|
Aa Jenta, hu kom naa til By'n aa skulde tjene,
aa Kondition, den fik hu, det skulde jeg formene.
aa Sild, aa Sild, aa Sild, aa den evige Silla.
Aa andet end Sild fik hu slettes inte smaka,
hu fik bare l u g t e til Smørre og til Kaka;
men Sild o. s. v.
Hu hadde stedt sig ind hos en svart Apotheker,
aa dengang var Jenta baade fyldig, aa saa læker,
Men Sild o. s. v.
Naar Jenta sto og kogte, aa blaaste borti Grua,
paa Vagt stod da enten Svarten eller Frua.
Men Sild o. s. v.
Aa Vagten den maatte naa især være tapper.
naar stegt blev no fin-fint, ja, som Fløtelapper.
Men Sild o. s. v.
De var naa saa ræd, for hu sku faa sta en Bete,
saa tæl't blei til Gryta hvereneste Potete.
Men Sild o. s. v.
Aa Jenta, hu maatte naa finne sig i Tugten;
thi hos en Apotheker man lever blot af Lugten
Aa Sild o. s. v.
Aa Jenta, hu var naa saa feit, ja som muli,
men snart saa hu ut, som ei Skjære uti Juli;*)
thi Sild o. s. v.
Aa hvordan vel endte saa hele den Leken?
Jo Jenta var til Slutten jo heltop bleven s p e k e n
!
som Sild o. s. v.
Af dette kan man lære, aa have uti mente.
at for en Femøring man fore kan ei Jente,
med Sild, aa Sild, aa Sild , - den velsignede Silla!
(Maaske mere).
*) Paa den Tid blir
Skjæren fjærløs og mager, og det er
en
gammel Almuetro, at hun da "har været hos den
Slemme
aa kjørt Høi."
|
