| Digitale
tekster. Tønsberg: Høgskolen
i Vestfold, 1999.
TØNSBERG SJØMANDSSKOLE
særtrykk fra
TØNSBERG SJØMANDSSKOLE «Der Wert der Individualität
einer Stadt
Det gamle Tønsberg har endnu bevaret meget av sin karakter. Paa
det svakt skraanende terræn mot havnen ligger rolige hus med hele,
ubrudte takflater. Tre hovedgater løper parallelt med kanalen, og
smale veiter fører op fra den til foten av «Møllebakken».
Landskapets myke linjer beherskes av Slotsfjeldet nord i byen; men Møllebakken,
som er gamlebyens østlige begrænsning og nu midtpunktet i
den større by, er ganske anderledes intimt forbundet med bybilledet
og danner i virkeligheten dets arkitektoniske kulminationspunkt, den helt
selvfølgelige dominante.
kann kaum boch genug geschätzt werden.» Brinckmann . Arkitekterne Andr. H. Bjercke og Georg Eliassen fik det hverv at bebygge dette vigtige punkt med en sjømandsskole, der bare paa grund av sine dimensioner maatte dominere byen, og arkitekternes arbeidssæt fortjener opmerksomhet, for de løste opgaven paa en stilfærdig maate, der klær den gamle by fortræffelig. Tomten var git av det brat avfaldende terræn, av trærne som skulde spares og av gravhaugene paa høiens nordre del. Opbygningen utsprang av ønsket om at skape en fast bygningsblok, der synlig fra alle kanter kunde gi den nødvendige kraftige kube. Planen, en aapen firkant, er ikke helt symmetrisk. Hensynet til skolens specielle krav fandt sin naturlige løsning i det fremspringende taarnparti i sydvestre hjørne, idet det her gjaldt at skaffe flest mulig observationsvinduer. Og dette motiv, saa behersket behandlet, er vel utnyttet som fond i et gateperspektiv fra havnen og som støtte for 1. etages lange vinduesrække. Det er paa sydosthjørnet balancert med en svakt fremspringende enderisalit og en observationsterrasse. I de væsentligste rum forlangte bygherren speilglasruter. Facaden mot syd viser, hvordan den vanskelige kombination av speilglas- og murflate er løst, idet aapningerne er indsat med kraftig relief og pilarerne plastisk utformet som kontrast mot flaterne. Oprindelig var her tænkt en ren arkitektonisk utsmykning. Senere, da en privat indsamling skaffet midlerne til skulpturelt utstyr, blev dette foretrukket og arbeidet overdrat billedhugger, professor Rasmussen. Det direkte samarbeide mellem arkitektur og arkitektonisk opfattet skulptur, som her er forsøkt, vel for første gang her hjemme, er meget interessant. De symbolske figurer, der er dekorativt behandlet med glatte flater, arbeider vakkert sammen med murflaterne og gjør den enkle facade rik.
Den myke linjeføring i taarnet og i takfaldet er gjennemført
i gaardssidens brukne hjørner, og gaardsfacadens fastere akser er
brudt ved hovedindgangens plastiske sprang. Den samme lunhet gaar igjen
i korridorernes hvælv og saavidt mulig i klasseværelserne,
der under lyse tak og vægger har sterkt farvede flater i brystpanels
høide; den naar like op paa loftet, til salen og ned i kjælderen
til det morsomme frokostrum med beiset paraplytak, hvite vægger og
flisegulv.
Indgangspartiet Der kan være enkeltheter ved dette bygverk som vil vække motsigelse, og detaljernes stilpræg hører strengt tat ikke hjemme i Tønsberg; men det tæller i virkeligheten meget litet overfor dette, at arkitekterne har følt forpligtelsen mot byen, og at de har vist den sjeldne selvbeherskelse at avstaa fra en i og for sig virkningsfuld bygning til fordel for det væsentlige: virkningen av den hele arkitektoniske situation. Derfor har de ogsaa opnaadd at berike bybilledet med et bygverk, der synes at utdype for os byens karakteristiske drag. OTTO L. SCHEEN.
