Skillingsviser
Skillingsviser / innhold / Olai Mathiessen 

Høgskolen i Vestfold
Biblioteket
Digitale tekster

En interessant vise
om
Larviks brand
Den 1ste juli 1902.

Af
Mart. Olai Mathiesen

Pris 10 Øre

LARVIK
"Jarlsberg & Larv. Amtst."s Bogtrykkeri.
1902


Lydfiler Lyd:
Her kan du høre melodien Midi-fil
[Åpne i eget vindu]
  Faksimiler Faksimiler:
Tittelblad (58kB)

  Noter Noter:
Gif-fil (81 kB)


Les om Olai Mathiessen

Skillingsviser nr 7/2000


Melodi: Nu er det længe siden
Jeg gjætte mors ku.
(samme melodi som for En Vise Om Sandefjords Brand)

Hvem kan vel forud vide,
hvad der saa snart kan ske?
Jo, det kan Gud i himlen
og intet menneske. -
Den ene dagen glæde,
den næste dagen sorg,
saa er jo skjæbnens veie
i hytte som borg.

Den ene time er du
fornøiet i dit hus
den næste kan det hænde
det ligger alt i grus.
Og efter alt det kjære,
som du i hjemmet har
der er ei mer tilbage,
og du staar næsten bar.

Et mægtigt rædsels budskap
den 1ste juli lød
for Larviksfolkets øren
som et elektrisk stød:
At ilden gjæsted byen
og det med største magt;
thi stormen havde gaaet
med flammerne i pagt.

Da ilden blev bemerket,
var klokken over tre,
og signal blev da givet
til brandmandskaberne,
der strax til stedet ankom
med slanger og med seil.
Men ilden var saa voldsom,
at vandet rent slog feil.

Snart lød der over byen
tre dumpe kanonskud,
og alle brandmandskaper
da maate rykke ud.
Som mod en mægtig fjende
de rusted sig til kamp,
og uforfærdet stod de
i hede, røg og damp.

Men ild og storm er magter,
som ei saa let gir tabt;
og det saa længe ud til,
at byen var fortabt;
thi ilden hurtig bredta
sig baade øst og vest;
man havde rigtig faaet
en farlig sommergjæst!

Selv milevis fra byen
man kunde se den røg,
som hæved sig i luften
og henad jorden strøg.
Man skjønte, før det spurgtes,
at byen var i brand,
og budet snarlig bragtes
ud over by og land.

Da ilden havde herjet
i flere timer haardt,
og byens tapre mandskap
arbeidede saa saart,
da kom fra Fredriksværn
de tyve raske mænd.
Dampsprøiten med de førte
ad landeveien hen.

Det var en flok kadetter,
som udførte denne daad,
for den I har stor ære,
skjønt dragten den blev vaad.
I viste, at I kunde
mod ilden staa i kamp,
og at I ikke frygted
for varme, røg og damp.

Det øvrig' kadetkorpset
med baaden "Kvik" kom til.
Hr. Seip dem kommanderte
til slukning af den ild,
som stedse mer grep om sig
og trued byen sterkt -
og visselig de gjorde
et rigtig mesterværk.

Hurra for de kadetter!
og for den raske daad,
som de saa vel udførte
paa komandanters raad!
Det skal ei hurtig glemmes,
men staa i mindet fast,
at de, som kun var fremmed,
de kom dog til i hast.

Saa henved klokken fire
den næste formiddag
man havde vundet seir
i det store, hede "slag".
Man havde da arbeidet
saa haardt den hele nat;
nu fik man gaa til hvile,
mens vagter ud blev sat.

De brændte huses antal
blev hundre og halvfjerds
det maa jeg ogsaa sige
i disse mine vers.
Og tvende tusen mennesker
blev husvild paa en nat,
og de, som vare fattig,
i største nød kom brat.

 

 


Skillingsviser / innhold  / Olai Mathiessen  toppen av siden

Høgskolen i Vestfold
/ Biblioteket / Digitale tekster