|
Mel. Aa haver du hørt om den Mand som:
Aa haver du hørt om den Mand, som
Bar sig saa frygtelig ad,
Jeg mener den Svenskerad, han som
Dræb Pigen paa Vaggestad.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Jeg mener den Svenskerad, han som
Dræb Pigen paa Vaggestad.
Den Svenskeradden gik længe
Og ønsked, at han monne ha'
Alle de kontante Penge,
Som fandtes paa Vaggestad'
Trala trala trala
Trala trala trala.
Alle de kontante Penge
Som fandtes paa Vaggestad'.
En Dag, mens Gamlen var bortreist,
Og Pigen var ene igjen,
Da lister det syndige Best
Sig lumskeligen derhen
Trala trala trala
Trala trala trala.
Da lister det syndige Best
Sig lumskeligen derhen .
Men allerførst vilde'n fornemme,
Om der var nogen tilsteds'
Da han fik se, hun var hjemme,
Blev han ei rigtig tilfreds.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Da han fik se, hun var hjemme,
Blev han ei rigtig tilfreds.
Men han besinder sig snarlig,
Hented fra fjøset et Reb
Pyt tænkte han, hun er ei farlig
Nu har jeg tænkt ud et Kneb.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Pyt, tenkte han, hun er ei farlig;
Nu har jeg tænkt ud et Kneb.
Nu kommer, hvad jeg vil fortæle,-
Hutetetu for et skarn! -
Han agted' o Jammer, at kvele
Det arme Pigebarn!
Trala trala trala
Trala trala trala.
Han agted; o Jammer, at kvæle
Det arme Pigebarn.
Saa paatog han sig en from Mine,
Gik ind og nikkede blidt
Og spurgte om Gammelen var inne,
Han vilde snakke me'n lidt.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Og spurgte om Gammelen var inne,
Han vilde snakke me'n lidt.
Hun aner ei Stakkel, no'n Fare,
Men tror helt vel hanses Ord
Og gi'r han det pyntelige Svare:
"Nei, ham er i Sandefjord."
Trala trala trala
Trala trala trala.
Og gi'r ham det pyntelige Svare:
"Nei, han er i Sandefjord."
Hun fik knapt Tid til at svare,
For han var alt færdig til
At slaa om hende en Snare, -
Og borte var flux hendes Sjel!
Trala trala trala
Trala trala trala.
At slaa om hende en Snare, -
Og borte var flux hendes Sjel!
Da'n hadde ta't hende afdage,
Aa det gik temmelig glat,
Da stod der kuns dette tibage,
At faa de Pengene fat.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Da stod der kuns dette tibage,
At faa de Pengene fat.
Med Øx brød han op en Komode,
Hvor'n vidste at Pengene laa,
Og gav sig ifærd med at rode
Og fandt baade "Gule" og Blaa."
Trala trala trala
Trala trala trala.
Og gav sig ifærd med at rode
Og fandt baade "Gule" og Blaa."
Han sopte til sig alt, hva'
Han fandt af"Smaat" og af "Stort,"
Til der ei var mere at ta'
Da luska'n sig endelig bort.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Til der ei var mere at ta'
Da luska'n sig endelig bort.
Man Sagen den blev snart spørt,
Og Karlen blev fakket i Hast.
Han er alt bleven forhørt,
Og sidder for Tia fast.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Han er alt bleven forhørt,
Og sidder for Tia fast.
|
