Aldrig jeg forglemme kan Pigerne i Holmestrand,
De fælder Taarer paa snehvide Kinder,
Ja de sukker og de beder, Gud han være med Eder,
Og ledsager Jer på Bølgerne blaa.
Saa er det med En og Hver, Som paa Søen faret har,
Gud dem alle ledsaget med sin Haand,
Hjem på Bølgerne blaa, Til den brusende Strand
For at skue vort Fædreneland.
Medens vi sidder i Ro Kommer Lodsen ombord,
Vinden brager, kom lad os gjøres klare,
Hiver Ankeret op, Strækker Seilerne i Top
Lad os seile mens Vinden er os god.
Tager Spagen i Haand, Tiden gjør os ikke lang
Lad os hive medens Spillet er i gang,
Roret tager saa en Mand, Stilt Veien ifra Land,
Gud os Alle paa vor Reise ledsager.
O min elskede Ven, Jeg vil skrive dig en Sang,
Og af inderste Hjerte udraaber,
Naar jeg tænker en paa dig, Fryder jeg mig saa inderlig,
Thi du er al min Del her paa Jorden.
Vide Ungdommens Vaar, Udi blomstrende Aar,
Vi gave hverandre vore Hjerter,
Vi var begge to saa glade Da vi hos hverandre sadde
At vi glemte alle Jordens Smerter.
Vi lagde Haand i Haand, Knytted Kjærlighetens Baand
Som ingen paa Jorden kan opløse
Som i Liv og i Død dele Glæde, Sorg og Nød,
Og for evig hvad Herren udskjænker.
En fattig Sømand jeg er, Født til Verden med
Besvær,
Forunderlige Dage og Nætter.
Naar en Landmand i Ro Trygt til Hvile kan gaa,
Jeg min Planke ivare maa tage.
O du brusende Hav, Naar du aabner din Grav
For utallige Sjæle du omfavner,
En Fader mister da sin Søn, Og en Pige sin Ven,
Og en Kone sin Mage da savner.
Min Vise, der er endt, Og mit Hjerte det er vendt
Til dig min Herre og Fader.
Gjør min Dødstime let, Mine Synder udslet,
Naar jeg Afsked fraVerden skal tage.
MP3
RealAudio
