|
Men Børnene gik i den grønne Have,
De vilde den lille Stakkel begrave;
Paa Stedet en Rose de plantet har,
Som siden deilige Blomster bar.
Der sad de siden saa mangen Gang,
Og tænkte paa Fuglen og paa dens Sang.
Drengen og Sommerfuglen.
D.
Sommerfugl!
Rød og guul,
Siig, hvoraf du
lever,
Mens du i Luften
altid svæver?
S. Blomsterduft, Solens Blik
Det er al min Mad og
Drik.
Drengen vilde
den fange,
Den bæved' og bad saa bange:
Kjære Dreng! ak rør mig ei,
Lad mig flyve frit min Vei!
Knap bliver Himlen aftenrød,
Ligger jeg jo alt kold og død.
---------- |