Skillingsviser
Skillingsviser / innhold  

Høgskolen i Vestfold
Biblioteket
Digitale tekster

En ny og bedrøvelig Vise om den stolte Sømand
Kapitain-Lieutenant Sigholt og hans Fiender


Lydfiler Lyd:
Melodi: Zinklarvisa Midi-fil
[Åpne i eget vindu]
  Faksimiler Faksimiler:
(ingen)

  Noter Noter:
Gif-fil (6 kB)

Melodi: Zinklarvisa. Trad. Tekst: ukjent skillingstrykk, i kopi fra boka:
"- men folket frikjente ham" : skjebner og skisser fra det gamle Fredriksvern
Ansvarlig: Øyvind Næss

Skillingsviser nr 8/1999


De Sømænd ere jo Norges Værn, 
Leve den norske Marine. 
Den vogter sin ære med Bly og Jern, 
Hurra for den stolte Marine.

Hr. Sigholt drog over Bølgen blaa 
Til Sydens Stæder og Strande. 
Men Norriges Hæder paa Hjærtet ham laa 
alt udi de fremmede Lande.

Som Sømand var han saa stolt og prud 
Som nogen paa Frankrigs Flaade, 
Og Kongen ham smykked med Orden ud
Og gav ham sin Afsked i Naade.

Og Ruslands Keiser, den store Zar - 
jeg vil det ikke fordølge - 
Han megen Agt for den Søgut bar, 
Som færdes paa vildene Bølge

Og hjem til Norrig saa stolt han kom 
Den Søn af Klipper og Fjælde, 
Som drog i Verden saa dristig om 
Og tæmmede Havets Vælde.

Og Norge hilste saa glad den Søn 
Som kom tilbage med Ære - 
Marinen, den sendte mod Himlen en Bøn: 
"Gud fri os fra saadan en Herre."

Enhver Officer blev paa Hjærtet lagt
At se til Hr. Sigholt at fange,
Ha, Ha, det var dog en lystig Jakt,
Mod Een at kjæmpe saa Mange.

Hr. Sigholt var dog saa stollt og prud, 
Han viste han ikke var bange, 
Paa Staal og Bly han fordred' dem ud 
At møde sig alle de Mange.

Men Een havde Kone, en Anden Børn. 
En Tredje turde slet ikke, 
Og ingen voved at staa den Tørn 
Som vilde en Krigsmand skikke.

Bag Loven skansed sig Alle kjæk, 
Der monne det godt at være, 
Honnøren den fik vel et drabelig Læk, 
Men hvad gjør Etatens Ære?

Da meldte Hr. Sigholt dem Alle an 
For hvad de havde bedrevet -
For Smugling, Kortspil og for den Mand 
Man havde i Rullerne skrevet.

Nu blev der Mudder, en Tordengny, 
Som bar det mod Verdens Ende. 
De hævnskrig de løde i høiden Sky 
Alt over den dristige Fjende.

Nogen maa dømmes, og Lodden traf 
Hr. Sigholt som stod der alene, 
Til Skræk og Advarsel den haarde Straf 
For andre skulde nu tjene.

Men han, som trodsede Bølgens Harm
Og rolig Orkanen mon høre -
Det brændte og sydede udi hans Barm
Da Dommen nu lød for hans Øre.

Mod Flaget skued hans stolte Blik 
Han taalte ei, at det blev pletted, 
Og hvad han muligens engang begik, 
Han nu i sit Blod har udtveted.

Saa er da endelig Jagten endt,
Nu jubler den norske Marine.
Med Æren er det jo daarlig bevendt,
Men "Leve den stolte Marine!!!"

 


Skillingsviser / innhold    toppen av siden

Høgskolen i Vestfold
/ Biblioteket / Digitale tekster