I Larvika lel!
En ny og fornøielig Vise,
trykt i dette
Aar. At synges i traurige Timer. samt
til huslig Fornøielse, aaben Glæde osv.
Melodien er i Sorg: Hellig Olaf stod ved fjorden
I Glæde: Høgsdagsløite va de da æ skulle
heim osv.
Forfattet paa norsk-dansk
Tungemaal
Af
Ola Movig.
Laurvig
1861.
Trykt paa Forfatterens Forlag af
Cht. D. Grøndal.
Eftertryk forbydes
Skillingsviser
nr 6/2001
Larvik er naa lel en liten vakker By,
Som den ligger der langs Havet,
Ogsaa Folka der er slettesinte kry,
Endda døm er svært begavet.
Grever og Baroner altid findes her,
Men dom er naa alle pene Mennesker,
Stundom hænder de
Vel, at Tænderne
Vises frem, saa Folk bli'r a-vet.
Ogsaa ligger Larvik lunt og venlig til.
Just i Ly af Bokeskogen.
Høire Fløi har Værket med sit Jern og Ild.
Venstren: - der bor ogsaa Nogen,
Ja, det er jo sandt, vor Molo var nok der,
Før den gik tilbunds a de den var for svær.
Men saa Brygga da:
"Ro til, ro ifra!"
Ogsaa Mo'r derborti Krogen.
Toldbua, minsandten, - jeg har næsten glemt,
At den har ei Skyggesider,
De er ogsaa galt, for de er rigtig slemt
Naar om Sommeren man lider.
Men saa er der Rum, ja endog mangen Sal
Hvor, mens de er kalt, man godt kan holde Bal.
Se Betjenterne
- Me Procenterne,-
Pent me Guld og Kvast nu skrider.
Huserækkerne - for dem finds inte Ord-
Naar de speiler sig i Sola.
No'en si'er: "de er Perler paa en Snor!"
No'en: "de regna ner paa Jola."
Men de kan naa væra just de samma de,
Bare Folk har Mad og leer som jamnaste-
Bag det Glas paaskjønsk
Tidt et stille Ønsk'
Gjemt er - Gid det hedte: Ola."
Lys og Gas, det har vi, og en Mængde Vand
-Notabene rundt om Staden -,
Ogsaa er der langtfra Manglement paa Sand,
Gratis findes den paa Gaden.
Ogsaa har vi Skuter, Damp og Røik og Skraa,
Tømmervælter mange. Elver store, smaa,
Møllerenderne,
Ogsaa Renderne
Me Hikstorier te Maten.
Levemaaten den er slettesinte klein:
Flesk og Kjødt faar En og Anden,
Guldgul er Poteten, Fisken inte sein
Med at hoppe op paa Stranden.
Vin og Brændevin de er naa inte rart.
Varerne ei lages her, det er jo klart!
Men saa har vi Øl
Som vi brygger sjøl,
Og de er saa stærkt som F-.
Ogsaa Kræmmere og de i lassevis
- Vardelikse inte dyre -,
Ogsaa Stemmere, som helst til egen Pris
Klunker, spiller paa sin Lyre.
"Foreninger"? Du spørger? Mangefler end to,
Og saa deilig lel døm synger "Sov i Ro!"
Men for tiden her
Mest dog hver især
Tænker paa god Fragt og Hyre.
Fiender vi har, - men de er bare Vind,
Og naar saa Dødvandet spaser.
Stormen er vel slem, naar den staar lukt herind
Og naar Bølgerne smør Haser.
Men saa har vi Mo-; Fy skam Dig! den gik tvers,-
Skjælmen var nok ræd de blei formy Kommers.
Men ved Bøjerne
Nu Fartøierne
Ud og ind saa mag'lig vaser.
Skaal for Larvik lel, du vesle kjære Stad!
Og en Skaal for Hver herhjemme!
Skaal saa for Enhver, som vil bli rigtig glad,
Sit' og Byens Vel vil fremme!
Larvik lel! Din Skaal, hvor vakre Jenter bor!
Skaal for deres Far og Skaal for deres Mor!
Skaal for dem paaland
Og for dem paavand,
Som vi aldrig kan forglemme!
|
