|
ikke." Jo, naar du lever
vel og døer vel, saa
bliver du det ogsaa, svarede Moderen og græd;
thi hun tænkte paa, hvor kjær Robert havde
været hende.
Masken.
Carl
og hans Sødskende sade forsamlede
ved Julebordet og glædede sig ved det smukke
Juletræ, som Forældrene havde ladet gjøre til
dem. Da bankede det paa Døren, og ind traadte
en lille Mand med et fælt Ansigt og en Hue
som en Sukkertop paa Hovedet. Børnene ble-
ve saa forskrækkede ved dette Syn, at de flyg-
tede hver i sin Krog og raabte høit: "fri os
for den stygge Mand." Faderen loe og sagde:
"værer ikke bange Børn! Kom dog frem og
betragt Manden lidt nøiere; maaskee han har
noget Smukt at bringe eder." Og nu begynd-
te den stygge Mand at brumme og sagde: "Giv
mig Haanden Carl, saa skal du faae en smuk |