Sydøstfacaden med professor Wilhelm rasmussens skulpturer *
Korridor i 2den etage BYGNINGSBESKRIVELSE. Kjelderens utvendige betonvægge er klædt med mørkegraa syenit med flatspekkede fuger. Samme sten er anvendt til utvendige trapper, portaler og vinduspartier. Ellers er facade-væggene muret med haandbanket teglsten i kløsterforband med skraastrøkne liggefuger og planstrøkne staafuger. Taklister av mørkbeiset træ, forsynet med hængrende kun mot gaarden. For at opta takdryppet hvor takrender ikke er anvendt, er der stensat en kant langs sokkelen med fald mot kloak. Taket er tækket med almindelig rød taksten. Alle utvendige dører er av ek. Gaardsmuren har faat sine hjørner konkavt brudte av hensyn til de radiomaster som i fremtiden faar plads der.
Tønsberg Sjømandsskole. Facade mot sydøst
Facade mot sydvest
Tønsberg Sjømandsskole. Gaardsfacaden. Alle bjelkelag er av jernbeton, med undtagelse av over og under kompaskorrektions-rummet, hvor det er træbjelkelag, og 1. etages korridor og trapper, hvor det er muret tønde-hvælv. I vaktmesters leilighet og i samtlige rum i 1. eg 2. etage er der lagt trægulv paa spikerslag. I trapper og korridorer var egentlig bestemt røde fliser, men krigspriserne paa disse gjorde at de blev erstattet av graat terrazzobelæg. I korridorer og undervisningsrum er væggene finpudset og farvebehandlet op til brystningslisten; derover er væg og tak bret-skuret og kalket. Det 7-kantede frokostrum i søndre hjørnes kjelder med sin midtsøile har glatpanels trætak med radiellé ribber og et træbord rundt søilen. Gulvet er av graa terrazzo i felter med straaler av røde fliser. Biblioteket har faste skap med skyvedører, og kontor samt arbeidsværelset brystpaneler til vinduets underkant. For at faa en gjennemgaaende tone til de varierte, delvis kraftige farver paa vægpudsen i klasser og korridorer, er alt indvendig træverk oljelasert i mørk brun tone. Bygningen opvarmes ved et varmtvands centralanlæg med radiatorer under vinduerne. Friskluftskanalernes ytre aapninger ligger som 1-skikt høie spalter paa sokkelens overkant for 1. etages, og under vinduskarmen for 2. etages vedkommende; vertikale kanaler i mur-væggene fører friskluften ned til undre del av radiatorerne. Byggearbeidet blev delt i to avsnit, da de paa stedet tidligere staaende træbygninger tjente som sjømandsskole, og saaledes ikke kunde rives før halvdelen av den nye var opført og skolen midlertidig overflyttet dit. For at undgaa en synlig skjøt i facadeflaterne blev spækningen utsat til hele bygningen var opført. De første skisser forelaa juni 1917 og blev byggearbeidet avsluttet vaaren 1922. Endnu gjenstaar dog en planlagt dekorering av trap-husenes øverste bjelketak og frokostrummets foreløbig helt mørkbeisede trætak. Byggearbeidet er utført av kommunen med dens bygningsfører Hans Karlsen som leder. Likesaa har kommunen selv ledet og utført de elektriske installationer, mens varme- og ventilations- samt sanitæranlægget er utført av ing. H. Henriksen, Tønsberg, efter forslag og tilsyn av ingeniørerne Borgen & Holter. Nævnes skal ogsaa Beckmans stenhuggeri som har levert alt stenarbeidet, og saaledes ogsaa hugget vinduspartiernes figurer efter modellerne til billedhugger Wilh. Rasmussen. Andr. H. Bjerche og Georg Eliassen
Første utkast til Sjømandsskolen Digitale tekster. Tønsberg: Høgskolen i Vestfold, 1999. Gå til [toppen] |