgte da å avstå fra de avgifter i penger og varer, som bøndene og husmennene før hadde ydet ved siden av hoveriet mot en regulering og utvilsomt også  en tilsvarende økning av dette. De nevnte pengeavgifter var visstnok kommet til efter hvert som en erstatning for nedsettelser i arbeidsplikten. Den nye ordning som kom i stand i 1812, betegner således et tilbakeskritt for husmenn og leilendinger, særlig i betraktning av pengekursens lave stand på den tid reguleringen fant sted, men behovet for utvidet arbeide på hovedgården var så tvingende og grevens autoritet i grev Hermans tid så stor, at bønder og husmenn uten motstand bøide sig for grevens ønske. Reguleringen av arbeidsplikten, den såkalte «Hoveri-Foreening», blev vedtatt av leilendinger og husmenn i Sem og Slagen på et ting på Jarlsberg hovedgård den 6. juli 1812 under ledelse av sorenskriver og notarius publicus Jens Christian Berg, den bekjente historiker (personalia, se u. Gulli). Vedkommende bønder og husmenn var selv tilstede, vedtok overenskomsten og underskrev den med påholden penn. Denne overenskomst er så viktig for forståelsen av jordbruksorganisasjonen på Jarlsberg-godset og leilendingenes og husmennenes stilling og andel i hovedgårdsdriften, at vi inntar den i sin helhet.

Hoveri-Foreening:

 (Efter Pantebok for S. Jarlsberg nr. 12 b, fol. 839-841 b, Sta. Tinglest 21/7 1812.)
Jens Christian Berg, Sorenskriver og Notarius publicus i Jarlsberg Grevskabs Søndre District, gjør vitterligt: at Aar 1812 den 6te Julii er en Forretning nedsat paa Residentsen Jarlsberg, for at træffe en Hoveri-Foreening imellem Grevskabets nærværende Besidder Herr Kammerherre Greve af Wedel Jarlsberg og Beboerne saavel af de Jarlsberg som Hoverigjørende Leilændingsgaarde som de Residentsens Hovedgaardstaxt og andre underhørende Pladse; og blev i denne Henseende bestemt og fra begge Sider vedtaget:
A:, Betreffende Leilændingsgaardene.
1:, Matr. Nr. 4:, Gaarden Nordre Hasle i Sembs Sogn, som udgjør en  Fuldgaard med Fradrag af Fyldpaa, og saaledes bliver  tilbage omtrent 3 1/2 Ødegård, blev af de nærværende  Besiddere, nemlig: A. Lars Rasmussøns Enke Anna Christians Datter, B. Michael Nielssøn og C. Mathias Christenssøn, vedtaget at denne Gaard, skal svare Hoveri til  Residensen for ............................. 3 Parter
2:, Matr. Nr. 5:, Riise i Sembs Sogn, ligesaa fuld Gaard, og blev af Besidderne: A. Borger Knudssøn og Anders Borgerssøn, af  hvilke den sidste mødte paa sin Faders Vegne tillige, og  B. Hans Svendssøn og Ole Olssøn vedtaget, at denne  Gaard svarer Hoveri for ..................... 4 Parter
3:, Matr. Nr. 6:, Søndre Aas i Sembs Sogn, ligeledes fuld Gaard, og blev af Besidderne: A. Otter Syvertssøn, B. Borger Anderssøn,C. Anders Olssøn Hesby, D. Jens Christofferssøn og Anders Olssøn, vedtaget, at denne Gaard svarer Hoveri for  4 Parter
4:, Matr. Nr. 7:, Nordre Aas i Sembs Sogn, fuld Gaard, og blev af Besidderne: A. Ole Olssøn og Thord Tollefssøn, B. Jacob Syvertssøn og Borger Anderssøn, C. Nils Halvorssøn og D. Johan Andersson, vedtaget at denne Gaard svarer Hoverifor  4 Parter
5:, Matr. Nr. 9:, Mellem Fadum i Sembs Sogn, Fuld Gaard, og blev af Besidderne: A. Nils Anderssøn og B. Anders Christenssønog Søn Andreas Anderssøn, vedtaget at denne Gaard svarer Hoveri for 4 Parter
6:, Matr. Nr. 1:, Søndre Welde i Slagen, Fuld Gaard, og blev af Besidderne: A. Anders Larssøn, B. Ole Erikssøn ved Broderen Iver Erikssøn da han der er udcommanderet, C. Hans Simonssøn, vedtaget at denne Gaard svarer Hoveri for   4 Parter
7:, Matr. Nr. 2:, Nordre Welde i Slagen, Fuld Gaard, og blev af Besidderne: A. Christen Christofferssøn som syg ved Søn Christoffer Christenssøn, B. Klokker Christoffer Mørch, C. Anders Jørgenssøn, D. Jacob Hanssøn ved Søn Andreas Jacobssøn, vedtaget at denne Gaard svarer Hoveri for  4 Parter
8:, Matr. Nr. 36:, Mellem Eeg i Slagen, Halv Gaard, og blev af Besidderne: A. Jørgen Christofferssøn  og B. Kirstine Nils Datter /: ved Søn Christoffer Andersson :/ samt Lars Johannessøn, vedtaget, at denne Gaard svarer Hoveri for   2 Parter

En Hoveripart blev af samtlige forestaaende vedtaget, at skal for fremtiden bestaae af:
A:, 20 Kjørselsdage heele Aaret, nemlig 12 Dage med 1 Mand, 1 Qvindfolk og 1 Hest med Redskab, samt 8 Dage med 1 Mand og 1 Hest og  Kiærre /: eller Slæde :/ og Sæle, af hvilke de 12 Dage blive i Hø- og Kornhøst naar behøves og de øvrige til andre Tider af Aaret i følge Tilsigelse.
B:, 40, siger Fyrretyve Gangdage af 1 voxen Mand, nemlig 8 i Hø-Slaaten, 10 i Skuren, og 22 andre Dage i Tiden fra lste October til lste Maji hvert Aar.
Hvilket Arbejde aarlig præsteres for hver Part, der udgiør en Ødegaard  uden Betaling, hvorimod saavel Landskylden som Hoveripenges betaling bortfalder for Fremtiden, og fra dette Aars Begyndelse.
Saaledes vedtaget, bekræftes herved:
H. Wedel-Jarlsberg.  Anna Christians Datter Hasle  Som Laugværge Hans Svendssøn Rise.  Michael Nilssøn Hasle.  Mathias Christenssøn. Paa egne og Faders Vegne  Anders Borgerssøn Rise.  Hans Svendssøn Rise.  Ole Olssøn Rise.  Otter Syvertssøn Aas. Borger Anderssøn Aas. - Anders Olssøn Hesby paa Aas.  Jens Christofferssøn Aas.  Anders Olssøn Aas.  Ole Olssøn Aas.  Thord Tollefssøn Aas.  Paa Johan Anderssøn og egne Vegne Nils Halvorssøn Aas.  Jacob Syvertssøn Aas.  Nils Anderssøn Fadum.  Anders Christenssøn Fadum. – Andreas Christenssøn Fadum.  Anders Larssøn Welde.  Paa min Broders Ole Erikssøns Vegne Iver Erikssøn Welde.  Hans Simonssøn Welde. Paa min Fadars Christen Christofferssøn Weldes Vegne Christoffer Christenssøn.  Anders Jørgenssøn Welde.  Paa min Faders Jacob Hanssøns Vegne Andreas Jacobssøn.  C. Mørch.  Jørgen Christofferssøn Eeg.  Paa min Moders Kirstine Nils Datters Vegne Christoffer Anderssøn.  Lars Johanessøn Eeg.

B:, Betræffende Husmandspladsene:
9:, Pladsene Tom, mødte Besidderne: A. Jørgen Olssøn, B. Christen Abrahamssøns Enke Siri Jens Datter. - C. Lars Sørenssøn ved Huustro Marte Ols Datter, og D. Rejer Ingebretssøn; som vedtoge at hver af disse Pladser svarer Hoveri for en fuld Part, ganske i Overensstemmelse med forestaaende Foreening med Leilændingerne, der altsaa udgiørog desforuden hver Plads 86 Arbejds Dage og 13 Lugedage, eller tilsammen = 99 Dage aarlig uden Betaling, hvorimod al Afgift af Pladsene herefter bortfalder. 4 Parter
10:, Pladsene Kjernes, mødte Besidderne: A. Ole Olssøn  og B. Ole Larssøn, som vedtoge at hver Plads svarer Hoveri for en fuld Part, som forhen bestemt, der giør og desforuden hver 86 Arbejdsdage, 25 Lugedage, tilsammen 111 Dage aarlig, samt hver 50 Tønder Sands Kiørsel, alt uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 2   -
11:, Pladsen Lille Kjernes, mødte Besidderen Zacharias Hanssøn, somvedtog at svare Hoveri for 1/2 Part, der bestemmes til det Halve Antal Dage, mod en fuld Part, nemlig 36 Dage og ingen Hest, samt desforuden 43 Dage, og altsaa svarer denne Plads indbefattet Hoveriet 79 Dage aarlig uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 
12:, Staldmester Pladsen, mødte Besidderen Christen Arvessøn, som vedtog at svare Hoveri for en fuld Part efter fornævnte Bestemmelse, og desuden 86 Arbejdsdage uden Betaling, imod at Afgift bortfalder  1 Parter
13:, Brua, mødte Besidderen Anders Christofferssøn, som vedtog at Pladsen svarer Hoveri for  ..........og desuden 86 Dage, efter Bestemmelsen som Nr. 12. 1  Parter
14:, Brohuus, mødte Besidderen Hans Poulssøn, som vedtog at Pladsen svarer Hoveri for  og desuden 46 Arbejdsdage og 120 Tønder Sands Kiørsel aarlig uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 1   -
15:, Ilene, mødte Besidderne A. Anders Syvertssøn, og B. Arve Gunderssøn, som vedtoge at svare Hoveri for en fuld Part  og desuden Anders Syvertssøn 36 Gangdage og Arve Gunderssøn 68 Ditto uden Betaling aarlig, hvorimod Penge Afgift bortfalder. 2   -
16:, Rødningen, mødte Besidderen Andreas Gunderssøn, som vedtog at svare Hoveri for en fuld Part, er  og desuden 86 Gangdage som før bestemt. 1   -
17:, Ouli, mødte Besidderen Christoffer Gunderssøn, som vedtog at svare Hoveri for  og desforuden 86 Gangdage uden Betaling, imod at Afgift bortfalder. 1   -
18:, Rad, mødte Besidderne: A. Christian Nilssøn, B. Apotheker Conradi, som vedtoge hver at svare Hoveri for en fuld Part  og desuden hver 86 Gangdage uden Betaling, hvorimod al Afgift bortfalder. 2   -
19:, Søndre Lasken, mødte Besidderen, Johannes Larssøn, som vedtog Hoveri for og desuden 86 Gangdage som før bestemt, uden Betaling, og hvorimod Afgift bortfalder. 1   -
20:, Nordre Lasken, mødte Besidderen Enken Birte Lars Datter, som vedtog af Pladsen at svare Hoveri for  og desforuden 86 Arbejdsdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 1   -
21:, Pladsen Langerød, mødte Besidderne:A. Anders Halvorssøn, som vedtog at svare Hoveri for 1/2 Part, der /: ligesom for Kjernesbakken eller Lille Kjernes :/ blev contraheret til 36 Dage og ingen Hest, samt desforuden 56 Dage, altsaa tilsammen 92 Gangdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder.B. Ole Halvorssøn, som vedtog at forrette en Ugedag eller 52 Dage om Aaret uden Betaling, hvorimod Afgift af Pladsen bortfalder. 
22:, Pladsen Hagen, mødte Besidderen Cornelius Jørgenssøn som vedtog at svare for Pladsen som Hoveri 12 Dage, og desforuden 62 Arbejdsdage, tilsammen 74 Dage aarlig uden Betaling, og hvorimod Afgift bortfalder. 
23:, Pladsen Grina, mødte Nils Jacobssøn, som vedtog at svare 18 Arbejdsdage aarlig af Pladsen uden videre Afgift, hvilke Dage forrettes paa Ouli uden Betaling. 
24:, Pladsen Gulbrandsrød, eller et Stykke Jord ved Gulbrandsrød, mødte Besidderen Christoffer Gullikssøn, som vedtog isteden for Penge Afgift eller Arbejde, at svare aarlig in natura 3 siger Tre Tønder Havre. 
25:, Pladsen Cappelbakken, mødte Besidderne: A. Christoffer Andreassøn og B. Andreas Sørenssøn og Lars Andreassøn, som vedtoge hver at svare Hoveri for en fuld Part, er  efter foranførte Bestemmelser, og des uden hver 86 Arbejdsdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 2 Parter
26:, Pladsen Kagen, mødte Besidderen Zacharias Knudssøn, som vedtog at svare Hoveri for en fuld Part ......................................og des uden 86 Arbejdsdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 1 Parter
27:, Pladsene Søndre Hasle, mødte Besidderne: A. Hans Halvorssøn og B.  Christoffer Hanssøn, som vedtoge for hver Plads at svare en fuld Parts Hoveri, er ............................................................og desforuden hver 86 Dage, 25 Lugedage og 50 Tønder Sands Kiørsel, alt uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 2   -
28:, Pladsen Nordre Holmen, mødte Besidderen Halvor Christenssøn, som vedtog at svare Hoveri for en fuld Part efter foregaaende Bestemmelse, er og desuden 86 Arbeidsdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 1   -
29:, Pladsen Krigerød, mødte Besidderen Jon Halvorssøn, som vedtog at svare Hoveri for en fuld Part, er  og desuden 86 Arbejdsdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 1   -
30:, Pladsen Søndre Hestehagen, for hvis Besidder Lars Janssøn, som ikke  mødte, blev svaret at Pladsen har præsteret Hoveri for en fuld:  A:  Part er og desforuden 86 Arbejdsdage og 160 Tønder Sands Kiørsel. 1   -
31:, B. Pladsen Nordre Hestehagen, Kiøbmand Mathias Smith mødte og vedtog at svare Hoveri efter forannævnte Bestemmelse, for en fuld Part, erhvorimod han i steden for videre Arbejdsdage svarer efter sitBygselbrev Pengeafgift = 10 rd. 36 s. 1   -
32:, Homanspladsen, mødte Besidderen Christer Olssøn, som vedtog at svare Hoveri for en fuld Part, er  og desforuden 86 Anbejdsdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 1   -
33:, Smaleng: A: forhen beboet af Even Hanssøn, og nu bruges af Thore Janssøn, som dog ingen Fæste eller Tilladelse til Bruget har.13:, Ole Olssøn mødte, hvilke 2de Besiddere vedtoge at for Pladsene svares af hver Hoveri for en fuld Part efter foranførte Bestemmelse og desuden 86 Arbejdsdage uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. Iøvrigt forbeholder Hr. Greven at paastaae Pladsene ryddiggiorteefter Opsigelse, da Thore Janssøn ingen Tilladelse eller Fæste paaBruget er tilstaaet, og Ole Olssøn har forbrudt sit Fæste ved ulovlig Skovhugst. 2   -
34:, Pladsen Kjeldegrinen, mødte ikke Besidderen Mads Samsing. 
35:, Østre Teilhagen, hvis Besidder Professor Horn ei mødte, og Besidderen af den anden 1/2 Plads, Skovfoged Svend Krigerød, træffes anden Forening med. 
36:, Vestre Teilhagen, er Skovfogdens Bopæl, hvorom anden Bestemmelse tages. 
37:, Søndre Holmen; ledig og bliver nedlagt. 
38:, Mellem Berg: A. Even Anderssøn  B: Anders Madssøn og C: Iver Hanssøn, som vedtoge hver at svare Hoveri for en fuld Part efter fornævnte Bestemmelse, bliver og desforuden hver Plads 86 Arbejds Dage uden Betaling aarlig, hvorimod Pengeudgift bortfalder. 3   -
39:, Fiskerpladsen, A: Christer Abrahamssøn, som bruger hele Pladsen, men har kun Bygsel paa det Halve.B:, Nils Nilssøn og Hans Evenssøn, af hvilke Nils Nilssøn alene har Bygsel paa Pladsen, vedtoge at disse Pladse hver svarer for en fuld Part, erog desuden hver 86 Arbejds Dage uden Betaling, hvorimod Afgiftbortfalder. Hvorhos Hr. Greven forbeholder at paastaa Pladsen A: for det Halve som ledig ryddiggiort efter Opsigelse; og Pladsen B:som af Nils Nilssøn forbrudt ved ulovlig Skovhugst, ligeledes ryddiggiort efter Opsigelse. 2 Parter
40:, Søbodbakken med Langholmen, mødte Besidderen Christen Nielssøns Søn Nils Christenssøn, som vedtog at Pladsen svarer efter foranførte Bestemmelse, Hoveri for en fuld Part, erog desuden 86 Arbejds Dage, uden Betaling og hvorimod Afgift bortfalder. 1   -
41:, Pladsen Skomagerpladsen eller Lille Berg, mødte Besidderen Nils Jonassøn, som vedtog at svare en Ugedag eller 52 Dage aarlig, uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 
42:, Pladsen Tomsbakken, mødte Besidderen Peder Bendtssøn, som vedtog at svare en Ugedag eller 52 Dage aarlig uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 
43:, Pladsen Dammen, mødte Besidderen Ellef Fingarssøn, som vedtog at svare en Ugedag eller 52 Dage aarlig, uden Betaling, hvorimod Afgift bortfalder. 
44:, Lille Oseberg i Slagen, mødte Besidderen Elias Anderssøn, som vedtog at svare Hoveri for en fuld Part, erog desforuden en Ugedag eller 52 Dage aarlig, alt uden Betaling, hvorimod Penge Afgift bortfalder. 1   -
             =  65 Parter
 

