 |
31
ved at finde Hønsene og Gjæssene. Kommer
den
først ind til disse, saa dræber den dem
allesammen,
og tager med sig Alt hvad den kan overkomme. Ja
saadan en Tyveknægt er Mikkel, du, og snu kan du
tro han er tillige. Jeg skal fortælle Dig hvorledes
han engang bar sig ad, da han saa nogle Vildæn-
der svømme ude i Elven. Den gode Mikkel havde
stor Lyst til Andekjød, men Ænderne havde
natur-
ligviis ingen Lyst til at komme under hans Tænder,
og svømmede derfor forsigtigen ud fra Land, da
de
saa ham snige sig omkring paa Bakken. Hvad har
Hr. Mikkel at gjøre mener Du? Han gaar rolig
forbi de bange Ænder, - langs opad Strømmen.
Da han var kommen et godt Stykke bort, listede han
sig ud i Vandet paa et Sted hvor Ænderne ikke
mærkede ham, og lod sig nu, som om han var en død,
følge med Strømmen henimod Ænderne.
Disse
bleve vel bange, da de saa Ræven komme flydende,
-
men antoge ham vistnok for død, da de ikke
saa ham røre sig det Mindste. Nu begyndte de nys-
gjerrige og snaddrende nærmere og nærmere
at svøm-
me omkring ham, medens den Listige lige ubevægelig
flød nedad Elven. Endelig ere de ham ganske nær,
og strække allerede Halsen ud for at nappe ham
i
Haaret, da han pludselig vender sig, og griber den
And - der var ham nærmest. Denne Stakkel
maatte da med Livet bøde for sin Nysgjærrighed.
|