Skillingsviser
Skillingsviser / innhold  

Høgskolen i Vestfold
Biblioteket
Digitale tekster

Ny
Kjśrligheds-Vise
om
da Lars skulde ut aa fri

Af
L a r s   U d f o l d i n g


Lydfiler Lyd:
Her kan du høre melodien Midi-fil
[Åpne i eget vindu]
  Faksimiler Faksimiler:
Forside (36 kB)
Side 2 (114 kB)
Side 3 (123 kB)
Bakside
(59 kB)


  Noter Noter:
Gif-fil (35 kB)

Hør denne visen i innspilling med Sviskeprinsene!
Velg format: Last ned innspillingen i mp3-format MP3 (2,1MB) - Last ned innspillingen i RealAudio-format RealAudio (1,2MB)
 Les om visa - Les om forfatteren Carl Heinrich Mørch Carl Heinrich Mørch (pseudonym: Lars Udfolding)

Skillingsviser nr 4/2000


M e l.: En lille bitte Mand (eller:
I Krigen den store til Garden bliver sendt,

den Lille bliver hjemme ved Konens Regiment).


Det var herbortpaa Bygda, det er ei langt herfra.
Lars Jensen voxte op saa troskyldigen og bra.
Han slap naa fram for Præsten,
skjøndt han var inte rar,
men Lars han blev forresten
en noksaa dygtig Kar,
:,: en noksaa dygtig kar;:,:
han kunde greie Plaugen, aa sætta op en Gar.

Da Skjæg kom paa Hagen, og saa lidt andet med
blev Lars saa rent betagen, at ei han havde Fred.
Da bar det op til Lien,
hans første Friervei;
men den kan være vrien,
ja den er ofte lei,
:,: ja den er ofte lei.:,:
Aa Mar'n i Lia var naa da heller inte grei.

Saa kom han op til Gaarden, der alting var saa tyst;
Men oppaa Maren's Kammer, der var saa deilig lyst.
Da banked Lars saa stille:
Kom M a r e n, luk mig ind!
Inat jeg gjerne vilde
faa hvile ved din Kind.
:,: faa hvile ved din Kind:,:
Ja kjære, vakre Maren, kom ned og luk mig ind!

Men Maren sig betænkte: Du vente faar en Stund;
vi fare maa forsigtig - jeg har min egen Grund.
Han vented, og han stirred
i Mørket frydefuld,
og var som rent forvirred,
for Maren var ham huld
:,: ja Maren var ham huld:,:
Saamangen Lars faar Messing, naar han har tænkt sig Guld.

Nu Døren den blev aabnet, og Bommen tat ifra,
Og Lars i Kroppen skjælved, saa lykkelig og gla;
Saa gik de op ad Trappen,
og Maren sagde da:
Saa stands nu her, min Kjære,
til jeg faar klædt mig a (f).
:,: Til hun faar klædt sig a.:,:
Jo alle skjælmske Piger, de vil nok Moro ha.

Nu maa vi mer ei nævne, selv allermindste Ord;
thi ellers kan vort Stevne bli hørt af Far aa Mor.
Saa om en Stund man lukked
da Lars i Mørket ind;
han bare stille sukked
med et oprigtigt Sind
:,: med et oprigtigt Sind,:,:
og derpaa saa han førtes mod Sengen som en Vind.

Han favnede sin Elskte, alt som han kunde bedst,
Og laa der kun aa tænkte paa Klokker aa paa Præst.
Med rosenrøde Drømme
han sov i Nattens Fred,
til Morgenlysets Strømme
slog over Sengen ned,
:,: slog over Sengen ned:,:
og dermed saa han vaagned, og Søvnen af sig gned.

Derpaa han da beskued, den som han havde kjær,
saa var det - Gamle Berte, som bagte Fladbrød der!
Aa Berte laa aa gliste:
Gumaarn min hjertens Ven!
mens Maren kom og fniste:
Du kommer vel igjen
:,: du kommer vel igjen.:,:
Men Lars kom fort fra Sengen aa rapped sine Ben.

Ja Pigerne er falske, det nok enhver Mand ved;
aa aldrig kan de lade de Mandfolk have Fred.
Men Lars af Elskov brænder,
og tror paa bedre Held,-
om dig, min Pige! - hænder,
du staar for første Smeld!
:,: du staar for første Smeld!:,:
Tag paa den nye Tistil' til næste Lørdagskvæld!

 

Kildahls' Bogtrykkeri 1888

 


Skillingsviser / innhold    toppen av siden

Høgskolen i Vestfold
/ Biblioteket / Digitale tekster