     Til Slutning forbeholdt Herr Greven Udflytning af de Pladse som blive til Hinder for Hovedgaardsmarkens Inddeling, imod at de nærværende Besiddere udlægges med anden Jord og betales Bygningernes Flytnings Udgifter. - Actum ut supra. 
H. Wedel-Jarlsberg. - Jørgen Olssøn Tom. - Siri Jens Datter Tomb - Som Laugværge Rejer Ingebretssøn. - Marte Ols Datter Tomb. - Rejer Ingebretssøn Tomb. - Ole Olssøn. Kjernes.  Ole Larssøn Kjernes.  Zacharias Hanssøn Kjernes. - Christen Arvessøn.  Anders Chrfstofferssøn Brua. - Anders Syvertssøn Ilene.  Arve Gunderssøn Ilene.  Andreas Gunderssøn Rødningen.  Christoffer Gunderssøn Ouli. Christen Nilsson Rad.  Nils I. Conradi. Johannes Larssøn Lasken. - Birte Lars Datter Lasken - Som Laugværge Rejer Ingebretssøn.  Anders Halvorssøn Langerød. - Ole Halvorsen Langerød.  Cornelius Jørgenssøn Hagen.  Nils Jacobssøn Grina. Christoffer Gullikssøn Gulbrandsrød. - Christoffer Andreassøn Kappelbakken.  Paa egne og Lars Andreassøns Vegne Andreas Sørenssøn Kappelbakken.  Zacharias Knudssøn Kagen.  Hans Halvorssøn Hasle.  Christoffer Hanssøn Hasle. Halvor Christenssøn Holmen.  Jon Halvorssøn Krigerød. - Math. Smith.  Christen Olssøn Smaleng.  Thord Janssøn Smaleng.  Ole Olssøn Smaleng,  Even Anderssøn Berg.  Anders Madssøn Berg.  Iver Hanssøn Berg.  Christen Abrahamssøn Fiskerpladsen.  Nils Nilssøn Fiskerpladsen.  Paa min Faders Vegne Nils Christensøn. - Nils Jonassøn i Skomagerpladsen.  Ellef Fingarssøn Dammen.  Peter Bendtssøn i Tomsbakken. - Elias Anderssøn Oseberg.
     Saaledes forestaaende Tid og Sted at være passeret og contraheret af S: T: Herr Kammerherre Greve af Wedel Jarlsberg paa den eene Side og hans Lejlændinger og Huusmænd paa den anden Side, samt egenhændig underskrevet af S: T: Herr Greven og ligeledes af Klokker Mørch, Andreas Gunderssøn Rødningen, Apotheker Conradi og Kiøbmand Smith, men af de øvrige ved at holde i Pennen, efter at Forretningen var lydelig oplæst og, som meldt, vedtaget, det bekræftes herved af mig som Notarius publicus med tiltagne Vidne som tilkaldet til at overvære denne Forretning.
Jarlsberg Gaard den 6te Julii 1812.

J. Chr. Berg (s.s)  Som Notaralvidne C. G. Tesløv (s.s.).
Saaledes rigtig beskrevet, bekræftes herved under min Haand og Sigl.
Gulli Gaard den 14de Julii 1812. J. Chr. Berg (s.s.).

     Arbeidsplikten er, som det vil sees av dokumentet, nu meget streng. De to husmenn på Kjærnes f. eks. svarer hver for 172 arbeidsdager om året, derav 20 kjøringsdager med mann, hest og redskaper, foruten plikten til hvert år å kjøre 50 tønner sand. Ellers er 146 arbeidsdager, hvorav 20 kjøringsdager, det sedvanlige for husmennene. Det er vilkår, som hvad arbeidsplikten angår, nærmest står på linje med dem bøndene i Danmark levde under før bondefrigjøringen i 1788. Leilendingenes arbeidsplikt er langt mindre; den utgjør som det vil sees, som oftest 60 arbeidsdager om året, derav 20 kjøringsdager med mann, i 12 dager også kvinne, samt hest og redskaper, og 40 gangdager av en voksen mann, 8 i høislåtten, 10 i skuren og 22 andre dager i tiden fra 1ste oktober til 1ste mai hvert år.
     Med redskaper tenkes ikke bare på sele, kjærre eller slede, men også på hakke, spade, skuffe, øks, ljå, rive, greip, sigd osv., efter tilsigelse, alt efter arten av det arbeide som til enhver tid skulde forrettes. Arbeidsdagens lengde varierte sterkt efter årstiden. Lengst var den i onnetidene, da det i forpaktningskontraktene heter, at ingen må forlate arbeidet før det er mørkt, og da de arbeidende ikke hadde rett til noen hviletid utover den tid de behøvde til å spise på.
     Leilendingenes vilkår fremgår ellers klart av nedenstående ”forpaktningskontrakt” fra 1829 (Panteb. for S. Jarlsberg, nr. 17, fol. 55 b-57 Sta.). Grev Herman omstøpte og moderniserte efter 1812 de gamle bygselbrev for leilendingegodset både i form og innhold. Ordene og med dem begrepene bygsel, bygselpenger, innfestning, ubestemt arbeidsplikt, leilending og bygselmann forsvinner for bestandig, og forpakter, forpaktningskontrakt med bestemt stipulerte pliktdager, trer i stedet. I disse forpaktningskontrakter inntas detaljerte bestemmelser ikke bare om arbeidsplikten, men også om skattene til stat og kommune, som alle skal utredes av forpakteren; til gjengjeld betalte han ingen forpaktningsavgift i penger. Se forøvrig forpaktningskontrakten fra 1829. Lignende bestemmelser om skattene finnes også i de senere forpaktningskontrakter helt op til nutiden.
 

Forpagtnings Contract fra 1829. 
(Efter Pantebok for S. Jarlsberg, nr. 17, fol. 55 b-57, Sta. Tinglest 27/10 1829.)
Johan Caspar Herman Wedel Greve af Jarlsberg, Ridder og Kommandeur af Hans Kongl. Majestæts Ordener etc. etc., Gjør vitterligt, at have med Ole Olsen indgaaet følgende ”Forpagtnings Contract”
Jeg overdrager bemeldte Ole Olsen til Brug og al lovlig Benyttelse for hans og Kones Levetid, 1/8 Deel af den mig tilhørende Fuldegaard søndre Aas i Sems Prestegjeld af Skyld 1 7/8 Lpd. Tg. og 9 M. S., som før har været brugt af Jens Christophersen, paa følgende Vilkaar:
1. Forpagteren svarer af bemeldte Gaard aarlig og som tager sin Begyndelse den 1. Januar 1829, 16 skriver sexten Kjørselsdage med een Hest, een Mand og Redskaber efter Arbeidets Beskaffenhed, og saaledes som tilsiges, 20 skriver tyve Arbeidsdag, af et voxent Mandfolk, 12 skr. tolv Gangdag, af et voxent Qvindfolk, udreder alle Skatter og Afgifter samt bærer alle reelle og personelle Byrder til Staten og Communen som ere, eller herefter vorde paabudne af det forpagtede Jordegods, men forøvrigt betaler han ingen Forpagtnings Afgift.  2. Naar ikke uovervinnelige Hindringer indtræffer skal Forpagteren selv møde til Arbeide paa Gaarden og tage de fornødne forsvarlige Redskaber med sig, med hvilke han bliver tilsagt, alt efter Arbeidets Beskaffenhed der skal forrettes, saasom Hakke, Spade, Skuffe, Øx, Plejel, Lee, Rive, Greb, Sigd o.s.v.  3. Forpagteren møder til Arbeide naar han tilsiges og forlanges. Fra Paaske til Michelsdag møder han til det tilsagde Arbeide om Morgenen Kl. 5, fra Michelsdag til Paaske Kl. 7 eller naar det er Dag, eftersom det dages tidlig eller sildig til. I den førstnævnte Tid arbeider han til Kl. 71/2 om Aftenen, og i den sidstnævnte Tid til Solen gaaer ned. Ligeledes holder han Hviletimerne i førstnævnte Tid fra Kl. 8 til 9 om Morgenen, fra Kl. 12 til 2 om Middagen og fra Kl. 41/2 til 5 om Eftermiddagen; men i Korn og Høehøsten derimod finder ingen Hviletid Sted, undtagen den fornødne Spisetid, og forlader ikke Arbeidet om Aftenen, førend det er mørkt og der ei mere kan forrettes. I nævnte Tid fra Michelsdag til Paaske hviler han ikkun fra Kl. 12 til 1 om Middagen. Behøves Forpagterens Arbeide paa Gaarden om Vinteren førend det er Dag, da skal han møde til den Tid om Morgenen han tilsiges, og erholder fra den Tid, indtil det er Dag, en billig Betaling eller Godtgjørelse.  4. Forpagteren eller den han i Forfaldstilfælde sender i sit Sted, maae være som det tilkommer en Forpagter efter Loven, hans foresatte hørig og lydig og forrette sit Arbeide troelig og flittig, i modsat Fald hjemvises han og drages til Ansvar.  5. Gaardens Gjærder og Bygninger holder Forpagteren i forsvarlig Stand, hvortil de fornødne Materialier anvises ham af den Gaarden tilhørende Skovpart, forsaavidt samme maatte tilstrække.  6. Forpagteren tilstaaes fornøden Brændsel eller Vehd af samme Skov, forsaavidt samme maatte findes, men alt efter Anviisning af Grevens Skovfoged; forøvrigt forbydes han al Skovhugst i Skoven ligesom ogsaa at kyle eller løve Træer.   7. Gaardens Jordvei bruges forsvarlig og maa ingen Fourage eller Gjødsel derfra afkjøres, ligesom heller ikke noget af Skov eller Udmark maa nedlægges. 8. Forpagteren tilstædes at frasige sig Gaarden 3 Mr. før Lovens Fardag 3 Maij og at forlade samme under Vilkaar, at han i et og alt reder for sig, og forpligter han sig til den Ende indtil dette er skeet, ikke at flytte noget af hans Indboe eller Creature. 9. Ligesaa er jeg berettiget til, hvis Forpagteren eller Kone maatte hugge mere i Skoven end som fastsat er, eller for mere end 6 Mr. Maate paadrage sig Restancen med Skatter, eller maatte lade Bygninger eller noget af Gaardens Tilliggende saaledes forfalde, at han eller hun ikke kan eller vil istandsætte samme inden 3 Mr. efterat jeg har paa viist Manglerne, eller uden beviislig lovlig Aarsag udebliver fra det tilsagde Arbeide, at opsige Gaarden til Fraflyttelse og Ryddiggjørelse paa samme Maade som i foregaaende 8 post er anført.
Jeg Ole Olsen erkjender at have med Hr. Statsraad Grev J. C. H. Wedel Jarlsberg indgaaet forestaaende Forpagtnings Contract, til hvis Opfyldelse jeg herved fra min Side reverserer mig og Kone, og da Originalcontracten er mig overleveret, er af samme til hr. Greven afgiven en bekræftet Gjenpart. I Anledning Bruget af det stpl. Papir anslaaes den aarlige Afgift i Penge til 23 skr. Tre og tyve Spd.

