|
Thi hvor Enden er os nær,
det kan Ingen vide.
Tænk paa Gud (som skrevet
staaer)
i dine Ungdoms Dage!
Ellers vil det hvide Haar
dig kun slet behage.
Hvo er min Ven?
Den, som vil mig Speilet vise,
og ikke mine Feiltrin prise,
men skjænder paa mig, naar jeg ei
vil følge Dydens lige Vei,
Han er min Ven,
skjønt synes han ei den.
Men den, som altid mig
berømmer,
som aldrig mine Feil fordømmer;
men giver tidt mig Leilighed
dertil, naar selv jeg ei den veed,
er ei min Ven,
skjønt synes han tidt den.
------------ |