|
( 23 )
mig med
at kjøre paa Isen. Fa-
deren holdt sit Løfte; et Par Dage
derefter var Slæden færdig. Her er
Slæden, sagde han da til Hans,
men Du maa love mig, at Du ikke vil
kjøre dermed paa Isen, inden jeg gi-
ver Dig Tilladelse dertil. Hans lo-
vede det, gjemte sin Slæde i Hug-
gehuset. Den følgende Dag begynd-
te det at fryse, og Dagen derefter var
Dammen tillagt med Iis, saa glat
som et Speil. Faderen havde just
den Dag noget at forrette i næste Bye,
og gik bort tidlig om Morgenen. Da
Hans fik dette at vide, at hans Fa-
der var borte, skynder han sig ud paa
Isen med sin Slæde; men da han var
kommen lidt ud derpaa, gik den itu.
En Karl, som kom ridende for at van-
de Heste, fik det at see, og reddede
Drengen. Lykkeligt var det, at Kar-
len kom paa den Tid, thi ellers kun_
de Hans gjerne have druknet, da det
var temmelig dybt paa det Sted,
hvor han faldt i.
----------
Knud
|