Til Bek: under vore Hænder og Signeter udfærdiget i Vitterlighedsvidners Overvær paa Jarlsberg den 26 Septb. 1829.
H. Wedel Jarlsberg (L. S.) Ole Olsen m. p. P. (L. S.). Til Vitterlighed 
A. C. Rolsdorph.    P. Oppen.


     Grev Herman bistod Sverdrup med å sette igang et prøveseminarium på Jarlsberg og med kjøpet av Sem i Borre 1825, hvor Sverdrup oprettet den første norske landbruksskole (Agerdyrknings-Seminarium). S. å. fratrådte han forvalterstillingen på Jarlsberg. Alt fire år tidligere (1821) hadde Jacob Sverdrup forpaktet gården Rise, som var blitt utvidet ved parter av Hasle og Nordre Aas. Det store bruk som derved fremkom, overlot Jacob Sverdrup til sin sønn Peter Sverdrup, som her fortsatte farens landbruksskole på Sem efter dens nedleggelse. (Om Peter Sverdrups personalia, se under Rise.) Sverdrups efterfølger som forvalter på Jarlsberg hovedgård blev løitnant Erich Sporring Rynning, f. i Vinger 1795, d. i Slesvig 1843. Ved sin død blev han som forvalter på Jarlsberg efterfulgt av Carl A. Askeløf (1843-1850) (personalia, se under S. Velle).
     Under debattene i Stortinget om adelsloven tilbød grev Herman W. J. kongen på visse betingelser å avstå grevenes gamle skattefrihet og rett til å utnevne grevskapets civile og geistlige embedsmenn m. m., et tilbud kongen dog ikke mottok. Men som følge av adelsloven 1821 gikk disse rettigheter likevel tapt for greven. Selve grevetitelen beholdt såvel den daværende innehaver av grevskapet som hans eldste sønn. De beholdt også de Økonomiske rettigheter innen grevskapet som de fra gammel tid av var i besiddelse av.
     Striden med Tønsberg by fra grev Fr. Chr. Ottos tid om grensen mellem Jarlsberg hovedgård og Tønsberg bymark blev avgjort i grev Hermans tid. Den 25. februar 1834 møtte nemlig hovedgårdsforvalteren Erich Rynning med skriftlig fullmakt fra greven 4 borgere av Tønsberg med fullmakt fra byen, i Tønsberg, hvor de i samsvar med sine fullmakter utskiftet skog og mark sog fastsatte grensen mellem Jarlsberg hovedgård og byen. Det dokument som ved denne leilighet blev utferdiget om grensen og plikten til å opsette et gjerde på delelinjen og vedlikeholde det, lyder som følger:
 

Delebrev.
(Efter Pantebok for S. Jarlsberg nr. 17, fol. 50 b, i Statsarkivet.)
 Undertegnede som dertil bemyndiget ved lovlig Fuldmagt paa Tønsberg Byes
Vegne, paa den ene Side, og Lieutnant Erich Rynning paa den anden Side,
ligeledes efter lovlig Fuldmagt fra Hr. Statsraad, Greve H. Wedel Jarlsberg,
som nærværende Besidder af Jarlsbergs Grevskap gjøre vitterligt: at have mellem hinanden efter Overenskomst udskiftet og delt den Jarlsberg Hovedgaard
underliggende Skog og den Tbg. Bye underliggende Mark saaledes: At Grænse-
skjellet strækker sig i lige Linie fra den paa den anden Side af Kihle-Elven
Sønden for Sande Ladet værende Skiegjerde, eller 411 Alen i Nord fra Kihle
Broe, vestover til Knurrebjerget, passerer 14 Alen sønden for det mærkede
Fyretræe, fortsætter i samme Linie til Løvberg-Aasen, paa hvis vestre Side i
bemeldte Aaspetræ er indhugget et Kors nedenunder 1833. Derfra gaaer
Delelinien videre til en stor rund Kampesteen, hvori er indhugget et Kors paa
Overfladen; benævnte Steen have vi givet Navn af Kjellestenen; den ligger
paa høieste Pynt af østre Side af Frue (Frode-) Kjelleaasen d V. t. S. fra
Løvberg-Aasen; videre gaar Delelinien fra sidstmeldte Steen ned til en Bjerg-
pynt ret op for Kjelleaasen; i benævnte Bjergryg er indhugget et Kors og 1833; derfra til Kongeveien saaledes at Delelinien kommer 14 Alen i Syd fra
Kjelleaasen.  Længden af hele Delegjærdet udgjør efter Opmaaling 1061
Favne, hvoraf enhver af Parterne faaer det Halve med 530 1/2 Favn Gjærde at
opsætte og fremdeles at vedlikeholde i forsvarlig og lovlig Stand. Ved Overens-
komst imellem Undertegnede blev Delelinien saaledes deelt, at Hr. Statsraad,
Greve H. Wedel Jarlsberg fik den Østre Deel og Tønsberg Bye den vestre
Deel.  Det rette og af os veeldtagne Middelpunkt af hele Linien er 8 1/2 Favn
i Vest fra Løvberg-Aasen, hvorfra enhver af Parterne har at gaae ud fra eller støde tilsammen med Gjærdet. Saaledes som foranført have vi imellem os udskiftet og deelt bemeldte Skov og Mark, saaledes nemlig: at Jarlsberg beholder alt paa nordre Side af Puncterne og Tønsberg Bye paa den søndre Side af samme; hvilken Udskiftning og Deling for Eftertiden skal tjene til ufravigelig Regel saavel for de Nulevende som Efterkommere, til Stadfæstelse under vore Navne og Segl.
Tønsberg d. 25. Februar 1834. 
Søren Poulsen (L:S.) Hans Seeberg (L.S.) E. Rynning (L.S.) Hans Bredok (L:&) Dirich Olsen, m. p. P. (L.S.)


Jarlsberg hovedgård efter ombygningen.

     Hovedbygningen på Jarlsberg blev alt i de første år efter at Herman W. J. hadde overtatt grevskapet, sterkt omdannet. Dens fjerde fløi ut mot kirken og paviljongenes kupler blev fjernet, likeså de utbygg som på Tillischs riss (se s. 334) går ut mot øst og vest fra sydfløien.  Denne fikk under den store ombygning 1812-14 sin nuværende empirefasade. Riddersalen blev forandret og fikk hvelvet loft; dens livlige farver blev i samsvar med tidens smak avløst av gips og kalk. Under Riddersalen blev Colonnesalen innredet og stod omtrent ferdig i 1814. Møbleringen var dog i grev Hermans tid, iallfall til dels, preget av tidens fattigdom. De store salene stod vel endog tomme. Den nuværende vakre og standsmessige møblering på Jarlsberg stammer fra hans efterfølgeres tid. Sin fars gravkapell («oktogonen») rev grev Herman ned og opførte i stedet den nyere, ytre del av gravkapellet ved Sem kirke. Hageomerådet fra grev Fr. Anton I's tid utvidet han med den halvcirkel mot syd, som det har beholdt helt til nutiden.

Grev Peder Anker Wedel Jarlsberg, 1840-1893.

     Grev Peder Anker Wedel Jarlsberg eller ”Per greve”, som han populært kaltes innen grevskapet, var født 1809 i Christiania. Han blev sekondløitnant i den norske marine 1831 og premierløitnant i 1838. Han overtok grevskapet ved farens død 1840 og blev, som følge av adelsloven av 1821, den siste greve på Jarlsberg. I 1846 bok han avskjed som sjøofficer d. 1893 på Jarlsberg. G. 1839 på Stor-Hamar m. Hedvig Betzy Annette Sigismunda Anker, f. 1819 på Eidsvold verk, d. 1879 på Jarlsberg.
     Barn: 1. Johan Caspar Herman W. J., se nedenfor. 2. Betzy W. J., f. 1843, d. 1935. 4. Karen Juliane Anna Hedvig W. J., f. 1847, g. 1870 m. professor dr. Yngvar Nielsen, f. 1843, d. 1916. 5. Caroline Marie Edevina W. J., f. 1852 på Jarlsberg, d. 1927, g. 1881 m. landskapsmaler Johan Caspar Herman Anker, f. 1845 i Nittedal, d. 1895 i Nordfjord. 6. Ida Charlotte Clementine W. J. f. 1855, hoffrøken hos dronning Sophia av Norge og Sverige 1878-86, d. 1929; hun holdt religiøse møter og ivret for avholdssaken. 7. Gustav Erik, f. 1857 utvandret til Chicago 1891, d. i Minneapolis 1913.
I motsetning til faren og de fleste av de tidligere grever var grev Peder gjennem et langt liv fast bosatt på Jarlsberg. Først i de siste årene han levde, tilbragte han vintrene i hovedstaden. Han følte sig personlig sterkt knyttet til Jarlsberg og blev omfattet med stor aktelse og sympati både av godsets befolkning, den nærliggende kjøpstad Tønsberg og en kan trygt si, hele grevskapet. Dette fortjente han også, for han var adelsmann ikke bare ved sin byrd, men også ved sin noble, rettlinjede og rettenkende personlighet. I sine livsvaner, klædedrakt og i sin omgang var han jevn 
 
 

Grev Peder Anker Wedel Jarlsberg og grevinne Hedvig, F. Anker.

og folkelig; uten pretensjoner, god mot sine underordnede og streng bare når det var absolutt nødvendig.  Fra ungdommen av  hadde han hatt en dragning mot sjøen og livet til sjøs, og han vilde helst omgåes sjømenn eller folk, hvis interesser var knyttet til sjøen. Han var i yngre år en ivrig seiler og bevarte en del av interessen derfor langt op i alderdommen. Turene gikk, iallfall i hans senere livsår, ikke langt bort; det var gjerne Bolærne og fiskerikdommen der som lokket. På Mellem-Bolæren bygde greven et toetasjes hus av tømmer, hvor grevinne Hedvig ofte opholdt sig om sommeren. Hans dekksbåt ”Caroline” lå om sommeren fortøid på Byfjorden, like nedenfor husmannsplassen Nedre Holmen på Ilene. Sammesteds, ytterst ute på en lang stenbrygge, ca. 2 kilometer fra Jarlsberg, lå badehuset* (*Badehuset blev benyttet til 1914, da det blev ødelagt av en springflod.) som flittig blev benyttet av grevens sønn, kammerherren, grevens døtre og hans svigersønn, professor Yngvar Nielsen med barn. Grevefamilien kom gjerne kjørende eller ridende til Holmen, hvor folkene på plassen stod dem til tjeneste. Livet på det store gods artet sig i det hele ennu på denne tid rent patriarkalsk.
     Godsorganisasjonen og gårdsdriften bygde naturligvis på det grunnlag som tidligere var lagt, og som hadde fått sin bestemte utformning i grevens fars tid. Men det patriarkalske regime under Per greve og grevens gode hjerte og gentilitet i forbindelse med selve tidsånden har i betydelig grad mildnet byrdene og lettet vilkårene både for leilendinger og husmenn i hans tid. Grev Peder var dessuten en klok arbeidsgiver, som lønte sine tro og dugelige tjenere meget godt. Dette sees bl. a. av den nedenfor gjengitte festeseddel fra 1849 på plassen S. Holmen for husmannen Thor Olsen, som også skulde gjøre tjeneste som gårdsfullmektig og opsynsmann på Jarlsberg. Den mann, som var sikret en sådan lønn i levnetsmidler og penger m. m. som han, hadde ingen næringssorger av noen art for sig og sin familie. Til gjengjeld var den arbeidsbyrde og de forpliktelser som han påtok sig, ganske visst store; men han var også en meget dugelig mann som greide stillingen til sine foresattes fulle tilfredshet i over en menneskealder (1850-1884).
 

