|
|
Paa Jor-den
fin-des Men-ne-sker og Dyr
og Træ-er og Ste-ne. Jeg og du e-re Men-
ne-sker, men Kat-ten, Hun-den og He-sten e-re
Dyr.
Alle Dyr kun-ne spi-se, men
Træ-er og
Græs kun-ne ei spi-se. Ste-ne kun-ne hel-ler
ik-ke spi-se; de kal-des liv-lø-se Ting.
I Nor-ge fin-des man-ge Ul-ve
og Bjør-
ne og Ræ-ve. De e-re me-get slem-me Dyr;
Ha-ren er frygt-som, men Hun-den er mo-dig;
der-for bi-der Hun-den Ha-ren ihjel.
Et Træ staaer i vor Ha-ve; det
har man-
ge Æb-ler. Stik-kels-bær og Ribs vox-e paa
Bu-ske, men Kir-se-bær der-i-mod paa Træ-er.
Græ-sset vox-er hver-ken paa Træ-er el-ler Bu-
ske, men paa Mar-ken. Kjøer og He-ste spi-se
det. Et Bjerg er af Steen. Flint er og en
Steen. Med Flint og Staal kan man slaae
Ild.
Me-tal-ler e-re Jern, Kob-ber,
Tin, Bly,
Guld og Sølv og man-ge fle-re. Guld og Sølv
kal-des æd-le Me-tal-ler.
|