 |
Anmærkninger.
Børns Underviisning bør ikke begynde med
Religionens høieste
Lærdomme, men med det Lette og Forstaaelige. Derved
undgaaes Kjed-
somhed og Vane til Tankeløshed. Derfor indeholder
denne Bog saa
simple Ting, som Børn enten kjende eller let gjøres
bekjendte med.
Bogstaverne skulle læres
i Henseende til Lyden, Tegnet og Navnet.
Førend Barnet vises det trykte Bogstav, bør
man ved Øvelser vænne det
til at udtale Bogstavet rigtigt, idet man foresiger og
lader Barnet efter-
sige Bogstaverne, først de Selvlydende og saa
de Medlydende i alphabe-
tisk Orden og endelig de, der ere hinanden beslægtede
i Lyd, og naar dette
er skeet, da først bør Bogstavtegnene læres.
Side 4 ere de smaa Bogstaver først
ordnede efter deres Lighed og
Forskjel, for lettere at gjøre Børnene
opmærksomme paa samme; dernæst
følge de, som ere beslægtede i Lyd, hvorefter
kommer det hele Alphabet af
de smaa Bogstaver, ordnede efter deres Lighed og Forskjel
og endelig i den
alphabetiske Orden. Herfra gaaes over til de store Bogstaver,
der Side
4 ligeledes ere først ordnede efter deres Lighed
og Forskjel. Børnene bør
vide, hvilke Bogstaver ere Selvlydende og kan udtales
alene, saa og at
ingen Stavelse kan være uden selvlydende Bogstav.
De bør tillige kjende,
hvilke ere Medlydende, hvorfor disse kaldes saa, at de
nemlig kan kunne
udtales i Forening med en Selvlyd. De bør gjøres
opmærksomme paa
at et selvlydende Bogstav undertiden kan udgjøre
et heelt Ord eller en
heel Stavelse, saa og at de store Bogstaver kan staae
først i Ordene og
derfor kaldes Begyndelsesbogstaver. De Dobbeltlydende
bør ikke deles som
a-i, e-i o.s.v., men udtales paa eengang som ai, ei o.s.v.
Aa bør ikke udtales a-a, eller
dobbel a, men som naar den Forund-
erde siger: Aa! Ligeledes bør æ ikke kaldes
a-e, men med een Lyd, som |