Fæsteseddel.
(Efter Pantebok for S. Jarlsberg nr. 21, fol. 566, Statsarkivet.)
Jeg Peder Anker W. J. af J. gjør herved vitterlig at have fæstet Pladsen søndre Holmen i Sems Sogn med paastaaende Huse og tilliggende Jord, saadan som den nu befindes, til Thor Olsen paa følgende Vilkaar: 1. Thor Olsen svarer aarlig af bemeldte Plads fra 1ste Januar 1850 at regne 100, er et Hundrede Arbeidsdage af et voxent Mandfolk paa sin egen Kost uden Betaling naar han tilsiges og forlanges, og holder sig selv med de fornødne Redskaper. 2. Da Fæsteren er antagen som Gaardsfuldmægtig og Opsynsmand paa Gaarden, er han forpligtet til, foruden ovennævnte 100 Arbeidsdage, selv at møde mindst 1/4 Time førend den sædvanlige Arbeidstid paa Gaarden alle Arbeidsdage i Aaret; han skal for hver Dag nøiagtig antegne alle udgjorte Arbeidsdage og ved Ugens Udgang indkomme med en Fortegnelse derover; han er endvidere paalagt at forsyne og tilsvare al Redskap efter modtagen Fortegnelse og forøvrigt forholde sig som en troe og opmerksom Tjener. 3. Pladsens Jordvei bruges forsvarligen og maa ingen Fourage eller Gjødning derfra bortføres, ligesom Bygninger og Gjærder holdes i forsvarlig Stand, hvortil de fornødne Materialier, saasom Tømmer, Spiger og Steen, leveres ham af mig. 4. Fæsteren tilstædes efter Udviisning i min paa Ramdahl værende Skov, forsaavidt anden Bestemmelse ikke tages, 8 er otte Favne Brænde aarlig, samt det høist nødvendige Gjærdefang, hvorved bemærkes, at han uden min specielle Tilladelse ikke maa indgjærde nogen større eller mindre Deel af Pladsen, samt paasee at Gjærderne ikke bortstjæles, da han, om saadant skeer, ei kan vente det Bortstjaalne erstattet af mig; forøvrigt forbydes ham al Hugst i Skoven, ligesom at kyle eller løve Træer. 5. Jeg Grev W. J. tilstæder Fæsteren Thor Olsen en aarlig Godtgjørelse for hans Tjeneste som Opsynsmand, fra 1ste januar 1850 at regne, 65 sextifem Speciedaler i Contanter, 4 fire Tønder Rug, 3 tre Tønder Byg, 1 een Tønde Havre, 2 to Tønder Malt, 1/2 en halv Tønde Salt, 1/2 en halv Tønde Gryn, 1/4 en fierdedels Tønde Erter, 12 tolv Bpd. Flesk og 6 sex Mærker Uld samt 5 fem Skpd. Havrehalm. 6. Fæsteren tilstædes at frasige sig Pladsen tre Maaneder før Lovens Faredag 3. Mai, og at forlade samme under Vilkaar, at han i Eet og Alt reder for sig, og forpligter han sig til den Ende, indtil dette er skeet, ikke at flytte eller sælge noget af sit Indboe eller Kreature. 7. Ligesaa er jeg W. J. berettiget til, hvis jeg skulde finde mig misfornøiet med Fæsteren, eller han i nogen Henseende misligholder denne Contract, da at opsige ham til Fraflyttelse og Ryddiggjørelse paa samme Betingelser som i forestaaende 6te Post er anført. Af denne i Overensstemmelse med Fr. af 9de August 1839 paa ustemplet Papiir udstædde Fæsteseddel er udfærdiget en ligelydende Gjenpart, hvorpaa Fæsteren ved Paategning og i overværelse af Vitterligheds-Vidner har vedtaget sine gjensidige Forpligtelser.
Jarlsberg den 30. November 1849. 
Peder Anker Wedel Jarlsberg.               Thor Olsen


     I grev Peder Ankers tid blev de tomme saler på Jarlsberg efter hvert møblert, veggene dekket med nye billeder og mindre rum innrettet til hyggelige værelser. En vesentlig innflydelse derpå hadde nok hans hustru, grevinne Hedvig, Camilla Colletts venninde, som hadde sterke litterære og kunstneriske interesser. Hun samlet på antikviteter og forstod å ta bygdens håndverksdyktighet og kunstflid i sin tjeneste, idet hun lot en dyktig snekker blandt Jarlsbergs husmenn, Job Dischington Fahl Holmen (f. 1842), kopiere gamle møbler som fantes på hovedgården.
     Grev Peder oprettholdt vekselbruket på Jarlsberg fra farens tid og drev godset selv ved hjelp av forvaltere. Likesom hans far hadde gjort Rise til en stor forpaktergård for familien Sverdrup, slo grev Peder to bruk (1 og 2) på Søndre Velle i Slagen sammen til ett og utvidet dette ytterligere for en tid ved tillegg av et bruk på Nordre Velle og et på Søndre Eik. Den store gård som på denne måten fremkom, overdrog han i 1850 i forpaktning til sin forvalter Carl A. Askeløf, 1842-1850, svensk, som drev den frem til et mønsterbruk (personalia se u. S. Velle. De senere forpaktere på hovedgården i grev Peders tid var Alexander Kylberg, 1850-1853, svensk, Michael Berger, 1853 -1874, tidligere fullmektig, Christian Nilsen Hjørnegaard, 1877-1885, som i 1877 fikk forpaktningskontrakt på Rise for 15 år mot kr. 1000 kr. 1400 i årlig avgift (personalia se u. Rise) og P. Ambjørnsen fra Åsmundrød, 1885-96.
     I grev Peders tid blev det ved lov av 6/5 1876 fastsatt en utvidelse av Tønsbergs grenser, som i noen grad innskrenket hovedgårdens territorium. Loven lyder som følger:

§ 1. Fra 1ste Januar 1877 skulle til Tønsbergs By i enhver Henseende overgaa følgende Strækninger af det tilstøtende Landdistrikt: a) Af Sems Herred: Den Del af Jarlsbergs Gods, som er beliggende mellem det nuværende Byterritorium (i Syd og Øst) og Vestfjorden (i Vest) indtil en Linie, som fra en Bøining i Stengjærdet nordenfor Kjelle-Ollen føres i sydvestlig Retning til Hovedveien og videre langs en Grøft til Fjorden. b) Af Nøtterø Herred: Rævodden samt Dele af Fagerheim, Kaldnæs og Teie ......
§ 2. Foranbeskrevne Grændselinier blive paa Statskassens Bekostning at opgaa og nærmere at bestemme samt ved lovlige skifte- og Skjelstene at udvise under Forretning, afholdt af de Mænd, som Kongen dertil udnævner, saa betimelig, at den senest inden Udgangen af Aaret 1876 af Kongen kan være stadfæstet.
§ 3. De Strækninger, som ifølge § 1 overgaa til Byen, udslettes av Landets Matrikul, dog uden at det faar Indflydelse paa den Odelsret, som maatte tilkomme Nogen.
     Grev Peder kjøpte noen engstykker, som dannet enklaver i hovedgårdens marker, men utvidet ellers ikke hovedgårdens innmark. Han interesserte sig for skogsvesenet, særlig skogplantning, og hadde fra 1879 en dyktig skogfoged i G. Evenby, som bodde på hovedgården og fortsatte i stillingen gjennem et tidsrum av 50 år helt til 1929; Evenby døde i den høie alder av 89 år 1938.
     Grev Peder interesserte sig for bankvesen. Han tok initiativet til opretelse av Sems Sparebank, som i årene 1855-1867 hadde sitt kontor i en av fløiene på Jarlsberg hovedgård. Han var også interessert i oprettelsen av Tønsberg Privatbank og en tid formann i dens representantskap. I 1872 representerte han Tønsberg og Vestfold ved avsløringen av minnesmerket på Harald Hårfagres grav. Jarlsberg skole, som hans far, grev Herman, hadde bygd i 1827, har grev Peder utvidet ved opførelsen av ein ny etasje. Han gav i tiden omkring 1860 Sem kirke en ny innredning og lot korbuen utvide. 1883-84 lot han gravkapellet ved samme kirke istandsette, efterat han alt i 1868 hadde anlagt familiens nuværende begravelsesplass i Store Gullkronen. Hvad selve hovedgården og uthusene angår, har han i hovedsaken innskrenket sig til å vedlikeholde grev Hermans byggverk og å forbedre dets utstyr.

Kammerherre H. Wedel Jarlsberg.

     Johan Caspar Herman W. J. var født 1841 på Jarlsberg. Han opholdt sig i sin ungdom en tid i Skotland, visstnok vesentlig for å sette sig inn i fåreavl, og studerte landbrukskjemi i Tyskland. I 1868 blev han utnevnt til kammerherre og førte senere stadig denne titel. I 1904 blev han forfremmet til Øverste kammerjunker. Ved lov av 1842 var det bestemt, at Jarlsberg grevskap ved den daværende innehavers død skulde gå over til stamhus, og som sådant overtok kammerherre H. W. J. grevskapet ved farens død i 1893. Han ektet 1867 i Karlsruhe Helene Louise Celine von Radetzka-Miculiecz, f. 1847, Ø. 17/2 1931, og døde selv på Jarlsberg 1922.
     Barn: 1. Karl Peder Boguslav Hermann, se nedenfor. 2. Peder Anker W. J., f. 1875, kadett 1894, premierløitnant 1897, tjenestegjørende ved den norske garde 1899, ved 2. Akershusiske inf.brigade 1900, premierløitnant og adjutant s. å., 1903 premierløitnant og adjutant ved det norske jægerkorps, g. 1901 m. Hermine Egeberg, f. 1881. 3. Hedvig Helene Betzy, f. 1882, d. 1888.
     Den nye eier av Jarlsberg var likesom sin far fast bosatt på hovedgården og glad i stedet. Det samme gjelder hans hustru, som interesserte sig for socialt arbeide og særlig tok sig av barna og ungdommen på godset. Kammerherre H. W. J. var en høi, fint dannet og staselig mann med kunstneriske interesser og talenter, maler og kunstsnekker, dertil meget musikalsk. Jarlsberg hovedgård undergikk i hans eiertid en virkelig fornyelse, særlig hvad det indre utstyr angår. Biblioteket blev øket ved innkjøp av ny litteratur, og billedgalleriet betydelig utvidet baade ved innkjøp av malerier av tidens største kunstnere og ved portrettkopier, som kammerherren selv utførte. Også for hagen interesserte han sig og deltok selv personlig i hagearbeidet. For å hindre gravkapellets Ødeleggelse ved den sne og væte, som samlet sig i mellemrummet mellem det og Sem kirke, lot kammerherren i 1902 kapellet sammenbygge med kirken.
 
 

Kammerherre H. Wedel Jarlsberg og fru Celine Wedel Jarlsberg, f. von Radetzka-Miculiecz.

     Kammerherre H. Wedel Jarlsberg drev hovedgården ved hjelp av forvaltere. Som sådanne fungerte efter tur P. Ambjørnsen til 1896, Anders Rørvik 1896-1908, Kr. August Horne 1908-1910, O. L. Bærøe 1910-1917, M. Bjerregaard 1917-1930. En rekke underbruk blev efterhånden fraskilt, deriblandt den store gård Auli og den store gård Rise, som kammerherren i 1919 solgte til dens tidligere forpakter, Anton Mathias Sørhaug fra Skåre i Rogaland (personalia se u. Rise). I 1919 solgte han alle bruk på gårdene S. og N. Velle i Slagen til de daværende brukere, og i 1921 de to bruk på Mellem Eik.
     Det gamle jordbruksregime holdt sig i sine hovedtrekk helt ned til tiden omkring 1900, dog med betydelige endringer. Tallet på arbeidsdager blev således for husmennenes vedkommende efter hvert satt betydelig ned, mens forpakternes arbeidsplikt i 1900 gjennemgående var den samme som i 1812 og senere.  I flere tilfeller var dog arbeidsplikten blitt avløst av en pengeavgift, se tabellene nedenfor over forpaktere og husmenn på Jarlsberg i året 1900, som er utarbeidet i 1943 på grunnlag av kontrakter og forskjellige regnskapsbøker på Jarlsberg, se forordet. 

FORPAKTERE OG HUSMENN I 1900.
 
