Sem og Slagen bygdebok - annet bind, kulturhistorie: første del

Redningsforsøg med raketapparat på Jæderen

Ved S. H. Unneberg.

(Briggen "Christiane", skipsreder Wesmann, Teigen, Åsgårdstrand.)

    Om Morgønen den 20. Oktober 1862 brød her paa Vestkysten en Sydvest-Storm løs af saadan Voldsomhed, at til Lykke lignende kun sjælden indtræffer Søgangen stod i Forhold dertil, og gamle Folk vilde ikke mindes at have seet den værre. Luften var jevn graa med kun enkelte Skydotter, uden Skod eller Regn, men saa mørk, at hele Synskredsen neppe var 1/2 Miil fjernet. Fra de yderste og sydligste Gaarde paa Jæderen, Qvalheim, Qvadsem og Haav speidedes stadig efter Seilere, skjønt med det Haab ingen at faa see. En Times tid over Middag blev man dog en Brig var, der lændsede for en revet Fok og øiensynlig nærmede sig Landet, efterhvert som den fløi nordover. Efter 1/2 Times Forløb var den atter af Sigte. Klokken 1/2 3 saaes Briggen fra Obristad [Nærbø]. Den styrede nu mere mod Landet da den var lige ud for Obristadvigen, holdt den af lige paa Land, og Kl. 3 stødte den voldsomt, og stod faa øieblikke efter fast udenfor Obristadbrækken, Nord for Vigen. Det var Briggen "Christiane", Capt. Wesman af Aasgaardstrand, der paa Reise fra Botten til London med Bjælker i Stormen var blevet saa læk, at den allerede var for rank til at føre seil for at klare Kysten. Efter Skibsraad besluttedes derfor at søge bedste Sted for en Stranding og der løbe Briggen iland. Nordsiden af Obristadvigen syntes at være den bedste Plads, og derefter styredes. Det var netop Tid for Capt. Wesman til at gjøre sine dispositioner og at anvise hver Mand ombord sin Plads, og hvad han havde at foretage. Foruden    Besætningen, 12 Mand tror jeg, var der ombord en Passager, en 15 Aars Gut fra Newcastle, hvis Frelse laa Wesman mest paa Hjerte. Baadsmanden, en stærk og paalidelig Mand fik derfor Ordre til kun at passe paa ham og med ham at stilie sig foran Hytten, for at være sikrede mod Søen der, saasnart Briggen stod fast, vilde bryde over den. Styrmanden, eenarmet, men sin Post fuldkommen voxen, fik Ordre til, med det øvrige Mandskab at kappe stormasten i det øieblik Briggen stødte første Gang. Capteinen beregnede nemlig ganske rigtig, at Skibet ikke vilde blive staaende ved det første Stød, men af den næste Bølge bliwe ført videre, i hvilket Tilfæide Vindfangsten i Storriggen kunde kaste det tvers for Søen, som da vilde bryde ganske over, feie Dækket rent og sætte Mandskabet i yderste Fare.
    Beregningen var rigtig idet Skibet stødte første Gang, blev med alle øxe og Knive, der fandtes ombord, kappet for Barduner og Vanter, og da det af den næste Bølge kyledes nogle Favne længere op paa Grunden, var Stormasten styrtet forover den ene Side, og Briggen blev staaende med Stævnen mod Land. Ikke een Mand kom til Skade ved Mastens Fald -
    Strandingen, forsaavidt den var frivillig, var saaledes vel udført.
    Saasnart man paa Obristad fik Briggen i Sigte, samledes Beboerne ude paa Høiden og samtalede om dens Stilling, og beregnede, hvor den med dens Cours vilde komme til at drive iland; men da den skiftede Cours og styrede ret paa Land, kom der Røre i dem. Under Commando af Gaardmand Tobias Obristad styrtede Alle hen til det lille Huus hvor Raketapparatet opbevaredes, og inden mange Minutter var det Hele underveis tii "Brækken" for at søge det bedste Sted for et virksomt Skud, og ankom der næsten samtidig med Briggens Stranding. En liden Afsats i den temmelig steile opgaaende Bakke, 20 a 30 Fod over Havfladen, blev valgt, hvor der netop var Plads til Apparatet, og hvor man var fri af Brændingen. I en Fart vare de første ForberedeLser med Raketten og Linen gjorte; Tobias tog Sigte og tændte Raketten; afsted foer den, og i næste øieblik blev    der Jubel paa Stranden: den var gaaet lige over Vraget og Linen falden ned midt imellem de Skibbrudne. Nu blev til Raketlinen iland fastgjort en Stærteblok med Løber, af Skibsfolkene halet ud til Briggen og fæstet om Stumpen af Stormasten, der var brækket omtrent 10 Fod fra Dækket. Ved Hjælp af Løberen blev nu det store Toug halet ud til Vraget, hvor det blev fastgjort paa Stormasten over Løberen, hvorefter det iland blev med Taljen strammet saa meget, at det omtrent gik klart af Brændingen. Redningsstolen, der forinden vare træd ind paa det store Toug, blev nu ved Løberen halet ombord.
    Alle Mand var iland halvannen Time efter Forliset.
    Mandskapets effekter blev berget. Hele lasten, 1082 fiirhugne Furubjælker og endeel korte Planker, blev losset den paafølgende Dag og oplagte på Stranden. Skbet blev vrak.
    (" Folkevennen", Kra. 1873 s. 108 fg.)