 |
23
au, læses tilsammen, naar een eller flere Sta-
velser følger efter:
Au-ti-on, Au-gu-stus,
Sau-lus
Men ere au, de sidste Stavelser, da ad-
skilles de:
Ar-che-la-us, E-ma-us,
E-sa-u.
ee, skiller nogle Ords Bemærkelse fra andre
af lige Bogstaver,
Men - Meen, ved
- veed.
Eller og viiser, at den nestforestaaende Selv-
lydende Bogstav bør gives et langt Udtryk,
da dens lyd bortfalder, og læses tillige:
Faar - faaer, for
- Foer,
Gaer - gaaer, Lod - loed.
Men undertiden ved Ords Forandring ad-
skilles de, og høres tillige:
troer - Tro-en,
faaer - faa-et
skyer - sky-e-de, seer
- seet
i, naar den staaer hos en anden Selvlydende
Bogstav, ansees som en Medlydende, og
kaldes jod:
ia-ja, ieg-jeg,
I-jim.
ii, giver Ord, saavel en anden Bemærkelse;
som andre af lige Bogstaver, som og en læn-
gere Lyd:
Stiil - stil, viis
- vis.
B4
oe
|