Skillingsviser / innhold

Høgskolen i Vestfold Biblioteket Digitale tekster

En blid og behagelig, yndig og deilig
samt meget velstudert

Ny Vise

Om den vidt og bredt berømte
Klokker Nielsen
I Borre Sogn pr. Horten.

Visen skal egentlig akkompagneres af
Triangel, Klarinetmundstykke og Tromme.

Lyd: Her kan du høre melodien Midi-fil [Åpne i eget vindu]

Faksimiler: Forside (137kB) Side 2 (136kB) Side 3 (117kB) Bakside (136kB)

Noter: Gif-fil (38 kB)

Skillingsviser nr 2/2000

I Borre Sogn, paa en Herregaard,
Der bor Herr Nielsen, Sognets Klokker.
Paa A B C-ten han sig forstaar,
Saa den Kundskab Ingen rokker;
Men gaar det længer, saa bli'er det smaat,-
For ham Historie er Graat i Graat,-
Geographi,
Af, Jemini!
Han tror at Borresogn er Peru.

For flere Aar, bag en Kramboddisk,
Han øved' sig med Vægt og Alen,
Han solgte Hægter og tørret Fisk,
Og stelte luunt med Prinsipalen.
Der lærte han at tælle fem og syv,-
Han saa i Skuffen, men var ikke Tyv,
Nei, pinedø!
Fyren var stø,
Og Aand og Haand var lige sikker.

Men sælge Hægter og Fisk og Baand
Og Kandissukker for en Skilling,
Det var for smaat for hans "lyse" Aand -
Og saa forlod han sin Bestilling.
Han kunde Fadervoret paa en Prik
Og sige "Amen!" saa det havde Skik;
"Hei!" - tænkte han,
"Du skal bli' Mand,
Stort maar behøvdes ei i Borre."

Det gik ei hastigt, men sikkert frem,-
Sekunda Skolelærer blev han.
Han var lidt hidsig og stundom slem -
Og mangen Lapsestreg bedrev han.
Paa haugiansk Fasong han fik sit Haar,
Og folded' Hænderne, - saa du som Faar,
Sukkede dybt,
Bukkede mygt,
Indtil han blev bestaltet Klokker.

Men nu fik Piben en anden Lyd,
Og Ho'det hang ei mer paa Skakke.
At se den Klokker, det var en Fryd,
I sorte Beenklæ'r, Vest og Frakke.
Nu vendte Fyren det Laadne ud
Og glante stivt, - lig en Borre - Stud;
Nu var han Kar
Næst efter Fa'r,
Thi han sa' Amen høit i Kirken.

Det kan nok tænkes, at han blev gift,-
Gud bedre Kjærrinen, den Arme!
Hun har s'gu følt baade Mygt og Stivt,
Naar han var ret i Klokkerharme.
Og naar Talerkener og Kopper fløt,
Og han i Huset gjorde Satans Støt,
Var det ei frit,
Hun tænkte tidt,
At han var gal af Nektarvarme.

Men de velsignede Skolebørn,
Han yderligen pineteret;
Han har dem hakket, lig rovgridsk Ørn,-
Og meer end Een blev molesteret.
Med knyttet Næve han giver Slag,
Og Linealen bruges hver en Dag;-
Jernlineal
Kue dem skal,
Hvis ei de lærer selv at læse.

Ved pulten sidder det Klokkervrag,
Og morer sig kun med Aviser,
Og giver Børnene en "god Dag"-
Undtagen nogen af dem fifer;-
"Da" løfter Dumbom sit Hoved op,
For at opdage den fule Krop;
Snøfter saa smaat,
Griner saa traadt,-
Gaar ud - og ta'r en Styrkningsdraabe.

Men kommer Een og betale vil
For Vielse, hvadheller Barsel,
Saa slaar ei Pengene altid til,-
Men det er Tordenveirets Varsel;-
Thi han vil vite hvad Præsten fik -
Og "halve Parten" just paa en Prik,
Tilkommer ham,
Ellers - saa Skam
For baade Barnet og Forælder!

I Kortspil er han en en Fandens Fyr,
Men spiller helst iblandt de Store.
Paa Konger, Knægter han holder Styr,
Og tror sig skikket til at more.
Naar han en Knægt trumpher mandigt du,
Saa under Viddet af den Klookerstud
"Her kan De se
Een, god som Tre
Thi han er Kandidatus jurus.

Ifald han vinder, saa er han mild.
Men taber han,- Gud naade Konen!-
Da regner Svovel og Sod og Ild,-
Thi det er engang Klokkertonen.
Og naar saa Skummet du af Munden staar,
Saa griber han - - i sine egne Haar,
Spytter sig tør,
Drikker sig ør,
Og falder i en kunstig Dvale.

Herr "Tamperman" kjender En og hver,
Det er en Sømand af de ægte.
Det er beklageligt, nu især,
At Klokker "Dumbom" ei kan fægte;
Thi det er muligt der kommer Fleer
Som banker Smudset af ham her og der,-
Saa gjorde han
Herr Tamperman.-
Han gav en Lusing som var sikker.

Kan Børresokningen være tjent
Med slig en Klokker - Skoleholder?-
Kanske at Visen kommer noget seent,
Men neppe Skade den forvolder,
Sig Præsten Meningen lige ud:
"Vi er ei tjente med slig en Stud;
Præst, jag ham bort,
Lystigt og fort,
Saa vi kan Glæde faa i Borre!"

Christiania
Trykt hos S. Hansen. 1862.