 |
32
Side 1 ere Bogstaverne ordnede
efter deres Lighed og
Forskjel, for lettere at gjøre Børnene
opmærksomme paa sam-
me. De bør vide hvilke Bogstaver ere Selvlydende;
og kan
udtales alene, saa og at ingen Stavelse kan være
uden selv-
lydende Bogstav.
Aa bør ikke udtales a
a, eller dobbelt a, men som naar
den Forundrede Siger: Aa! Ligesaa bør æ
ikke kaldes a e, men
med een Lyd, som den høres i Ordet Lære.
Ikke heller bør
j kaldes Jod, men Je. Med disse Benævenelser lettes
Stav-
ningen.
Børn bør strax
lægge sammen. Det fornøier dem, at
der udkommer et Ord, som de kjænde, og hvorom der
kan
tales med dem.
Der bør tales meget med
Børnene om det de læse, hvil-
ket er i flere Henseender nyttigt for dem.
Det er nyttigt, at Børnene
vænnes til at kunne sige
hvormange Stavelser Ordene bestaae af. Det er ogsaa gavn-
ligt, at lade dem øve sig i at stave udenad. Først
nævner man
Bogstaverne for dem og de stave Ordet. Naar de ere vel
drevne deri, nævner man Ordet for dem, og de maae
selv
finde Bogstaverne.
Bergen, 1826.
Tredie Udgave, at H. J. Grøgaard, Sognepræst
til Nykirken.
Trykt hos Chr. Dahl, R. S.
|