Skillingsviser
Skillingsviser / innhold / Olai Mathiessen 

Høgskolen i Vestfold
Biblioteket
Digitale tekster

En Vise
Om
Sandefjords Brand
den 16de Marts 1900.

Af

Olai M. Nordkvelle.

Larvik. "Jarlsb. og Larv. Amtst."s Bogtrykkeri.

Pris 10 Øre.


Lydfiler Lyd:
Her kan du høre melodien Midi-fil
[Åpne i eget vindu]
  Faksimiler Faksimiler:
Tittelblad (118kB)

  Noter Noter:
Gif-fil (68 kB)


Les om Olai Mathiessen

Skillingsviser nr 8/2000


        Melodi: Nu er det længe siden.
        (samme melodi som for En interessant vise om Larviks brand)

        Mens folk i staden slumred
        saa fredelig og sødt,
        den grumme gjæst indfandt sig,
        som farver alting rødt.

        I nattens mørke time
        en heftig ild brød frem
        ifra fabrikken Nordmand
        til mange, mange hjem.

        Igjennem nogle træskur
        forplantet den sig hen
        til middelskolens bygning,
        og strax nedbrandte den.

        To mænd, som kom fra toget,
        den store brand fik se; -
        til kirkens taarn de ilte,
        og heftig ringte de.

        Ved klokkelyden vaagned
        hver borger i den stad.
        Var der nu brand paafærde?
        Man vidste intet af.

        Men strax man det fik vide,
        snart hørtes raabet "brand"
        og op af sine senge
        nu farer alle mand:

        Et flammehav udbredte
        sig alt for deres syn;
        man sagde og man raabte:
        "Snart brænder hele by'n!"

        Der blev en skræk og rædsel
        i hele Sandefjord;
        man løb i vild uorden
        i baade syd og nord.

        Snart kirken stod i luer,
        saa brændbar som den var,
        men presten dog fik reddet
        fra ilden kirkens kar.

        De klokker, som forkyndte,
        at byen var i blus,
        de fik en traurig ende,
        de sank som rent i grus.

        For brandmandskabet var det
        aldeles ikke godt -
        de maatte først til dammen,
        thi vandet randt for smaat.

        De maatte hugge huller,
        for større tryk at faa,
        og da fik ilden styrke,
        det kan enhver forstaa.

        De røde flammer blussed
        i nattens mørke stund,
        og lyste over byen
        og hele egnen rundt.

        Man sprøited og arbeided
        saa godt, som muligt var;
        men ilden var blit herre
        og herjed grum og svar.

        Og inden nogle timer
        var seksti huse brændt
        i bedste handelsstrøget -
        ja, der var noget hændt!

        Og henved tusen mennesker
        blev ganske uden ly;
        de maatte derfor drage
        udover land og by.

        Selv byens tvende blade
        i røgen maatte gaa - -
        dog tør vi sikkert haabe,
        vi snart igjen dem faar.

        Den gamle Sand'hær's kirke
        var ogsaa truet med
        at stige op i flammer,
        men fik dog staa i fred.

        Og prestegaarden svæved
        en tid i fare for
        at faa den samme skjæbne,
        som byen nedenfor.

        Men den blev ogsaa reddet
        fra ilden haard og streng,
        og dette skulde skyldes
        en søn af Doktor Freng.

        Her maa til slutning siges:
        Det var Guds under, at
        ei nogen brændte inde
        i denne mørke nat.

        Tilsidst jeg her vil sige
        til publikum idag:
        Støt dine egne kjøbmænd!
        det er en vigtig sag.

        Lad ingen femmed blive
        beriget af den brand,
        ved handelen at tage
        fra din egen handelsstand!

 


Skillingsviser / innhold  / Olai Mathiessen  toppen av siden

Høgskolen i Vestfold
/ Biblioteket / Digitale tekster