Gården eller plassens navn
Forpaktere eller husmenn
Årlig pengeavgift i året 1900
Årlig pliktarbeid (evtl. til hvilken bestemt tid av året) 
Andre oplysninger ang. de forskjellige bruk
A. Forpaktere (land-bønder) på det gamle historiske leilendingsgods.
Nordre Ås, 
gårdsnr. 13,
bruksnr. 1.
Jens Hanssens enke.
(Solgt i 1934 til daværende bruker Mathias Simonsen.)
I året 1900 kan ikke sees at det årlige pliktarb. på det gamle historiske leilendingsgods er omsatt til penger på flere enn nedenanførte bruk.
10 kjørselsdager med 1 hest og 1 mann, 20 arbeids-dager av 1 mann, 6 arbeidsdager av 1 kvinne, nødv. redskaper medtas efter tilsigelse.
Jens Hanssens enke fikk i 1879 føderåd hos sin sønn Laurits Jensen, som drev bruket for moren til hennes død
Nordre Ås,
gårdsnr. 13 
bruksnr. 2
Emil Hanssen. (Solgt 1934 til hans sønn Nils Hanssen.)
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper og fôr.
Forsørger sine svigerforeldre. Emil Hanssens enke Olava Hanssen fraskrev sig bruks-retten til gården i 1922 mot ophold av sønnen Nils Hanssen
Nordre Ås,
gårdsnr. 13 
bruksnr. 3
Jens F. Ramm.
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper.
 
Nordre Ås,
gårdsnr. 13 
bruksnr. 4
Hans K. Andreassen
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper og fôr.
Gjennom off. ut-skiftning på Ås er bruket nu forsvunnet og dets jordvei for-delt mellem andre bruk.Avdøde H. K. Andreassens gjen-levende datter har dog for sin livstid rett til å bebo det gamle framhus - , derefter skal det rives.
Søndre Ås,
gårdsnr. 14 
bruksnr. 1
Jens Andreassen. (Solgt til hans sønne-sønn Jens Jensen i 1933)
Spinning av 5 pund lin, eller 10 pund stry ifølge kontrakt av 31/12 1872.
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper og fôr.
 
Søndre Ås,
gårdsnr. 14 
bruksnr. 2
Andreas Andreassen
Kr. 200,00
 
Gjennom off. ut-skiftning på Ås er bruket nu flyttet og nye bygninger opført annet sted på Ås’ forpaktn.gods.
Søndre Ås,
gårdsnr. 14 
bruksnr. 3
Olaus Olsen
Skal derhos spinne 1 ½ kg. lin eller 3 kg. stry, iflg. kontrakt av 3/10 – 1889.
16 kjørselsdager,
20 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper og fôr.
 
Søndre Ås,
gårdsnr. 14 
bruksnr. 4
Andreas Gundersen
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper.
 
Søndre Ås,
gårdsnr. 14, 
bruksnr. 5
Anders Martinsen
 
34 mannsdager
 
Mellem Fadum,
gårdsnr. 16 
bruksnr. 1 og3
Andreas Anderssen. (Solgt 1938 til Kristian Hotvedt.)
Kr. 350 (400).
Kun pengeavgift.
Kr. 350 så lenge hans foreldre lever, derefter kr. 400. Efter en brann blev husbygningenei 1937 flyttet til et beleiligere sted ved bruket.
Mellem Fadum,
gårdsnr. 16 
bruksnr. 2
Mathias Anderssen. (Solgt 1925 til hans sønn Morten Mathiasen.)
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper
 
Mellem Fadum,
gårdsnr. 16 
bruksnr. 4
Enke Karoline Martine Anderssen.(Solgt i 1925 til Hans Iversen.)
Kr. 200,00
Kun pengeavgift.
Martine Anderssen sa op sin kontrakt 1908.Hennes efter- følger Hans Iversen har efter sin kontrakt erlagt avgiften i form av pliktarbeide.
Hasle,
gårdsnr. 52 
bruksnr. 1
Ole Bryntesen.(Solgt 1931 til Andreas Bryntesen.)
 
25 kjørselsdager,
50 mannsdager 
15 kvinnedager, 
redskaper.
 
Hasle, 
gårdsnr. 52, 
bruksnr. 2. 
Kristian Andreassen. (Solgt 1934 til brukeren Elise Andreassen.)
 
30 kjørselsdager,
60 mannsdager 
18 kvinnedager, 
redskaper og fôr.
 
Rise, 
gårdsnr. 53, 
bruksnr. 1. 
 
Forpakter Henrik Borchgrevink.(Solgt 1919 til A.. M. Sørhaug.)
Kr. 1200,00
 
Den nuværende Rise gård opstod først i året 1821. En del av Hasle og av Nordre Ås blev slått sammen med det tidligere leilendings-gods Rise.Over-lærer, godsforvalter Sverdrup var den første forpakter med en avgift av 100 daler fra 1821-1829, derefter 150 dlr. Siden den tid er det aldri ydet plikt-arbeide på Rise.
Mellem Eik, 
gårdsnr. 83, 
bruksnr. 1. 
Edvard Jakobsen. (Solgt 1921 til Edv. Jakobsen.)
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskap.
 
Mellem Eik, 
gårdsnr. 83, 
bruksnr. 2. 
Nils Kristensen. (Solgt 1921 til forpakter dersteds, Oskar Jensen.)
Spinning 1 ½ kg. lin eller 3 kg. stry, efter kontrakt av 2/11 – 1882.
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskap og fôr.
 
Søndre Velle, gårdsnr. 85, 
bruksnr. 1. 
 
Karl Johan Johansen. (Solgt 1919 til forpakter dersteds, H. Lilleby.)
Kr. 800,00
Kun pengeavgift.
”Store” Velle opstod først i 1850.Da blev 2 større gårdparter, samt en ødegård av Nordre Velle smeltet sammen til ett bruk og det hele bortfor-paktet til Jarlsbergs tidligere forvalter, C. Askeløf.Parten av Nordre Velle ble senere atter selv-stendig bruk.Siden den tid er ikke ydet pliktarbeide på Store Velle.
Søndre Velle, gårdsnr. 85, 
bruksnr. 2. 
 
Hans Hansen.(Solgt 1919 til Hans Hansen.)
Kr. 200,00
Kun pengeavgift.
 
Nordre Velle, gårdsnr. 86, 
bruksnr. 1. 
 
Christoffer Hanssen. (Solgt 1919 til hans sønn Hans Christoffersen.)
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper.
 
Nordre Velle, gårdsnr. 86, 
bruksnr. 2. 
 
Julius Hansen.(Solgt 1919 til Lars Kjølberg.)
 
20 kjørselsdager,
40 mannsdager 
12 kvinnedager, 
redskaper.
 
Nordre Velle, gårdsnr. 86, 
bruksnr. 3. 
 
Ole C. Jørgensen.(Solgt 1919 til Ole C. Jørgensen.)
 
Do.
 
Nordre Velle, gårdsnr. 86, 
bruksnr. 4. 
 
Svend Sørensen.(Solgt 1919 tilhans søster Hanna Sørensen.)
 
Do.
 
B.Husmanns-plasser.
 
Østre Auli, 
ca. 45 mål dyrket mark 
ca. 32mål skog. 
Lorentz Hansen (Solgt i 1925 til Lorentz Hansen.)
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen.
90 dager
Mottok i 1920 en porsjon av H. og C. Wedel Jarlsbergs selveierlegat.Hansen kjøpte frem-hus og noe tillagt skog, samt arvefestet jordvei på evig feste.
Aulilund
Antagelig Jarlsberg hovedgård (tidligere Martin Sørensen.
 
 
I året 1900 var endel jordvei på Auli drevet direkte av hovedgården med G. Ramberg som bestyrer.Proto-kollen gir ikke klar beskjed om arealets størrelse og belig-genhet.G. Ramberg senere forpakter dersteds.
Aulilund.
 
Snekker Ludvig Lorentsen  (Jordveien antagelig brukt av noen annen.)
 
 
 
Aulilund.
 
Martin Sørensen (tidligere Olaus Hanssen), nu Anton Fagervold.
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen.
95 dager
 
Aulilund.
 
Ole Pedersen (nu Jørgen Pedersen).
Do.
Spinning av ¾ kg. ull og 1 ½ kg. lin eller stry.
Do.
 
Aulirønningen,
(Stutetra), 
søndre part.
Johan Olsen – muligens -. (Solgt i 1925 til Aker på Manum.)
4 kr. årlig til Jarlsbergs fattigvesen.
50 dager
Da det i husmanns-kontraktene – hvorav flere mangler – oftest kan settes som stedsbetegnelse ”Auli”, er det nu, så mange år efter, vanskelig å avgjøre hvor på Auli de enkelte brukere har bodd.
Aulirønningen (Stutetra), vestre eller nordre part, og antagelig noe mere jord.
Karl Antonsen – muligens.(Solgt 1936 til Aker på Manum.)
4 kr. årlig til Jarlsbergs fattigvesen.
100 dager
 
Lille Berg eller Plassen (Skomakerplassen).
Johannes Andersen.
Do.
Spinning av 1 kg. lin, ull eller stry.
62 dager.
Nu leid av Sem menighetsråd til bruk for en graver og kirketjener.
Østre Brua.
Andreas Mathiassen. (Solgt 1937 tilhans svigersønn Ole Olaussen.)
Kr. 1,07 årlig til Jarlsbergs egen skole.
18 hestedager,
100 mannsdager, 
12 kvinnedager.
 
Vestre Brua.
Hans Anton Hanssen.
Do.
4 hestedager,
100 mannsdager.
 
Dammen (Syrbekk).
Hans Johansen.
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen.
80 dager.
Siste husmann, enke Sofie Pedersen, vedblivende bosatt i fremhuset. Nedlagt som husmannsplass i 1941.
Fiskerplassen.
Hans Larssen. (Siste husmann der E. Freytag blev i 1930 forpakter på Langerød.)
Spinning av 3 merker ull og 6 merker lin eller stry. Kontrakt av 6/11 – 1855.
78 dager. Iflg. regnskapsbøkene av 1900 har Hans Larssen (eller hans stillingsmann) da kun hatt fortjenestedager.
Nu nedlagt som husmannsplass – nu bolig for en av Jarlsbergs faste arbeidere.
Grindstua ved Kjelle.
Anders Johannessen.
 
72 dager.
Den gamle typiske grindstue revet ned noe efter år 1900. Nytt fremhus senere bygd.Nedlagt som husmannsplass. Nu bolig for en av Jarlsberg faste arb.
Nordre Hestehagen.
Andreas Kristensen
Årlig skoleavgift kr. 0,53.
11 kjørselsdager,
50 mannsdager, 
12 kvinnedager.
I 1900 fungerer husmannens sønn som fjøsmester. Pliktdagene likvideres i dennes lønn.
Søndre Hestehagen.
Johan Jahnsen.
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen.
10 kjørselsdager,
100 mannsdager.
Uthuset brente ned (i 1913). Nedlagtsom husmannsplass, men fremhuset vedblivende benyttet som bopel for en av Jarlsbergs faste arbeidere.
Nordre Holmen.
Mathias Simonsen – smed.
Do.
Spinning av ¾ kg. ull og 1 ½ kg. lin eller stry.
50 dager.
I analogi med regelen for utdeling av H. og C. Wedel Jarlsbergs selveier-legat blev det i 1918 tildet M. Simonsen et ekstraordinært beløp til innkjøp av eiendom. Han blev forp. på Ås i 1921. N. Holmen nedlagt som husmannsplass, men fremhuset vedblivende benyttet av en av J.s faste arbeidere.
Søndre Holmen
Mathias Thorsen
4 kr. til Jarlsbergs eget fattigvesen (neppe krevd).
15 kjørselsdager, 
100 mannsdager. 
Derfra gikk i 1900 10 kjørselsdager og 15 mannsdager for pleie av broren Karl.
M. Thorsen forsørger sin syke bror Karl og sin mor. Sistnevnte erholder dog vedblivende kr. 120 i pensjon av Hovedgården (kontr. Av 1884). Sistehusmann H. Lies enke bosatt på Holmen til sin død.Nedlagt som hus-mannsplass i 1940.Fremhuset benyttes vedbl. av en av Jarlsbergs faste arbeidere.
Kjærnesbakken (Lille Kjærnes eller Nedre Kjærnes).
Herman Olsen (nu Karl Andersen).
 
Ingen pliktdager, men var melkekjører.
H. Olsen bodde i fremhuset på plassen. Jordveien blev drevet direkte av hovedgården.
Kjærnes Nord-vestre
(Ø. Kjærnes).
Ole Andreassen (nu Andreas Broen).
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen.
150 dager.
Oprinnelig 2 plasser. Ole Andreassen blev husmann på dem begge.
Østre Kjærnes A..
Kristian Severinsen. (Solgt til ham i 1931.)
Do.
40 dager.
Kr. Severinsen mottok i 1923 en renteporsjon av H. og C. Wedel Jarlsbergs egnehjems legat.
Østre Kjærnes B.
Karl Larsen. (I 1912 overtatt av Kr. Severinsen. Solgt til ham i 1931.)
Do.
80 dager.
 
Vestre Kjærnes A..
Hans Lie (nu Peder Pedersen).
Do.
50 dager.
Arbeidet i Jarlsbergs fjøs.
Vestre Kjærnes B.
Peder Ingebretsen (Siste husmann Julius Brevig – død 1942.)
Do.
40 dager.
Brevig arbeidet i Jarlsbergs fjøs. Enken vedblivende bosatt på plassen.
Langerød nordre.
Langerød søndre.
Johan Kr. Johnsen. (Elling Freytag er nu forpakter på begge parter.)
Do.
50 dager.
Kalles forpakter i regnskapet for 1900.Var vesentlig salmaker.
Nordre Lasken.
Ole Kristian Hanssen (nedlagt 1930).
Årlig avgift til Jarlsberg skole kr. 0,53.
85 dager.
 
