Melodi: Nu er det længe siden.
(samme melodi som for En
interessant vise om Larviks brand)
Mens folk i staden slumred
saa fredelig og sødt,
den grumme gjæst indfandt sig,
som farver alting rødt.
I nattens mørke time
en heftig ild brød frem
ifra fabrikken Nordmand
til mange, mange hjem.
Igjennem nogle træskur
forplantet den sig hen
til middelskolens bygning,
og strax nedbrandte den.
To mænd, som kom fra toget,
den store brand fik se; -
til kirkens taarn de ilte,
og heftig ringte de.
Ved klokkelyden vaagned
hver borger i den stad.
Var der nu brand paafærde?
Man vidste intet af.
Men strax man det fik vide,
snart hørtes raabet "brand"
og op af sine senge
nu farer alle mand:
Et flammehav udbredte
sig alt for deres syn;
man sagde og man raabte:
"Snart brænder hele by'n!"
Der blev en skræk og rædsel
i hele Sandefjord;
man løb i vild uorden
i baade syd og nord.
Snart kirken stod i luer,
saa brændbar som den var,
men presten dog fik reddet
fra ilden kirkens kar.
De klokker, som forkyndte,
at byen var i blus,
de fik en traurig ende,
de sank som rent i grus.
For brandmandskabet var det
aldeles ikke godt -
de maatte først til dammen,
thi vandet randt for smaat.
De maatte hugge huller,
for større tryk at faa,
og da fik ilden styrke,
det kan enhver forstaa.
De røde flammer blussed
i nattens mørke stund,
og lyste over byen
og hele egnen rundt.
Man sprøited og arbeided
saa godt, som muligt var;
men ilden var blit herre
og herjed grum og svar.
Og inden nogle timer
var seksti huse brændt
i bedste handelsstrøget -
ja, der var noget hændt!
Og henved tusen mennesker
blev ganske uden ly;
de maatte derfor drage
udover land og by.
Selv byens tvende blade
i røgen maatte gaa - -
dog tør vi sikkert haabe,
vi snart igjen dem faar.
Den gamle Sand'hær's kirke
var ogsaa truet med
at stige op i flammer,
men fik dog staa i fred.
Og prestegaarden svæved
en tid i fare for
at faa den samme skjæbne,
som byen nedenfor.
Men den blev ogsaa reddet
fra ilden haard og streng,
og dette skulde skyldes
en søn af Doktor Freng.
Her maa til slutning siges:
Det var Guds under, at
ei nogen brændte inde
i denne mørke nat.
Tilsidst jeg her vil sige
til publikum idag:
Støt dine egne kjøbmænd!
det er en vigtig sag.
Lad ingen femmed blive
beriget af den brand,
ved handelen at tage
fra din egen handelsstand!