 |
24
og hvoraf vi faa Ost og Smør. Koen er et stort
Dyr, med glatte Haar af mange Slags Farver, den
har en lang Hale med en Dusk i Enden, og to trin-
de og glatte Horn paa Hovedet, hvormed den stanger,
naar den bliver vred, eller naar den maa forsvare sig
mod andre Dyr. Køerne ere meget fromme, men
ogsaa meget dovne, naar de have spist sig mætte,
læg-
ge de sig gjerne ned og hvile i al Rolighed, - og du
vil da faa se, at de atter begynde at tygge, men uden
dog at tage mere Græs til sig. Jeg skal fortælle
dig
hvordan dette gaar til: den Mad, som Koen engang
har tygget og sunket ned i en stor Mave, bringer den
atter op i Munden ijen, for bedre at tygge den, og
nu først synker den ordentlig sin Føde.
Naar Koen
saaledes anden Gang tygger sit Foder, sige vi at den
hjorter eller tygger Drøv. Naar
Koen er slagtet,
bruge vi dens Kjød til Spise; Skindet tilbereder
Garveren til Læder, hvoraf dine Sko ere forfærdige-
de. Hornet bruger Dreieren til mangehaande Ar-
beider. Koens Unger kaldes Kalv. Du har jo ofte
seet Kalven gjøre sine snurrige og muntre Spring,
naar den kommer ud af Fjøset.
|