Søndre Lasken.
Husm. Hans Halvorsens sønner. (Solgt 1942 til forpakter der Chr. Christoffersen.)
Kr. 100,00
Ingen pliktdager
 
Nordre Ra.
Karl Fredrik Andreassen. (Solgt 1935 til husmann K.F. Andreassen.)
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen.
10 kjørselsdager,
110 mannsdager, 
9 kvinnedager.
K.F. Andreassen mottok i 1935 en renteporsjon av H. og C. W. J.s selv-eierlegat. Til plassen tillå noe krattskog.
Søndre Ra.
Anders Eriksen (død 1931).
Do.
90 dager (fra 1901
80 dager).
Plassen nedlagt og jorden forpaktet av Nordre Ra. A. E.s enke bor fremdeles i huset på S.Ra. A.. Eriksen mottok i 1926 en renteporsjon av H. og C. W. J.s selveierlegat, men benyttet ikke pengene til innkjøp av eget bruk.
Rønningen A.
Vestre og nordre part.
Lars Andreassen (nu Oskar Steingrimsen).
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen. Spinning av 1 kg. ull, lin ell. Stry.
90 dager.
 
Rønningen B.
Vestre og Søndre part.
Hans Simonsen (nu Marie Fagervold).
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen. Spinning av ¾ kg. ull, 1 ½ kg. lin eller stry.
90 dager (avgår 50 dager for forsørgelse av sin svigermor).
 
Rønningen C.
Østre og nordre part.
Gustav Johansen (nu Oskar Steingrimsen).
4 kr. årlig til Jarlsbergs eget fattigvesen.
50 dager.
Gustav Johansen vedbl. bosatt i fremhuset.
Rønningen D.
Olaus Hanssen bo (Karine Hanssen). Senere Karl Bodin, nu Marie Fagervold.
Do.
50 dager.
Det synes som om Hans Simonsen har drevet jordveien for Karine Hanssen.
Østre Rønningen, nordre part.
Johan Bingen  (Senere Jørgen Hanssen, død 1941; - nu Anders Iversen.)
 
50 dager.(Synes som om Bingen kun har ydet 10 dager.)
Jørgen Hanssens enke vedbl. bosatt på plassen.
Østre Rønningen, søndre part.
Nils Anderssen. (Nu Anders Iversen, som i 1942 også overtok foregående part.)
 
50 dager.
 
Øvre Tomsbakken
(Bellevue).
Johan Pettersen, fjøsmester.
Ingen.
Intet.
Fjøsmester Pettersen brukte plassen til sin død uten å erlegge noen avgift. Plassen nedlagt som husmannsplass, men fremhuset benyttes av en av Jarlsbergs faste arbeidere.
Nedre Tomsbakken.
Andreas Anderssen.
Ingen.
Intet.
Tjener Andreas A. Brukte plassen til sin død.Han har ikke erlagt noen avgift. Plassen nedlagt 1929. Fremhuset benyttes av en av J.s faste arbeidere.

 

Anm. I. I nyere kontrakter, utferdiget i begynnelsen av dette århundre, finnes ikke inntatt bestemmelsen om spinning av ull, lin etc. Om denne ydelse av spinning virkelig blev prestert over hele linjen så sent som i året 1900, er et tvilsomt spørsmål. 

Anm. II. Såvel forpakterne (landbøndene) som husmenn hadde fri lægehjelp i år 1900, men noen bestemmelse herom finnes ikke i kontraktene. Her må foreligge urgammel sedvane. 

Diverse eiendommer som ikke tilhører det gamle leilendingsgods og som heller ikke i nyere tid kan henregnes til gruppen husmannsplasser.
 
 
Auli (Store),
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 1.
Forpakter H. C. Holt
Kr. 800,00.
Kr. 10,00 til Jarlsbergs egen skole årl.
Intet.
Jordveien blev tidvis drevet direkte av Jarlsberg. Avhendet i 1919 til Christian Auli.
Grinda,
gårdsnr. 51,
bruksnr. 1.
Forpakter Ditman Andreassens enke Martina.
Kr. 60,00
Intet.
Ditman Andreassens kontrakt er av 29/9 1874. Enken levde på stedet til hun døde i 1929, og hadde da på mangfoldige år ikke betalt noen avgift. Solgt i 1929.
Grindstua ved Hasle, ¼ mål,
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 1.
Ukjent bruker.
 
 
Var neppe så sent som år 1900 husmannspl., selv om det vitterlig tidligere har sittet arbeidere med husmannskontrakt i Grinstua nordre.
Gullbrandsrød eller Grevejordet,
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 1.
Forpakter Olaves Albertsen. (Solgt i 1919 til Olaf Ingebretsen.)
15 speciedaler = kr. 60,00.
Intet.
Fremhuset på Gullbrandsrød lå i Skjee anneks til Stokke, mens jordveien og uthuset lå i Sem. Eiendommen blev i 1922 overført helt til Stokke, nu g.nr. 95, b.nr. 4.
Hagen, 35 mål
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 1.
Forpakter Thorvald Jørgensen. (Solgt i 1931 til Jørgensens sønner Johan og Hans.)
Kr. 90,00.
Intet.
Opført blandt plassene i 1801.
Kjelle.
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 1.
Enkefru Nilsen.
Kr. 90,00.
Intet.
Opført blant plassene i 1801. Kjelle i nyere tid avhendet på evindelig arvefeste til forskj. villaeiere.
Skole-Kjærnes, 40 mål,
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 1.
Jordveien bruktes av læreren ved Jarlsbergs egen skole.
Ingen.
Intet.
Nu jordvei for en koloni tvangsarbeidere.
Nordre Berg, av skyld 17 øre,
gårdsnr. 55, 
bruksnr. 3.
Vites ikke.
 
 
Denne lille eiendom blev innkjøpt av kammerherre H.W. J. Den tilhører således ikke stamhuset Jarlsberg.
Sem hjelpefengsel, 30 mål,
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 1.
Festet av Jarlsberg og Laurvigs Amtskommune til bruk for et tvangsarbeidshus med litt jordvei.
Kr. 60,00.
Intet.
Festet uopsigelig fra Jarlsbergs side. Arealet innløst av det offentlige i 1939. Grunnsedler av 15/5 1841 og 7/12 1852.
Oseberg i Slagen
(Lille Oseberg), 
gårdsnr. 51, 
bruksnr. 3.
Forpakter Johannes Hanssen. (Solgt 1903 til Oscar Rom.)
22 ½ spd.
Intet.
Finnested for ”Osebergskibet”.
Kongs-Eik i Slagen.
Blev først i 1877 eget bruksnr., da skyldsetning fant sted. Jarlsberg betalte matrikkelskatt av Kongs-Eik helt til 1908.
Sogneprestembedet i Sem.
Ingen.
Intet.
I året 1752 overlot grev Fr. Chr. Otto Wedel Jarlsberg Kongs-Eik til bruk for sogneprestembedet. Menigheten satte op de nødvendige hus, noe er bygd av den daværende sogneprest.
Slottsfjellsløkken (ligger på Tønsbergs grunn).
Finn Wilhelmsen.
Kr. 90,00
 
I 1928 avhendet på evindelig arvefeste til Tønsberg kommune, som ytterligere i 1941 (1943) arvefestet et areal ned til Farmannsveien.
Del av Slottsfjellsløkkens østside.
Konsul Christiansen.
Kr. 120,00
 
Senere er noe arvefestet, noe overgått til arvefeste for Tønsberg kommune.
Teglhagen østre
(ligger på Tønsbergs grunn), 14 tønner land, nytt mål.
Smørfabrikken
17 ½ tønne bygg, 
nu kr. 175,00.
 
I 1844 avhendet på evindelig arvefeste til kjøpmann Thomas Hvistendahl.
Teglhagen (mellem) (ligger på Tønsbergs grunn), 16 4/5 tønner land, nytt mål.
H. Scheie.
12 tønner bygg, 
nu kr. 120,00.
 
I 1818 avhendet på evindelig arvefeste til H. Stoltenberg. Servitutten om parsellsalg og panterett avløst i 1904. Nu helt fri eiendom. (Eier i 1942: Fylkesmuseet.)
A. Teglhagen vestre
(på Tønsbergs grunn), 
14 tønner land.
Finn Wilhelmsen
10 tønner bygg,
nu kr. 90,00.
 
I 1818 avhendet på evindelig arvefeste til apoteker Conradi. Servitutten om parsellsalg og panterett avløst 1919. Nu helt fri eiendom. (Eieri 1942: Norsk-Amerikansk Skofabrikk.)
B. Teglhagen vestre
(på Tønsbergs grunn), 
1 tønne land, samt halvøia utenfor.
Trelasthandler H. Halvorsen.
Kr. 111,00
 
I 1874 utskiltes ca. 1 tønne land fra Teglhagen vestre A. Og blev arvefeste-eiendom for Svend Foyn, som for øvrig aldri tilflyttet stedet. – Nu Halum og Hovelsrud.
Berg søndre,
gårdsnr. 56, 
bruksnr. 1.
E. Berg.
Kr. 450,00
Intet.
Nu ekspropriert av staten.

     Leilendingekontraktene har fått en mere stringent og juridisk form og et fyldigere innhold. Blandt nye bestemmelser kan nevnes, at forpakteren forplikter sig til å holde brukets bygninger assurert, og at stamhusbesidderen forbeholder sig rett til å foreta synsforretning på eiendommen med 3 menn hvert femte år eller oftere for å kontrollere at vedlikeholdet av bygninger og jordbruk finner sted i samsvar med kontrakten, samt at all verdiforøkelse av eiendommen tilfaller stamhusbesidderen. Bestemmelsene om pliktarbeide følger derimot nøiaktig bestemmelsene i hoveriforeningen av 1812. Bestemmelsene om skattene stemmer i hovedsaken med de tilsvarende bestemmelser i de eldre forpaktningskontrakter. I 1895 gjorde forpakterne vanskeligheter i anledning av skattene. Det kom til prosess, og gjennem upåankede domsavgjørelser av Søndre Jarlsbergs sorenskriveri av 15. mai 1897 blev forpakterne dømt til å utrede de skatter av det festede gods, som var forfalt til betaling på den tid. Ved en minnelig overenskomst av 15. mai 1897 blev partene derpå enige om, at forpakterne for fremtiden skulde erlegge en halvpart og Jarlsbergs besidder en halvpart av de omhandlede skatter. Ennu lever en forpakter på Ås som nyter godt av overenskomsten og derfor nu kun betaler halv herredsskatt. Senere forpaktere har derimot kontraktmessig, efter en nøiaktig angitt utregningsmåte, forbundet sig til å utrede hele skatten. Da skattebyrdene imidlertid stadig steg, har den nuværende stamhusbesidder, legasjonsråd Karl Wedel Jarlsberg, for mange år siden, helt overtatt statsskatten av det gamle leilendingsgods.
     Vi gjengir nedenfor fra Jarlsberg hovedgårds arkiv en forpaktningskontrakt fra 1918 vedr. et bruk på S. Ås i Sem.
 

STAMHUSBESIDDER H. W E D E L   J A R L S B E R G 
indgaar med OLAF OLSEN fra Sem følgende
FORPAGTNINGSKONTRAKT:

