Melodi: Singdudelidei.
I Larvik der findes en underlig Mand,
en Pryd for vort Folk og en Pryd for vort Land -
en Ridder af Vasa, St. Olaf med mer,
Saa mægtig og stor, at de smaa han ei ser.
Han sidder saa rolig - han føler sig tryg,
han trives saa godt paa Arbeidernes Ryg.
Sit Scepter han svinger som Mahdien selv,
og Guld til ham flyder i fossende Elv.
De daarlige Tider, de kom han ihu -
den direkte Skat jo for ham var en Gru;
thi Venstre har Skylden - ak ja, bare hør!
den fattige Ridder og Storkommandør.
Nu skal I faa høre, hvordan det er fat
med Treschow og den ham ilignede Skat:
tre Hundrede Tusen i Intekt han har -
Miljoner han eier, den Helvedes Kar!
Men Hofjægermestren han tænkte som saa
Arbeiderne kan mig vel neppe forstaa;
jeg trækker af Lønnen saa mange Procent,
at der blir tilbage - ja, saa omentrent!
Han Shahen af Persien traf paa sin Vei-
det Møde, det kosted singdudelidei;
han lærte at perse - han lærte at flaa -
ja, underlig kan det i Verden jo gaa!
Ja - Treschow han øver en smuk Religion,
han er jo en Mester i den Subtraktion;
men stakkar, han staar der saa sur og saa lei -
han lider vist av lidt - singdudelidei!
Hans Hjerte er lukket, hans Mave er stor -
hans Hode er koldt som en Vinter i Nord.
O, Treschow, du store! Du kjender os ei;
thi vi kan og synge: Singdudelidei.
Du Ordenens Mand, som gav Stene for Brød -
husk Lazarus vaagned' i Abrahams Skjød.
Se, Fanden han smiler og vinker til dig,
Han byr' dig velkommen, singdudelidei.
Kristiania - Nikolai Olsens' Bogtrykkeri - Stortorvet 6.