|
( 30 )
I en Landsbye levede engang
en
Mand, der fra sin Ungdom af var meget
graadig, og fordi han ikke vilde tvinge den-
ne onde Lyst, kom han omsider saa vidt, at
han kunde spise ligesaa meget som to andre
Mennesker. Nu vare der visse uforstandige
Folk, der forundrede sig herover, og tilsidst
troede Fraadseren, at han forstod en Konst,
der fortjente Roes og Belønning. Da Her-
remanden derfor engang kom til Landsbyen,
havde han den Uforskammenhed at fremstille
sig for ham, og tilbyde sig, at han i et
Maaltid vilde fortære ligesaameget, som to
Andre. Sig mig først, sagde Herremanden,
hvormeget arbeider Du om Dagen? Saameget,
svarede Fraadseren, som en anden af samme
Alder og Kræfter som jeg — ikke mere, sva-
rede Herremanden. Du arbeider kun for een,
og spiser for to! Saadanne Folk ønsker jeg
ikke paa mit Gods, gak bort, og skam dig
ved et * rose dig af saa slem en Vane.
------------
10 §.
|