Avisklipp fra
Tunsbergeren
Fra Tunsbergeren Lørdag den 11. Desember 1869.
Mordet paa Vaggestad. (J. og L. Amtstidende)
Vi meddele nedenfor et Uddrag af Forhørsakten i denne
Sag, som velvillig er os overladt Afbenyttelse. Det er ikke godt
at sige, hva der ved Gjennemlæsning af Forbryderens Tilstaaelse
griber mest, enten Medlidenheden med det ulykkelige, uskyldige
Offer, den unge Livsklade Pige, der aldeles uforberedt berøvedes
Livet, eller Skræk over den sorgløse Rolighed, med
hvilken Morderen har udført sin frygtelige Gjerning.
Forhørene paabegyntes, som tidligere meddelt, i Lørdags,
da Dommeren, Sorenskriver Thaulow, uden at have nogen officiel
Meddelelse om Forbrydelsen, indfandt sig paa Gjerningsstedet og
efter at have tilkaldt de nødvendige Lagrettesmænd,
satte Undersøgelserne i Gang. For Retten fremstod her som
1 ste Deponent, Eieren og Beboeren af dette Sted Ole Hansen Vaggestad,
72 Aar gammel, der forklarede: Deponenten er Enkemand og beboer
ene dette Sted tilligemed en Tjenestepige idet han ellers har
ladet udføre de fornødne Arbeider her ved Folk,
som han har leiet dagvis. Tirsdag den 30te f. M. om Formiddagen
Kl. 9 ½ reiste han til Sandefjord, hvorfra han kom hid igjen
Kl. omtrent 3 ½ Eftermiddag. Da han gik ind her, laa Tjenestepigen
Anne Marie paa Gulvet i Kjøkkenet. Deponenten talede til
hende idet han troede, at hun var syg. Da han imidlertid mærkede,
at hun var livløs, eller besvimet, forsøiede han
sig strax til Nabogaarden efter Hjælp og fik derfra med
sig den nu som Lagrettesmand her tilstedeværende Haavald
Abrahamsen Vaggestad samt Tolv Tolvsen Fævang og Skomager
Nils Christensen Napperød, hvilke 2de Sidste vare på
samme Sted som den Første. Da Deponenten kom hid med disse
3 Mænd tilhjælp, laa Anne Marie paa Kjøkkengulved
som før nærved den derværende Kjælderlem
med en Flig af Skjørtet siddende fast ved henne, idet den
maa være kommen ned i Aabningen naar Lemmen har vært
oppe og denne derefter er lukket til; tillige saaes et Stykke
Taug være slaaet 2 Gange om hendes Hals og dets Ender at
være vredne om hinanden saa det sad temmelig fast om halsen.
Paa et Sted af Halsen hvor Tauget havde ligget paa, saaes Halsen
at være litt rød; dog blev dette ikke nøie
efterseet. Tauget er taget af, eller har hørt til et Par
Kjøretømmer, og det Stykke der fandtes om Pigens
Hals og som nu her i Retten forevises er af Længde 1 ¾
Al. Pigen gav aldeles intet Tegn til Liv. Deponenten sendte nu
Melding til Lensmanden, og da Budet kom tilbage blev Liget henlagt
i et andet Værelse. Efterat Haavald Abrahamsen og de Øvrige
vare ankomne og havde efterseet den Døde som anført,
tog Deponenten sit Schatol i et Værelse nærved i Øiesyn.
Han fandt da, at Schatollet havde været opbrækket
og derfra udtaget 15 eller maaske 20 Spd. og nogle Skillinger,
han er ikke sikker paa, om det var 15 eller 20 Spd, det var en
10 Spd-Seddel, og forøvrigt var det 1 Dalers-Sedler og
Smaapenge, de sidste utgjorde nok 2 - 3 Spd. Under Schatollet
fandtes liggende en Øxe, Deponenten tilhørende,
hvilken maa være benyttet til Opbrydningen. Et nærved
Schatollet værende Hængeskab stod aabent, og maa ogsaa
dette være brækket op, dog er det ikke blevet beskadiget,
og derfra er intet taget hvorimod nogle deriværende Skibspapirer
m. m. vare tumlede om hverandre. I Skabet opbevaredes ei Penge.