Jeg overdrar OLAF OLSEN til bruk og lovlig benyttelse paa hans levetid 1/8 av gaarden SØNDRE AAS I SEM, gaards nr. 14, bruks nr. 3, av skyld 3 mark, 75 øre, som før har været brukt av JOHAN OLSEN HÆGG, paa følgende
VILKAAR:
1. Forpagteren svarer i aarlig avgift, regnet fra 3. mai 1918:
20  tyve  kjørselsdager med en hest og mand, redskaper og for, saaledes som tilsiges,
40  firti  arbeidsdager av en voksen mand, og
12 - tolv arbeidsdager av en voksen kvinde, alt med redskaper efter arbeidets art og efter tilsigelse.
Jeg forbeholder mig ved min forvalter at godkjende de fremmøtte folk, hester og redskaper, og han kan tilbakevise samme, hvis ikke fuldt forsvarlig arbeide dermed kan utføres, eller hvis der ikke utvises flid og god diciplin.
Forpagteren og hans folk maa til enhver tid rette sig efter den paa Hovedgaarden fastsatte arbeids- og hviletid, og forøvrig efter givne bestemmelser.
2. Forpagteren pligter at vedlikeholde de paa ,eiendommen staaende eller opførendes bygninger og gjerder, saa deres værdi under ingen omstændighet forringes, mot at faa det dertil nødvendige trævirke paa rot i den til eiendommen hørende skog, dog kun efter utvisning av min skogfoged. Hvis forstlige eller andre hensyn tilsier det, maa forpagteren finde sig i at faa trævirket utvist i en anden av godsets skoger.
Med samme forbehold har forpagteren ret til den fornødne brændeved i skogen, hvis den strekker til.
Under hugst og kjørsel i skogen pligter forpagteren at iagtta utsøkt forsigtighet, saa ingen skader paa den gjenstaaende skog forvoldes.
Forpagteren har forøvrig ingen disposisjonsrett over skogen.
3. Forpagteren pligter at holde de paa eiendommen staaende bygninger betryggende assurert, og aarlig fremvise kvittering for betalt policepræmie. Jeg forbeholder mig ret til naarsomhelst at la avholde omtakst, om jeg finder den gjældende takst for lav. Omkostningerne hermed bæres i sin helhet av forpagteren, saafremt taksten forhøies.
4 Forpagteren svarer alle skatter (skatten betales for et aar tilbake), avgifter og onera av eiendommen, baade de nuværende og de, som i fremtiden maatte bli paalagt, det være sig til stat og/eller kommune. Heri indbefattes ogsaa den formues- og indtægtsskatt, som Jarlsberg Hovedgaards besidder ilægges som eier av denne eiendom.
Skattene blir at beregne av stamhusbesidderens samlede skat av eiendommene Aas, Fadum og Hasle, og i det forhold, som den her omhandlede eiendom staar til den samlede skyld av nævnte eiendommer.
5. Den til eiendommen hørende indmark maa brukes forsvarlig, saa dens produktionsværdi under ingen omstendighet forringes. Der man saaledes aarlig ikke oppløies mere end der tilsvarende gjenlægges til eng med isaaing av græsfrø. Gjødsel man ikke bortføres fra eiendommen, saaledes heller ikke ved kontraktstidens ophør.
 Forpagteren tilstedes at sælge straafor, men kun paa den betingelse, at han til enhver tid holder minst 2 hester og mindst .... storfæ over 2 aar.
6. Fremleie av eiendommen eller dens bygninger, helt eller delvis, er ikke tillatt. Ei heller maa forpagteren indta logerende av nogen somhelst art, og han man saavel i sit hjem som utenfor iagtta fuld orden og sømmelighet.
7. Til sikkerhet for at kontraktens paragrafer 2 og 5 til enhver tid overholdes, forbeholder jeg mig ret til, efter utløpet av hvert 5. aar av forpagtningstiden eller oftere, om jeg saa maatte ønske, at foreta synsforretning ved 3 mænd, hvorav jeg vælger en, forpagteren en, samt med distriktets landbruksingeniør som opmand. Disse mænd bestemmer, om vedlikehold av bygninger og jordbruk er kontraktmæssig og i motsat fald, hvad der skal utføres og under hvilken frist. Efterkommer ikke forpagteren dette paabud, ansees kontrakten misligholdt, hvorhos jeg forbeholder mig skadeserstatning.
8. Al værdiforøkelse av eiendommen i forpagtningstiden tilfalder stamhusbesidderen i sin helhet uten vederlag.
9. Forpakteren kan opsi kontraktsforholdet inden 3 - tre-  maaneder før lovens faredag, 3die mai, og da fraflytte eiendommen under vilkaar, at han i et og alt reder for sig. Indtil saa er sked, forpligter han sig til ikke at flytte noget av indbo eller besætning.
10. Saafremt forpagteren misligholder denne kontrakt kan jeg hæve kontraktsforholdet uten lovmaal og dom, og forpakteren er i saafald forpligtet til at fraflytte eiendommen paafølgende 3die mai.

JARLSBERG HOVEDGAARD 10. mai 1918. 
H. WEDEL JARLSBERG. 
Vedtas av mig som forpagter:
OLAF OLSEN.

Til vitterlighet:
K. Wedel Jarlsberg.
M. Bjerregaard.


     Hermed kan sammenlignes efterfølgende husmannskontrakt fra 1912: 
 

Stamhusbesidder H. Wedel Jarlsberg gjør vitterligt: at have overladt Husmand Martin Kristiansen Pladsen Hestehagen, nordre, med fornødne Huse og omtrentlig 3 - tre - Hektar dyrket Jord under Jarlsberg Hovedgaard paa følgende 
VILKAAR:
1. Husmanden svarer aarlig 60 - seksti - mands-Arbeidsdage  som Afgift af Pladsen.
 Desuden er Husmanden og hans hjemmeværende konfirmerede Børn pligtige til at fremmøde til Arbeide mod den til enhver Tid paa Gaarden gjeldende Betaling, alt efter Tilsigelse og paa egen Kost, samt medbringende forsvarlige Redskaber, ogsaa efter Tilsigelse.
 Til Godsets Fattigkasse svares aarlig 4 - fire - Kroner.
 Husmanden kan ikke lade nogen under møde i sit Sted uden i Sygdomstilfælde og efter speciel Tilladelse.
2. Ved Aannetider eller saalænge uopsættelige Arbeider vedvarer og maatte fordre saadant tilstaaes ikke de i Lov af 24de September 1851 § 6 omhandlede Fridage, hvorimod disse i ovennævnte Tilfælde tilstaaes senere for et længere Tidsrum paa en Gang.
 Hvad Arbeidstid og Hviletid angaar, er Husmanden og hans Folk forpligtede til at rette sig efter de til enhver Tid givne Bestemmelser. I Hø- og Kornhøstningen maa han finde sig i, at Hviletiden indskrænkes til kun den fornødne Spisetid samt at Arbeidet fortsættes efter almindelig Arbeidstid om Aftenen endog indtil det er mørkt, saa der ei mere kan forrettes, og erholder for saadan anvendt Arbeidstid en forholdsvis passende Godtgjørelse.
 Husmanden og hans Folk maa være sine Foresatte hørig og lydig og forrette det Arbeide som bliver tilsagt, paa en ordentlig og forsvarlig Maade.
3. Husene maa ei af Husmanden eller hans Familie beskadiges. For Vinduesruderne bliver han selv ansvarlig, og andre mindre Reparationer til mindst otte Kroners Værdi er han aarlig forpligtet til selv at utføre eller bekoste.
4. Jordveien skal dyrkes forsvarlig og ei forringes. Husmanden er pligtig at føde mindst .... Kjør, og til aarligen at udføre den av Besætningen faldne Gjødsel paa Jordveien, ved hvilken, i Tilfælde af Fraflyttelse, sidste Aars Gjødsel forbliver uden Betaling. Husmanden maa ikke afhænde eller bortføre Fourage fra Pladsen. Sommerbeitning for de paa Pladsen vinterfodrede Kreature tilstaaes i den til Pladsen henregnede Havnegang i Skoven.
5. Til Brændsel erholder Husmanden Udvisning i Skoven til tre Favne 6 desimeter lang Ved. Desuden vil han i Regelen blive tilstaaet lidt Affald, saasom Kvist, Riis o. l. Gjærdefang erholdes ogsaa efter Udvisning. Det anviste Virke er Husmanden pligtig at hugge og udføre af Skoven i den Tid og saaledes, som han bliver tilsagt. Enhver Hugst eller Befatning med Skoven forøvrigt er strengelig forbudt.
 Det er Husmandens Pligt at paase sin Husbondes Tarv i enhver Henseende, og opdages noget Ulovligt, skal han straks melde det.
6. Naar Hovedgaardens Besidder finder for godt at lade Husmanden udsige, da skal han være forpligtet til  under Udkastelses Tvang og uden videre Lovmaal og Dom at fraflytte Husene og fravige Jordveien næste Lovens Faredag den 14de April, efterat han før 29de September er bleven udsagt. Ønsker Husmanden at
forlade Pladsen, da haver han ligeledes at frasige sig Huse og Jordvei før 29de September og under før meldte Tvang at flytte nestfølgende Faredag.
7. Husfolkene maa ikke uden Hovedgaardens Besidders Tilladelse give eller tillade nogen Ophold i Husene paa Pladsen.
8. Fæstet paa Pladsen forbrydes i alle de i Lov af 24de September 1851 § 10 omhandlede Tilfælde.
9. Pladsen tiltrædes 14de April 1912.
Disse Vilkaar vedtages til Opfyldelse og Efterlevelse i alle Dele. Af dette Document beholder enhver af os et Exemplar, da to ligelydende ere udstedte.
 Jarlsberg den 26de Mars 1912.
H.. WEDEL JARLSBERG.
 MARTIN KRISTIANSEN.
Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed samt at Kontraktens Indhold er Partene bekjendt:
O. L. BÆRØE.
Legasjonsråd Karl Wedel Jarlsberg.

     Den nuværende stamhusbesidder, Karl W. J., er født på gården Rise den 28/11 1870. Rise ligger litt nordenfor Jarlsberg hovedgård og blev dengang drevet av kammerherre H. Wedel Jarlsberg. Karl Wedel Jarlsberg gikk på skole i Oslo, blev student i 1890, cand. jur. i 1895. Inntrådte i utenrikstjenesten det følgende år og har vært ansatt kortere eller lengere tid dels som legasjonssekretær, dels som chargés d'affaires i følgende byer: Bordeaux, Stockholm, Paris, Oslo, St. Petersburg og Madrid, på siste sted først som legasjonssekretær, senere som legasjonsråd. I 1905 var han priviatsekretær hos statsminister Michelsen og fulgte ham som sådan til Karlstad. Tok avskjed fra utenrikstjenesten den 1. januar 1914, men var senere, i 1918, en kort tid knyttet til legasjonen i Berlin. 
     Efterat K. W. J., ved sin fars død 1922, hadde overtatt Jarlsberg stamhus, flyttet han op til gården Berg, men holdt kontor nede på Jarlsberg. I de senere år har han bodd på hovedgården, når han ikke av helbredshensyn var på sanatorier i Norge eller i Syden (Baleariske øier, Kanarierne, Madeira m. fl. steder).
     I 1927 blev det ved lov foretatt visse forandringer i ereksjonspatentet av 1684. Stamhuset Jarlsberg, som nu bare omfatter Jarlsberg hovedgård med tilhørende gods, skulde for fremtiden bare kunne nedarves til mannlige agnatiske medlemmer av den nuværende norske linje av ætten W. J. Hvis ingen slik arving er til, skal stamhuset tilfalle Universitetet i Oslo.
     Legasjonsråd K. W. J. har fortsatt tradisjonen fra farens og farfarens tid, og har drevet hovedgården ved hjelp av forvaltere. Som sådan fungerte den før nevnte M. Bjerregaard inntil 1930, og fra 1930 har stamhusbesidderens brorsønn Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, sønn av Peder Anker W. J. og hustru Hermine Egeberg, vært godsforvalter. Forvalter W. J. studerte i sin tidlige ungdom socialøkonomi i Oxford, var derefter landbrukslærling på Berger bruk, Eidsvoll; tok eksamen ved Vinterlandbruksskolen i Oslo og fullførte sin utdannelse som landbruker ved praktiske og teoretiske studier i Danmark. Her ektet han 1930 comtesse Anna Sophie Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Barn: Gustav Wilhelm, f. 29/7 1931. Frederik Hartvig Herman, f. 14/8 1933. Alice Hermine Lenna, f. 23/5 1937.
Legasjonsråd K. W. J. har fortsatt avhendelsen av jordegods fra hovedgården. I 1923 solgte han 2 store bruk fra selve hovedgården, nemlig Vium og Seberg, henholdsvis 190 og 198 mål dyrket mark. Slottsfjellets toppflate, der Øvre del av Slottsfjellsløkken samt den tidligere av advokat J. H. Christiansen festede løkke ned til Farmannsveien er avhendet på evindelig arvefeste. På den nedre del av Slottsfjellsløkken er likeledes en rekke byggetomter avhendet eller bortfestet. Mellem-Teglhagen (museumsarealet) samt Vestre-Teglhagen (skofabrikken) er definitivt frasolgt Jarlsberg.  Østre Teglhagen (margarinfabrikken) og en mindre eiendom ved sjøen, nedenfor Nordbyen, erlegger vedblivende arvefesteavgift til Jarlsberg.
     Helt fra 1908 og utover blev arbeidsydelsene i større utstrekning enn før avløst av en ren pengeavgift, til å begynne med ofte på grunn av forpakterens alder eller skrøpelighet, senere av rent praktiske grunner. Nu er alt pliktarbeide falt bort på Jarlsberg. Husmennene er faktisk, om enn ikke juridisk, forpaktere, idet de kun betaler den avtalte avgift av plassene, uten å yde noe personlig arbeide på hovedgården. Tallet på husmenn er, som det vil sees av den følgende spesialopgave, også sterkt forringet, idet flere plasser er solgt, andre nedlagt.
 
 

Legasjonsråd Karl Wedel Jarlsberg.

