Høgskolen i Vestfold | Biblioteket | Digitale tekster | Lokalhistorie 
 Sem og Slagen - en bygdebok. 2. bind: Kulturhistorie - første del . Tønsberg: Høgskolen i Vestfold, 2001.
Gå til: | Forside | Innhold |< forrigeneste >
 
 

Bondeyrket.

     I bygdebokens første bind er det redegjort for hva gårdsnavnene kan fortelle om jordbrukets historie. Først har vi vin-navnene som er blant de eldste, så har vi Heim-navnene, og stad-navnene og endelig rød-navnene. De siste er fra tiden etter kristendommens innførelse, hva et navn som Prestrød vidner om.
Men ser vi på alle gårdsnavnene i Slagen, vil vi snart oppdage, at det er en gård som ikke har noe navn. Den har i gammel tid bare vært kalt gården, - Bø. I en krets omkring Bø vil en støte på en rekke historiske minner som gravhauger fra bronsealderen, steinkretser, endog helleristninger (på Haugbasberg).
     Alt dette sier oss noe om gammel bosetning i det indre av Slagen-bygden. Her har en vel bygdens eldste gårdsbruk.
     Stiller en seg på gården Bø og ser videre utover til alle sider vil en finne ut at det er en rekke gårder som må være navngitt av folkene på Bø.
     Unneberg gir faktisk inntrykk av å ligge under berget, Rom borti krokene, Horgen (Horgvin) gressgangen borte ved horget, Velle betyr: nedpå vollen (vellii, dativ av vold). Av meget senere opprinnelse er Bas-berg (Baldersberg) som ligger nærmere Bø. Det kan neppe være eldre enn fra ca. år 700. Fra samme tid må vel også Hads heim (Hassum) skrive seg. Balder, den "hvite Ås" var ifl. gudediktene i den eldre Edda sønn av Odin og Frigg. Han dreptes med mistelteinen av den blinde Hød, som var forledet av Loke.
     Enkelte forskere har ment at sagnet om denne milde gudesønn som svikefullt ble drept, skyldes kristelig påvirkning. Sagnet kan ha dannet seg hos de utvandrerfolk som i de første århundrer etter kristendommens innførelse i Romerriket, dro oppover langs de tyske elvene mot Norden.
De har hørt om den nye tro som var trengt inn i Romerriket. De har hørt noe om den hvite Krist som de har omdannet på sin egen måte og tilslutt laget et nytt kapitel til sin egen gudelære.
      Biskop Bang foreller i sine erindringer hvilket sterkt inntrykk det gjorde på ham, da han under sine studier av Nordens oldtid, kom til dette resultat. Han sa til sin kone: Enten er jeg blitt gal, eller også har jeg gjort en stor oppdagelse.
     Han henvendte seg til oldgranskeren professor Sophus Bugge, som sa at han var kommet til samme resultat.
      Karl Schiørn har i en artikkel i Vestfoldminne, bind III, 1942, s. 139, "Er Balders-Myten fra Slagen i Vestfold", hevdet at denne myte kanskje har fått sin endelige form i Slagen, hvor man har gjort slik ære på den at man har tatt dens viktigste personer med som navn på nyryddede gårder (Balders-berg og Hods-heim). I Slagen hadde man jo også mistel-teinen, sier Schiørn.

Utskrift av Sem formannskaps forhandlingsprotokoll fra 1843 til 1865.