I Staldgangen her paa Gaarden hang et Par Kjøretømmer,
og af disse maa det Stykke Taug være taget, som fandtes
om Pigens Hals. Øxen havde ogsaa hin Dag været sat
hen i Staldgangen, hvor den oftere forvaredes. En Svenske ved
Navn Emanuel , 22 eller 23 Aar gammel, har nuafvigte Sommer, næsten
den hele Tid, været her paa Arbeide, hvilket vedvarede omtrent
til Mikkeldagstider. Han var saaledes godt kjent her, og der er
ingen anden, paa hvem Mistanken kan falde. Den Døde var
her kun 7 Uger, men i Sommer var her to Tjenestepiger. Det er
rimeligt, at Gjerningsmanden, for at komme ud, maa have benyttet
den Udgang, som dertil er gjennem Kjælderen. Ved hans Nedstigen
i denne og Lemmens Gjensmelden maa Kjolefligen være bleven
siddende fast.
Da saavidt var avanceret berettede Drengen Anders Johannesen Haughem
at Svensken skal være paagreben. Horhøret udsat.
Retten hævet.
Samme Dags Eftermiddag blev dette Forhør fortsat i Undersoged
Franzens Bolig i Sandefjord. Nu fremstilledes for Retten den her.
i Arresten idag indsatte Emanuel Jonasson, der forklarede: Han
er 22 1/3 Aar gammel, født i Näfemarken i Dalsland
i Sverige under Gaarden Sund paa Pladsen Jorddalen. Har ei før
været under Tiltale eller Straf. Han er konfirmeret. Han
var i Sandefjord fra Mandag Aften - 29de November - til Tirsdag,
da han Kl. 12 eller 12 ½ gik opover til Haukerød og
derfra paa Veien ad Kodal. Denne Vei fulgte han til han kom til
Svinæs, omtrent 1/8 Mil hidenfor Vaggestad. Han kom altsaa
ikke til eller forbi sidstnævnte Sted. Ved Svinæs
tog han tilhøyre og saa over Skoven paa Nordsiden af Hotvedt
til Foxerød og kom paa Hovedveien ved Fædvang. Her
mødte han en - knapt voxen - Gut, som han snakkede med;
Gutten var maaske fra Bjørnum. Han spurgte Gutten hvad
Kl. var. Gutten svarede 3 ½. Angjældende gik til Rørkul
i Skee. Kl. var da han kom did omtrent 6 og her tog han Nattekvarter.
Lige ved Husene paa Svinæs mødte han sin Broder,
der hedder Christian Johanson og som tjener paa Havsaas i Kodal
og ligeledes mødte han Christians Husbond Iver Mikkelsen;
de kjørte sammen; Kl. var da omtrent 2. Han talede lidt
med sin Broder om, naar han skulde reise hjem m. m. Til Rørkul
mødte han ingen Anden end Gutten. Helt fra Sandefjord til
Kodal var han ingensteds inde. Han var gaaet opover Kodal-Veien
et stykke for ad den at komme til Gjelstad i Skee, hvor han vilde
søge at faa Arbeide; men da Konen paa Gjelstad Løverdag
forud havde sagt ham, at han ikke saasnart kunde vente at faa
Arbeide der, saa betænkte han sig og tog som anført
af ved Svinæs. Han forsikret, at dette var Grunden til,
at han her tog Veien. Da han kom til Rørkul hadde han en
5 Spd.- og en 1 Spd.-Seddel, samt ikke fuldt 1. Spd. o Sølv.
5 Spd.-Sedlen havde han faaet av Ole Hansen Vaaestad, da han reiste
derfra efter udført Arbeide. Det Øvrige fik han
af Mathias Andersen Trevlard i Kodal. Han blev i Forbindelse med
samtlige nu her og paa Vaggestad oplyste og forklarede Omsændigheden
paa det nøieste examineret i Anledning Forbrydelserne,
men han paastaar og forsikrer at han deri er uskyldig. Han siger
at han har havt Arbeide den hele Tid siden han sidst i September
kom fra Vaggestad og saaledes kunne beholde 5 Spd-Sedlen. Retten
hævet.