FORPAKTERE OG HUSMENN I 1942
 
 
 
 
Gården, bruket eller plassens navn
Forpaktere eller husmenn
Årlig avgift i 1942
Årlig pliktarbeid (evtl. for hvilken sum det årlige pliktarb. er avløst med)
Andre oplysninger (Brukets areal m. v.)
A . Forpaktere på det gamle historiske leilendingsgods.
Nordre Ås 
gårdsnr. 13, 
bruksnr. 3.
Karl Hasle.
Kr. 74,00 avgifts-tillegg pr. 1/7 – 33. 
Kr. 351,00
Pliktarbeidet omsatt til pengeydelse i 1936.
83 mål dyrket mark og 50 mål skog.
Søndre Ås,
gårdsnr. 14, 
bruksnr. 2.
Alf Stulen
Kr. 559,00
Pliktarbeidet omsatt til pengeydelse i 1930.
135 mål dyrket mark, 9 mål havn og 60 mål skog.
Søndre Ås,
gårdsnr. 14, 
bruksnr. 3.
Olaf Olsen.
Kr. 376,00
Pliktarbeidet omsatt til pengeydelse i 1937.
70 mål dyrket mark, 10 mål havn og 47 mål skog.
Søndre Ås,
gårdsnr. 14, 
bruksnr. 4.
Hans Lensberg.
Kr. 3,00 avg.tillegg pr. 3/11-33.
Kr. 436,00.
Pliktarbeidet omsatt til pengeydelse i 1936.
94 mål dyrket mark og 50 mål skog.
Søndre Ås,
gårdsnr. 14, 
bruksnr. 5.
Laurits Andersen.
Kr. 105,00.
Nuværende bruker har aldri ydet pliktarbeide.
63 mål dyrket mark og 30 mål skog.
B. Andre forpaktere og husmenn.
Aulilund.
Forpakter Georg Ramberg
Kr. 800,00.
Intet.
Ca. 250 mål dyrket mark.
Aulilund.
Anton Fagervold (har husmanns-kontrakt).
Kr. 150,00.
Pliktarbeidet bortfalt.
Ca. 50 mål dyrket mark. Havn på V. Ilene.
Aulilund.
Jørgen Pedersen(har husmanns-kontrakt).
Kr. 150,00.
Pliktarbeidet bortfalt.
Ca. 75 mål dyrket mark. Havn på V. Ilene.
Lille Berg.
Sem menighetsråd.
Kr. 375,00.
 
Ca. 25 mål dyrket mark.
Kongs-Eik.
Sognepresten til Sem.
Ingen.
Intet.
Se hva der er anført for Kongs-Eik i fortegnelsen for år 1900.
Vestre Brua.
Olav Hagen (har husmannskontrakt).
Kr. 150,00.
Pliktarbeidet består i at han skal utføre alt murerarbeide på Jarlsberg, helst som akkordarbeide.
Ca. 75 mål dyrket mark.
Nordre Hestehagen.
Martin Kristiansen (har husmanns-kontrakt).
Kr. 43, 20.
Pliktarbeidet bortfalt.
Mottok i 1938 en renteporsjon av H. og C. W. J.s selveierlegat. Ca. 30 mål dyrket mark.
Kjelle
A. Solberg (arvefestet ca. 20 mål og kjøpte huse-bygningene av Jarlsberg i 1925).
 
 
For øvrig finnes på Kjelle en rekke arvefestede villatomter med litt jord til.
Kjærnesbakken.
Forpakter 
Karl Andersen
Kr. 680,00
 
Ca. 90 mål dyrket mark. Havn på Kjærnes-havnen.
Kjærnes nordvestre.
Andreas Broen (har husmannskontrakt).
Kr. 180,00
Pliktarbeidet bortfalt.
Ca. 85 mål dyrket mark. Havn på Kjærnes-havnen.
Vestre Kjærnes A.
Peder Pedersen (har husmannskontrakt).
Kr. 72,00.
Pliktarbeidet bortfalt.
Ca. 20 mål dyrket mark. Inntil videre 40 mål av Skole-Kjærnes.
Vestre Kjærnes B.
Martin Julius Brevig (død 1942), var fjøs-mann (husmannskontrakt).
Kr. 72,00.
Pliktarbeidet bortfalt.
Ca. 18 mål dyrket mark. Havn på Kjærnes-havnen.
Langerød nordre og søndre.
Forpakter 
Elling Freytag
Kr. 300,00.
 
Ca. 64 mål dyrket mark og ca. 12 mål løvskog.
Søndre Ra.
Forpakter av Nordre Ra.
Kr. 110,00.
 
Ca. 40 mål dyrket mark.
Rønningen.
Oskar Steingrimsen (2 parter) (har husmannskontrakt).
Kr. 90,00.
 
Ca. 50 mål dyrket mark.Havn på V. Ilene.
Rønningen.
Marie Fagervold (2 parter) (har husmannskontr.)
Kr. 90,00.
 
Ca. 40 mål dyrket mark. Havn på V. Ilene.
Rønningen østre.
Anders Iversen (2 parter) (har husmannskontr.)
Kr. 90,00.
Kr. 144,00.
 
Ca. 40 + 40 mål dyrket mark.Havn på V. Ilene.
Nordre Berg.
Forpakter
Hans Olsen
Kr. 360,00.
 
Ca. 6 mål.
Den tidligere Jarlsberg skole.
Justisdepartementet
Kr. 3000,00.
 
Ca. 40 mål. Til koloni for tvangs-arbeidere.
Et areal av Lasken ved Sem st.
Justisdepartementet
Kr. 540,00.
 
Ca. 35 mål jordvei for Sem hjelpefengsel.
Slottsfjellsløkken.
A. Tønsberg kommune arvefestet en vesentlig del av det øvre platå i 1928, enn videre i 1943 den del av løkken som går ned til Farmannsveien.
B. H.r.advokat J.H. Christiansen arve-festet i 1928 sin hus-tomt med hage. 
C. Diverse villaeiere har festet tomer på løkkens nordre side.
Verdien av 50 tønner bygg, 120 hl. bygg eller inntil videre kr. 1563,60.
 
Kr. 600,00
 
Ca. 40 mål.
 
Ca. 50 mål.
Slottsfjellets toppflate og strandgrunnen utenfor, matr.nr. 397.
Arvefestet av Tønsberg kommune.
Verdien av 20 hl. bygg.
 
 
Teglhagen østre.
Se redegjørelse for 1900.
 
 
 
Teglhagen vestre B.
Halum og Hovelsrud.
For to små arvefester 
kr. 100,00. 
For ”halvøen” 
kr. 150,00.
 
 
Sem skoles skoletomt.
Sem kommune.
Kr. 80,00.
 
Bortfestet på 99 år. Avgiften kr. 80,00 skal anvendes til innkjøp av bøker.
Et areal av Vestre Ilene, gårdsnr. 51, bruksnr. 48.
Vestfold Travforbund.
Kr. 690,00.
 
Evindelig arvefeste.
Ca. 118 mål.

 
 

Foruten ovenanførte arvefesteeiendommer, forpaktnings- og husmannsbruk, finnes på Jarlsbergs grunn en rekke små arvefester og bortfestede byggetomter med litt jord til, og et overlatt .areal til kirkegård for Sem kirke m. m.
 

     De nuværende tjenestemenn på Jarlsberg er: Godsforvalter, gårdsfullmektig, fjøsmester, stallmester, gartner, smed, murer, sjåfør (også melkekjører), snekker, stallgutt, fjøsgutter, vanlig 5, ca. 20 gårdsarbeidere, husholderske og  hushjelp i gårdshusholdningen.
     Som gartner ved Jarlsberg gartneri var fra 1912 til ut året 1931 ansatt L. G. Thørne. Fra 1. januar 1932 forpaktet hr. Thørne gartneriet inntil sin død i 1936. Forpaktningen blev fortsatt av Thørnes enke - fru Thekla Thørne - inntil 1941. Høsten 1941 overtok godsforvalter Herman Wedel Jarlsberg forpaktningen av gartneriet og ansatte s. å. Knut Dyvik som gartner. Han blev i 1944 avløst av Odd Leknes.
     I den første tid efter overtagelsen av Jarlsberg la betalingen av arveavgift og gjeld beslag på K. W. J.'s interesse; jordbruket kunde derfor ikke støttes så meget som ønskelig kunde være, og mange reparasjoner måtte henstå inntil videre. I de senere år er det dog efterhånden utført en rekke nyttige utbedringer innendørs og utendørs på Jarlsberg hovedbygning, uthus og underbruk, og gårdens maskiner og andre redskaper er blitt helt tidsmessige. Legasjonsrådens nevø, godsforvalter H. W. J., har herunder vært meget virksom og energisk, så jordveien er drevet op og avkastningen Øket betraktelig.
     Jarlsberg hovedgårds egen innmark utgjør for tiden 2270 mål, skogen  2709 mål, Gullkronen og hovedgårdens park (tils. 351 mål) ikke medregnet.  Den 1. juli 1942 fantes av storfe: 137 kuer og 74 ungdyr, 22 hester, 1 purke og 4 slaktegriser, 30 sauer og 60 høns. Utsæden var: 3600 kg. hvete, 16 000 kg. havre 1210 kg. erter, 255 kg. roer, 1400 kg. bygg og 27 000 kg. poteter. Totalavlingen:  1315 lass eller 460 000 kg. høi, 2000 kg. timoteifrø, 180 kg. kløverfrø  3l 000 kg. hvete, 132 000 kg. havre, 9300 kg. erter, 360 000 kg. roer, 11400 kg. bygg og 303 600 kg. poteter.  På hovedgårdens grunn finnes for tiden 110 husstandspersoner som får melk, mel og kjøtt på Jarlsberg.

     Av merkelige lokaliteter ved Sem kongsgård og Jarlsberg hovedgård kan nevnes Lille Gullkronen, en porfyrås. Den reiser sig steil op fra sletten vest for Farmannshaugen til en høide av ca. 25 m. o. h. og skråner nordover mot Stattholderens allé,  hvor høiden er ca. 15 meter. Lille Gullkronen er rik på gravhauger. Straks i vest for den ligger et annet høidedrag, Store Gullkronen, som er videre i omkrets, men lavere, 20 m. o. h. på det høieste punkt. Også på Store Gullkronen er det noen gravhauger. Om Farmannshaugen og gravhaugene på begge Gullkronene og Søndre Berg, se 2. bind under Forhistorie. Navnet Gullkronen er kjent fra 1661 (R. Tank, Jarlsberg hovedgaard, s. 108).
     Begge Gullkronene er med sine mange århundregamle trær og sin rike underskog et sant paradis for flere fuglearter. Det er mest småfugl som ruger her, men også større fugl, særlig spetter, liker sig i den gamle, stille, urskoglignende parken. Svartspetten eller «Gjertrudsfuglen» ruger her, og i de høie, delvis hule eiketrær hekker hvert år en anseelig kajekoloni.
     Et merkelig fugleliv finnes også på Ilene, de lavtliggende, vasstrukne havneganger nede ved Byfjorden og omkring utløpet av Auli-elven. Ilene er en rik rugeplass for viber og rødstilk. I årene 1942-44 blev det ringmerket 57 viber på Ilene med Stavanger Museums ringer. Av disse er en vibeunge, merket 17/6-43, gjenfunnet ved Malmø i Skåne 24/10-43, og en annen, merket 13/6-44, ved Dublin, Irland, 14/1-45.  Jfr. konservator H. Th. L. Schaannings beretninger i Stavanger Museums årshefter 1942- 43 og 1943-44. Ellers er Ilene forholdsvis sparsomt besøkt av fugl, undtatt i trekktidene, da flere vadere, bl. a. spover, gjør kortere ophold her. (Meddelese fra redaktør Halvdan Møller, Tønsberg.)

Litteratur:

J. Müller, Forsøg til Beskrivelse over Jarlsberg Provstie (1772). Jens Kraft, Topografisk-Statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge, Anden Deel (1822) og 2. utgave (1840); Historisk-Topografisk Haandbog over Kongeriget Norge (1845-48).
Amund Helland, Norges Land og Folk, VII, Jarlsberg og Larvik Amt III (Kri.a 1915).
N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger (Chri.a .1862-66).
Arkeologiske landskapsundersøkelser i Norge, II. Vestfolds oldtidsminner. Utgitt ved A. W. Brøgger (Oslo 1943) .
Biskop Eysteins jordebog. Fortegnelse over det geistlige gods i Oslo bispedømme omkr. aar 1400. Udg. ved H. J. Huitfeldt (Chri.a 1879).
C. W. Schnitler, Norske haver II.
H. J. Bull, En Gren af Østlands- eller Tønsberg-Slægten Bull (Chri.a 1917).
Marcus Bull, Østlandsslekten Bull. Oslo 1933.
Danmarks Adels Aarbog XXV (1908), og de senere bind av samme verk.
Fredrikke Waaler, Slegten Rynning. Hamar 1918.
Gerhard Faye, Beskrivelse af det Jarlsbergske Værk, Topogr. Journal 25, h. 6-7, 1799.
O. Rygh, Norske Gaardnavne, Bd. VI, bearb. af A. Kjær (Kri.a 1907) ; Forord og indledning. Kri:a 1898.
Helge Sem Jacobsen, Gamle Slegter i Vestfold (Oslo 1930).
Yngvar Nielsen, Grev Herman Wedel Jarlsberg og hans samtid 1779-1840. (Kri.a 1888-92) og Lensgreve Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg 1779-1840, bd. I-III (Chri.a 1901-1902).
Roar Tank, Jarlsberg hovedgaard og dens besiddere gjennem tiderne. Oslo 1930. Karl Wedel Jarlsberg, Jarlsbergs hovedbygnings og havens historie i samme verk.
Oscar Albert Johnsen, Tønsbergs Historie I (Oslo 1929) og II (Oslo 1934). 
Torfinn Skard, Park og hage ved Jarlsberg hovedgård i Selskapets Havedyrkningens Venners Medlemsskrift 1935.
Norsk kulturhistorie. Billeder af folkets dagligliv gjennom årtusener. Red. av Anders Bugge og Sverre Steen I-V. Oslo 1938-1941.
Hertil kommer aktstykkene fra Jarlsberg hovedgårds arkiv og skriftlige meddelelser fra den nuværende eier av stamhuset, legasjonsråd Karl Wedel Jarlsberg.
 
 
 
 
 
 
 
 

Gå til: | Toppen | Forside | Innhold | < forrige | neste >