     Fogdens skriv. av 27. desember 1842 om Stortingets beslutning av 7. sept. s. å. om opprettelsen av akerdyrkningsseminarier i rikets forskjellige stifter. Erklæring ønskes om det ansees hensiktsmessig, at denne beslutning kommer til anvendelse i Jarlsberg og Larviks amt. Repr. erklærede at akerdyrkningsseminar antas at kunne stifte like saa megen nytte i dette amt som i noe annet amt i stiftet, men det avhenger av, at man har duelige lærere med tilstrekkelig videnskabelig indsikt. "En saadan
Lærer regner vi os saa lykkelige at have her i Præstegjeldet i Hr. P. Swerdrup, hvis nyttige Virksomhed hidtvl unægtelig har havt en hældig Indflydelse paa Forbedringen i Jordbruget, saavel i de forskjellige Dele af dette Stift som i andre Softer i Riget." Roser bans "Læremethode", hans elever har ved de aarlige eksamener vist, alt han har bibragt dem nøiagtig indsigt i Jordarterne og i de klimatiske forhold i rigets forskjellige deler.
     14. juli 1956. På forespørsel fra amtet erklærer fmsk., at da lensmann Sverdrup of amtsformannsk. fremdeles er engageret som bestyrer af Landbrugsskolen for 3 aar fra 14. apri1 1857 at regne, har det intet imod, at ombudet ogsaa i dette tidsrum bestyres of en konstitueret.
     13. juli 1859. I anl. af skriv fra amtet of 25. juni 1853 besluttes:
     " Paa grund af, at lensm. Sverdrup of Amtsformsk. fremdeles er enga-geret som bestyrer av Landbruksskolen for 3 aar fra 14. aprl 1860 at regne, har fmsk. intet imod, at ombudet fremdeles som hidtil bestyres of en konstitueret."
     3. januar 1863. Fmsk. henstiller til Amtet at foreslaa at en landbruksskole igjen oprettes i amtet. Det anser dette for "særdeles gavnligt og nyttigt."

Agronomer.
     26. mars 1855. Innen frmsk. er der kun en mening "om det store Gavn" prgj. ville  have af, at nogen af de i statens tjeneste ansatte agronomer kunde blive beordret til at besøge tinglaget i dette el. nests aar, da der overalt øvrig ønskes og høilig paatrenges forbedringer i jordbruget. "Specielt har Præstegjeldets Gaardbrugere i de seneste har fæstet Op-mærksomheden fortrinlig paa en forbedret Kvægavl og Afgrøftning of den hyppig forek. mere el. mindre vandsyge Jord. Form.sk. agter at afholde et alm. møde af gaardbrugere den 16. april førstk. Nu har kun flg. gaarde meldt sig til at modtage agronomer: Askehoug, Hesby, Lensberg, Laane, Nauen, Berg, Roberg, Præstegaarden, Velle, Sande og Præsterød, men mange flere  vil ant. melde sig efter mødet, da der er stor og alm. interesse for sagen. Det som passerer paa mødet skal snarest mulig blive sendt til amtet.
     14. november 1855. For at avgive erklæring i anl. af en ansøgning fra M. L. Askehoug til amtet om at blive ansatt som assistent hos en of de i statens tjeneste reisende agronomer. Formsk. anbefaler hans ansøgning paa det allerbedste. Sognepr. Jacobsen fører dette til protokollen; "Ansøgeren er os alle bekjendt som en oplyst Mand, der ansees fortrinlig skikket til den ansøgte Post, da han med ualm. Interesse, ved Flid og Indsigt for Landbruget, har drevet sin Eiendom betydelig frem, uagtet han sikkerlig i vedkommende Henseende har haft Adskilligt at kjæmpe mod." Han har de fornødne boglige forkundskaber, og han udfører paa sin Gaard alle slags Arbeider. Hans Vandel vises af de Tillidshverv han har havt i Kommunen som Ordfører og Valgmand. Han har vel ikke undenkastet sig Eksamen med nogen Landbrugsskole, men han har i Praksis vist at han eier Kundskaber og Dygtighed, som kvalifiserer ham til Posten endog forud for en udeksamineret Landbrugselev.
     Han vil have lettere for at vinne Gehør hos Bønder end en saadan.
     4. april 1864. Amtets skriv af 16. mars om at Ole Bærøe er ansatt som reisende Agronom i Amtsdistriktet. Besluttes bekjentgjort ved Oplysning fra Kirkebakken.
17. mars 1865. Amtet melder 11. februar 1865, at reisende Agronom Ole Bærøe er i Amtsdistriktet. De som ønsker hans Assistance har at sende Ansøgning derom til Formsk. Besluttet at lade Skrivelsen lese fra Kirkebakken.
 
 
 
 
 
 

Gå til: | Toppen | Forside | Innhold | < forrige | neste >