Lørdag den 6te December blev en Extraret sat i underfogeo
Franzens Hus i Sandefjord.
Nu fremstod i fri Tilstand Emanuel Jonasson. Han tilstaar nu her
for Retten, at han Tirsdagen den 30te f. M. Kl. omtrent 2-3 Eftermiddag
dræbte Pigen paa Vaggestad, ved at kvæle hende med
Tauget. Han forklarer nu i denne Anledning Følgende: Han
var paa Vaggestad i sidstasvigte Sommer fra April til sidst i
September, Han kom da efter, at Manden paa Stedet, Ole Hansen
var ved Penge, og at saadanne maatte være i hans Schatol.
En 8 Dagers Tid forinden Misgjerningen begyndte han at tænke
paa, at det skulde være godt at faa fat i Ole Hansens Penge.
Tirsdagen den 30te opholdt Angjældende sig i Sandefjord.
Gjennem Vinduet, der hvor Angjældende skulde spise til Middag,
fik han se Ole Hansen kom kjørende. Nu bestemte Angjældende
sig til at gaa op til Vaggestad for, om mulig at tage Pengene.
Han kom derop Kl. omtreut 2 Eftermiddag. Han tænkte, at
Pigen paa Gaarden muligens kunde være ude, men da ogsaa
det Modsatte kunde være Tilfældet, bestemte han sig
nu til, om hun var der, da at dræbe hende, forinden Tyveriet
forsøgtes. Til den Ende, og uden at han endnu havde seet
Pigen, eller været inde, søgte han og fandt en Taugende
i Fjøsgangen, idet han ogsaa vilde se, om Pigen muligens
skulde være i Fjøset eller i Fjøsgangen. Nu
gik han med Tauget eller Taugenden, der, som han antager, var
ikke fuldt to Alen lang, ind i Kjøkkenet, hvor han traf
hende. Han hilsede og spurgte, om "Gammelen" var hjemme,
hvortil hun svarede: "Nei han er paa Sandefjord." Nu
spurgte hun, om det var Angjeldende, som havde været der
i Sommer. Hertil svarede Angjeldende ja. Hun spurgte videre, om
det var længe siden han saa den Pige, som var der i Sommer.
Hertil svarede han, at han ikke havde saat hende, siden hun flyttede.
Dettte sagde Pigen maatte være Tøv, "Du skulde
jo være forlovet med hende". Angjældende svarede
Nei; men hun blev ved', at hun havde hørt det. Nu tog han
i Kjøkkenet et Taug og gik med det ud i Gangen, men kom
strax ind igjen, gik gjennom Kjøkkenet og ind i Stuen ved
Siden af, hvor hun med sit Striktøi satte sig paa en Stol.
Nu sagde hun fremdeles, det maatte være sandt, at Angjeldende
var forlovet, thi hun hadde hørt det ude, og der paa Vaggestad.
Angjeldende stod imidlertid og varmede sig ved Komfuren i Kjøkkenet,
nu gik han hen til Vinduet og saa ud over Gaardsrummet, for at
erfare, om der var Nogen. Da han Ingen saa, gik han gjennem den
aabentstaaende Dør ind til Pigen. Her tog han hende og
kastede hende paa Gulvet. Hun gjorde der litt Modstand, kom igjen
paa Benene og gik ud i Kjøkkenet. Angjældende fulgte
hende her, idet han holdt hende i Klæderne bagentil. I Kjøkkenet
kastede han hende igjen overende. Han kom ovenpaa og saaledes
med et Knæ paa hver af hendes Arme, hvorved han holdt hende
fast og havde hende i sin Magt, medens hun derimod ingen Modstand
gjorde, ei heller, saavidt han mærkede, forsøgte
derpaa. Hun spurgte nu, hvad Angjældende vilde, og Angjældende
svarede hertil: "Nu skal du dø." Idetsamme tog
han Tauget, som han havde under Kjolen, frem og bandt det - en
eller to Gange - om hendes Hals, hvorpaa han tog fat i dets Ender
og af "alle sine Kræfter" trykte eller klemte
til, i den Hensigt derved at dræbe hende. Det varede nu
ikke længe, førend hun døde; da han reiste
seg op, mærkede han ikke Tegn til Liv. Nu gik han ud for
at søge en Øxe til dermed at opbryde Schatollet.
Han fandt Øxen i Staldgangen. Med denne gik han igjen ind,
passerede gjennem Kjøkkenet, hvor Pigen laa død,
derfra gjennem Stuen og videre ind i det ved Siden deraf værende
Kammer, hvor Schatolet stod. Ved Hjelp af Øxen brækkede
han nu op dets Klap. Han saa der strax Penge; han tog en 10 Dalerseddel,
en 5 Spd. Seddel og 4 eller 5 Endalersedler, samt nogle Sølvpenge,
hvilke sidstes Beløb han ikke kjender. Han brækkede
ogsaa op Hængeskabet, men tog Intet, "for der var ikke
Noget". Nu gik han den samme Vei tilbage og kom igjen i Kjøkkenet,
hvor den døde laa i samme Stilling lige ved Kjælderlemmen.
For at komme bort i Skjul, lukkede han Lemmen op og gik ned ad
Kjælderdøren. Han saa fremdeles Ingen. Han begav
sig nu fra Gaarden den samme Vei som han var kommen, indtil han
var kommen til Svinæs, en kort 1/8 Mil derfra, og derfra
tog han den Vei, som han omforklarede her i Forgaars til Fævang
med flere Steder. Han havde aldrig seet Pigen, som han dræbte;
og havde Intet imod hende; særligen var han ikke fornærmet
over eller utilfreds med, hva der blev talt mellem dem angaaende
en Forlovelse. Til Angjældendes Forklaring at Pigen skulde
dø, sagde hun Ingenting "det han kunde høre".
Hun havde, det tror han, faaet den ene Haand opunder Tauget, eller
begge Hænder. Han mærkede ikke at hun spændte
med Fødderne. Da han kom ind igjen med Øxen og saa
hende død, "gjorde det ham ingenting", han følede
ingen indre Frygt eller Anger; det samme var Tilfældet da
han saa den Døde efter Udførelsen af Tyveriet. Han
hadde den Dag, da Misgjerningen forøvedes, i Sandefjord
drukket op over en Pægel stærkt Brændevin. Han
kjøbte og drak en Dram hos Brændevinshandler Jonsen
strax om Morgenen; han kjøbte hos Brændevinshandler
O. Raastad en ½ Pægl, og tillige havde han noget staaende
i en Flaske paa Spisestedet, en Kjælder nærved Raastad.
Han drak Brændevin, som sagt, men ikke forat faa Mod. Han
følede dog Virkningen deraf endnu da han udførte
Misgjerningen paa Vaggestad, henved ¾ Mil herfra, saaat,
"han var ved godt Mod". Den saaledes tilførte
Forklaring blev langsomt og tydeligt oplæst for Angjældende,
der erklærer, at det Tilførte er rigtigt.
Præst Lange har været tilstede her under Examinationen
og oplyser at han som Præst handlede med Angjældende
vel en Time igaar Aftes, da Angjældende vel en Time igaar
Aftes, ba Angjældende tilsidst tilstod som foranført
og vilde, at det skulde meldes Øvrigheden, da han vilde
udsige og bekjende det for Retten. Dette vedkjender Angjældende
nu her at være rigtig.
Angjældende forklarer, at hans Forældre ere Gaardmand
Jonas Olsen og Lena Carlsdatter, kun Faderen lever, han har nu
Stedmoder.
Tunsbergeren 11/5 1870.
Morderen Emanuel Jonasson er benådet for livsstraffen mot
at hensettes på slaveriet for Livstid.
|
